I 2022 trådte den nye bogføringslov i kraft. Den implementeres gradvist over de næste par år, og for de fleste virksomheder betyder det en omstilling til digital bogføring og brug af automatiserede bogføringssystemer.

Erhvervsstyrelsen har som ambition, at den ny bogføringslov bl.a. skal gøre det mere sikkert at opbevare regnskabsmateriale, nemmere at bogføre korrekt, nemmere at indberette årsregnskab korrekt og enklere at udveksle data fra bogføringssystemer.

For at hjælpe den ambition på vej har styrelsen sat gang i en spørgeskemaundersøgelse, der stiller en række spørgsmål til virksomheders bogføringssystemer og deres funktioner.

- Det er vigtigt, at så mange virksomheder som muligt deltager i undersøgelsen, så de nye regler står på et solidt datagrundlag og sikrer, at potentialet for byrdelettelser bliver indfriet. I DI bakker vi generelt op om intentionerne bag den nye bogføringslov, og vi arbejder for, at myndighederne forbedrer de offentlige systemer, så loven kan være med til at lette virksomheders byrder, siger Kim Haggren, vicedirektør i Dansk Industri (DI).

Besvar undersøgelsen her:  https://surveys.enalyzer.com?pid=b4depn6s

Lettelser for 3 mia. kroner

Ifølge beregninger fra Erhvervsstyrelsen vil bogføringsloven lette de administrative byrder for erhvervslivet med ca. 2,9 mia.kr. årligt netto. Det kræver dog, at reglerne implementeres på en god måde, og at virksomhederne gennem undersøgelsen hjælper til med at  skabe et overblik over, hvilke bogføringssystemer de bruger, og hvilke funktioner de har i dag.

- En effektiv implementering kræver et tæt samarbejde mellem erhvervslivet og offentlige myndigheder samt en grundig analyse, der skal sikre, at de nye krav bidrager til forenkling og besparelser i virksomhederne. Derfor opfordrer vi virksomheder til at bidrage med så meget information som muligt, siger Kim Haggren.