Ti af DI Byggeris medlemmer har netop været igennem en uges tætpakket program i Silicon Valley.

04.05.23 DIB Nyheder

DI-medlemmer fik inspiration i verdens førende epicenter for innovation og teknologi

En uges innovationstur til Silicon Valley gav ti DI-medlemmer inspiration fra verdens førende universiteter og virksomheder. Her er en række af de vigtigste take aways fra innovationsturen.

Ti af DI Byggeris medlemmer har netop været igennem en uges tætpakket program i Silicon Valley.

Her fik de  indsigt i og hands-on erfaring med udvikling af nye materialer, 3D-printede og præfabrikerede bygninger og nye AI-platforme der alle skaber forandrede forretningsmodeller på tværs af byggeriets værdikæde. Og med indblik i alt fra supply chain, logistik og bygningsdesign til udbud, byggestyring og bygningsdrift så medlemmerne verdens fremmeste teknologiske løsninger og forandringer.

 - Af natur søger jeg gerne mod det nye for at finde spændende teknologier til min virksomhed. For mig var turen et wakeup call – at komme helt tæt på kunstig intelligens, og se og høre hvad Stanford University arbejder med, var en kæmpe oplevelse. Jeg har i den grad fået en god portion viden med mig hjem, siger Jens Sørensen, adm. direktør i Outline Vinduer, som var med på turen.

Silicon Valley buzzer med AI

AI, Artificial Intelligence, eller kunstig intelligens på dansk, er den klart vigtigste teknologi at følge, hvis du spørger Silicon Valleys virksomhedsledere. Den eksplosive udvikling i computerkraft og computergenerede løsningsforslag giver et nærmest uforståeligt potentiale for AI, og i Silicon Valley er der ingen tvivl om, at AI vil ændre måden, vi driver forretning på.

Hver dag lanceres nye AI-applikationer til virksomheder på alle tænkelige forretningsfelter. Nogle fokuserer på at understøtte ledelsen med business intelligence og risikovurdering, mens andre ser på supply chain og automatiseret planlægning.

- Der hersker nærmest en guldgraverstemning i Silicon Valley, når talen går på AI. Der er en stor tro på, AI kan automatisere eller understøtte alle typer af forretningsprocesser – både internt i virksomhederne og eksternt i forhold til kunder og leverandører. Der er ingen tvivl om, at det også kommer til at udvikle byggeriet i Danmark. Samtidigt viste turen, at der stadig er store udviklingspotentialer med de mere modne teknologier som robotter, præfabrikation og 3D-print, siger Søren Cajus, Chef for DI Byggeri.

Firestarter skubber projekter til grænsen

Efter en uge i Silicon Vallet stod det klart for deltagerne, at nogle af de mest succesfulde virksomheder, er dem, der formår at integrere innovationsstrategier med corporate strategier.

- Både hos NVIDIA og X – The Moonshot Factory oplevede deltagerne innovationskraften på nært hold. Hos NVIDIA var det tydeligt, at deres nye hovedkontor var designet til udvikling af ny teknologi, og hos X blev vi mødt af husets ’Firestarter’, hvis eneste formål og rolle var, at skubbe projekter og teams lige til grænsen, og somme tider en del over – på den gode måde, siger Søren Cajus

Innovationsturen blev arrangeret af DI Byggeri og DI USA, hvorfor at omdrejningspunktet for programmet var fremtidens byggeri. Hvis du er interesseret i at deltage i en lignende tur næste år, så kan du allerede nu tilkendegive din interesse til Mille Munksgaard, Director for Strategy & Projects på DI’s kontor i USA, på mimu@di.dk.

 

Fakta

Virksomhedsbesøg igennem ugen

  • X – The Moonshot Factory: grundlagt af Google i 2010. X's mission er at opfinde "moonshot ”-teknologier, der har til formål at gøre verden til et markant bedre sted.
  • GOLDBECK US inc.: samarbejder med strategiske partnere såsom universiteter og start-ups, hvor de rådgiver om fremtidens byggeri.
  • NVIDIA: er verdensledende inden for udvikling af grafikkort, gaming, kreativt design og robotteknologi.
  • Stanford University: førende amerikansk universitet med fokus på innovation og kreativitet.
  • CIFE – Center for Integrated Facility Engineering: førende akademisk forskningscenter for virtuelt design inden for arkitektur og byggeri.
  • Stanford Robotic Lab: forskningscenter for robotter, der kan udføre opgaver, der ikke kan udføres af mennesker.
  • Plug & Play Tech Center: global innovationsplatform, der forbinder investorer med startups. Målet et at øge innovationskraften hos store virksomheder samt at skabe vækst for startups.
  • Autodesk Technology Centers: global software virksomhed med fokus på virtuelt design. Teknologicentret i San Fransisco er en åben innovationsplatform, hvor der arbejdes med avanceret produktionsudstyr og robotteknologi.
  • Mighty Buildings: bygger bæredygtige huse via 3D-printteknologi og robotautomatisering (AI).
  • Factory_OS: leverer standardiserede og præfabrikerede boliger, som er til at betale. Factory_OS er førende med at bruge data og anvende intuitive grafiske brugergrænseflader for deres medarbejdere.
  • OpenSpace: globalt førende inden for reality capture og AI-drevet analyse til bygherrer med projekter i alle størrelser.

 

Fakta

DI USA
Dansk Industri har siden 2007 været fysisk tilstedeværende i USA og vores mission er at bidrage til at DI's medlemmer opnår succes i USA ved at assistere disse med etablering, strategisk forretningsudvikling og politisk interessevaretagelse.

Du kan læse mere om DI i USA på DI.DK/USA eller følge DI USA på LinkedIn.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Søren Cajus

Søren Cajus

Chef for Dansk Byggeindustri

  • Direkte +45 3377 3913
  • Mobil +45 2851 1969
  • E-mail scp@di.dk

Relateret indhold