Finanstilsynets direktør er med egne ord dansk økonomis sure onkel.

– Det er vores forbandede pligt at sørge for, at der ikke er for mange, der ligger og gisper, når festen slutter, siger Jesper Berg, der siden oktober 2015 har været direktør for Finanstilsynet, der er sat i verden for at sikre den finansielle stabilitet i Danmark.

Den nedslående melding er, at festen for længst er slut. Endnu kan der dog ikke holdes mandtal over, hvor mange der ligger og gisper.

– Kigger du på renteudviklingen, så kan du ikke finde noget lignende som i første halvår af 2022, selvom du går tilbage til 1700-tallet. Det er milevidt uden for, hvad vi er vant til at observere. Og det kommer selvfølgelig med en pris, siger han og tilføjer:

– Det er ikke rart at være den, der bliver offer for kreativ destruktion.

Centralbankernes uafhængighed er på spil

Baggrunden for renteeksplosion er selvfølgelig den voldsomme stigning i inflationen, der fandt sted sidste år. Og selvom vi i den seneste tid har set et begyndende fald i den overordnede inflation, godt hjulpet på vej af lavere energipriser, så føler Jesper Berg sig ikke helt overbevist om, at vi nu er sikkert ude af skoven – sagt med en god portion ydmyghed.

– På baggrund af den seneste tids udvikling kan man vel med god ret sige, at inflation er noget af det, som vi økonomer stadig har lidt svært ved at forudse. Derfor vil jeg heller ikke komme med nogle skråsikre bud på, hvor inflationen er et år eller to år ude i fremtiden. Men en ting er sikkert, så længe der ikke er ro over inflationen, så vil vi også have høje renter, siger Jesper Berg.

Ifølge den 63-årige økonom handler det i sidste ende også om, hvordan centralbankerne i USA og Europa bevarer deres troværdighed.

– Frem til 1970’erne var centralbankerne politisk styret. Så blev de sat fri, så de kunne holde hånd i hanke med inflationen. Men med en inflationen i nærheden af de 10 procent er det klart, at mange spørger sig selv, hvor godt centralbankerne lige har gjort det, siger Jesper Berg og tilføjer:

– Skal centralbankerne bevare deres politiske uafhængighed, så bliver de nødt til at gøre noget og vise handlekraft. Og det er det, som vi ser lige nu.

Den globale økonomstand tog fejl

Set i bagklogskabens klare lys, så handler eksplosionen i inflation og renter i nogen grad også om, at økonomstanden – fra høj til lav – tog fejl af, hvordan coronapandemien ville påvirke økonomien, mener Finanstilsynets direktør.

– Vi fejlvurderede totalt corona, siger Jesper Berg, der i årtier har tilhørt eliten blandt danske økonomer og også har en fortid i den europæiske centralbank ECB og verdensvalutafonden IMF.

– Corona blev set som et efterspørgselschok, hvilket fik os til at pumpe penge ud i økonomien. Men det viste sig at være et udbudschok. Det var den globale økonomstand, der læste det helt forkert. Og det er blandt andet regningen for det fejlskøn, som vi nu betaler.

Med til historien hører selvfølgelig også, at krigen i Ukraine og de fortsatte nedlukninger i Kina har været med til at drive udbuddet af alt fra energi til legetøj ned. Og med et faldende udbud og en stor efterspørgsel følger højere priser.

Danmark har surrealistisk gode tal

Den gode nyhed er, at Danmark står bedre rustet end stort set resten af kloden til at tage tæskene fra globale fejlskøn. Vi har både en stærk økonomi og en stærk finansiel sektor, mener Finanstilsynets direktør.

– Vi har rigtig gode tal sammenlignet med resten af Europa. Bankerne burde ikke have brug for at skære i deres kreditgivning, og det er ikke sådan, at vi skal føre en kontraktiv finanspolitik. Det vil helt klart hjælpe os en del, forventer Jesper Berg.

Dermed ikke sagt at vi går ram forbi. Inflationen betyder, at ”vi alle bliver fattigere”. Og de mange løse penge, der var i de finansielle markeder for et år siden, er der ikke mere.

– Risikopræmierne er banket op. Og troen på, at enhver med en løs ide bliver mangemillionær lige på en studs, er nok ved at være passé. Euforien omkring kryptovalutaer ser også ud til at have mistet dampen, men den var nok også kommet for højt op, siger Jesper Berg med et smil.

Boligmarkedets dårligdomme spreder sig

Vigtigere og mere fundamentalt så har de højere renter allerede ramt boligmarkedet med dertil hørende lavere priser.

Siden toppen er boligpriserne – i skrivende stund – faldet med 14 procent i København og med 9 procent i hele landet. En udvikling som også går igen i resten af verden.

– Boligmarkedet er det største formueaktiv, som vi har, og derfor har det ret stor betydning, hvad der sker med priserne. Når boligpriserne falder, smitter det i første omgang af på developere og senere hen på håndværkere og detailhandlen, som vi jo allerede også ser, siger Jesper Berg.

Indtil videre har det dog ikke betydet kraftigt stigende ledighed. Men fyringsrunderne er begyndt at rulle. Det gælder eksempelvis hos typehusfabrikanten Huscompaniet, møbelfabrikanten Carl Hansen & Søn, flere mediehuse og Coop.

Sydeuropa har stadig problemer

For en makroøkonom som Jesper Berg, der har en fortid i det europæiske banksystem, er det spændende også at følge, hvordan de sydeuropæiske økonomier, der har en markant større offentlig gæld, kommer til at klare den kommende tid.

– Vi er en del lande nordpå, der har et stærkt makroøkonomisk fundament, men sådan ser det ikke ud i Sydeuropa. Der findes en del lande, der har svage offentlige finanser, og når renten stiger, så skal de betale mere på deres statsgæld. En del af dem døjer også stadig med et efterslæb fra finans- og eurokrisen.

For at imødekomme problemet har ECB lanceret en stabiliseringsmekanisme, som dog ikke er uden problemer, mener Jesper Berg.

– Det er svært på den ene side at stramme pengepolitikken og på den anden side at pumpe penge ud for at holde hånden under nogle lande. Dertil kommer, at du udskyder den nødvendige tilpasning.

Tyskland får altid kritik

For mange i dansk erhvervsliv er det dog mindst lige så interessant at vide, hvordan Tyskland, der er et af Danmarks primære eksportmarkeder, kommer til at klare den kommende tid. I Jesper Bergs øjne står landet med mindst tre udfordringer.

For det første, at tysk industri i vidt omfang har baseret sig på billig russisk gas. For det andet, at symbiosen i samhandlen med Kina er brudt. For det tredje, at det tyske banksystem er kendetegnet af et hav af offentlige og halvoffentlige banker med en ikke specielt imponerede økonomi.

I takt med at gaspriserne er faldet tilbage, er frygten for en total deroute for tysk industri dog stilnet lidt af.

Ligesom Danmark har Tyskland også den fordel, at de offentlige finanser er relativt sunde, hvilket har givet Tyskland mulighed for at lancere en rekordstor hjælpepakke på 200 milliarder euro, hvilket straks fik resten af Europa op i det røde felt. Hvordan kunne tyskerne gå enegang? En kritik som Jesper Berg dog finder lidt pudseløjerlig.

– Nu har vi i mange år kritiseret tyskerne for at være for sparsommelige. Når så de åbner pengepungen midt i en historisk krise, bliver de også voldsomt kritiseret. Måske er problemet i sidste ende, at tyskernes kommunikation ikke har været den bedste, siger han.

I Jesper Bergs øjne handler det også om det grundlæggende skisma i en tid med høj inflation, hvor der på en og samme tid er et pres for, at borgerne kompenseres for det indkomsttab, som de har haft. Og der på samme tid er behov for at tage dampen af økonomien, så priserne ikke bare fortsætter op.

– Det handler om at finde den rette balance, mellem hvad der er politisk muligt, og hvad der er mest gavnligt for økonomien. 

Blå Bog: Jesper Berg

Direktør for Finanstilsynet siden 2015.

Tidligere chef for ECB’s afdeling for finansiel stabilitet, kapitalmarkeds­forhold og finansielle strukturer.

Fra 1988 – 1991 ansat som økonom i IMF.

Uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og MBA fra IMD.

Forfatter til flere bøger, blandt andet ”Finansernes Fald”.