Den danske astronaut gik direkte igennem på Teams til DI Topmødet 2023 for at snakke med udviklings- og forskningsminister Christina Egelund (M). Hør ham fortælle om hverdagen på den internationale rumstation ISS.

Christer Holte
28.09.23 DIB Nyheder

Chokolademousse smager bare lidt bedre ude i rummet

Der er både tid til forskning, frisklavet chokolademousse og beundring af jorden på den internationale rumstation, hvorfra den danske astronaut Andreas Mogensen gik klart igennem til DI Topmødet 2023.

Det kan godt være Teams ind i mellem giver problemer her på rummet, men når forbindelsen går ud i rummet, er der ingen problemer.

Den danske astronaut Andreas Mogensen, der netop har overtaget ledelsen af den internationale rumstation ISS fra sin russiske kollega, gik i hvert fald klart igennem til DI Topmødet 2023, da uddannelses- og forskningsminister Christiane Egelund (M) ringede ham op.

Frit svævende fortalte Andreas Mogensen om livet på rumstationen, hvor dagene er stramt styret helt ned på fem minutters niveau fra jorden, så der bliver plads til alle de opgaver, som astronauterne skal udføre. Det indebærer både biologiske prøver taget på dem selv, undersøgelse af kæmpelyn, som måske spiller ind på vores klima, 3D print i rummet og meget mere.

Nogle af opgaverne er dog både business og pleasure.

For eksempel den chokolademousse, Andreas Mogensen lavede forleden, for at teste, om man kan lave frisk mad i rummet, så astronauterne ikke kun behøver at leve af flydende kost, der er vakuumpakket nede fra jorden.

Moussen blev så stor en succes, at han har endnu en på køl til torsdag aften. En god måde at øge moralen blandt personalet, som Andreas Mogensen påpegede med et smil.

Læs også om Danish Graphene, der er på vej ind i den amerikanske rumindustri.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Louise Wendt Jensen
Skrevet af:

Louise Wendt Jensen

Mikkel Haarder

Mikkel Haarder

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3574
  • Mobil +45 2577 9161
  • E-mail miha@di.dk

Relateret indhold