Dansk Industri og DI Handel netop har lanceret Vision2030 for fremtidens handelsvirksomheder, fortæller branchedirektør Jacob Kjeldsen. Visionen skal bidrage til konkurrencedygtige, danske handelsvirksomheder frem mod 2030.

Foto: DI
10.05.24 DIB Nyheder

Sådan bliver din virksomhed parat til fremtiden

Handelsvirksomheder skal have styr på ny kompetence, strategisk fremtidstænkning, for at bevare konkurrenceevnen. Læs her, hvordan DI hjælper dig i gang.

Danske handelsvirksomheder er gode købmænd, de er agile og har af historiske årsager et internationalt udsyn. Men vi ser ind i en verden, hvor en voldsom digitalisering og en række megatrends betyder, at kunder og kunderelationen udvikler sig hurtigere og langt mere uforudsigeligt end nogensinde før.

Allerede i dag smelter de klassiske forretningsmodeller sammen, og de traditionelle værdikæder ændrer sig markant. Lægger man dertil den geopolitiske ustabilitet, så er det ikke underligt, at både danske og globale virksomhedsledere er usikre på fremtiden.

Eventyrsport: Tilpasning er nøglen i et omskifteligt landskab

Det er derfor, at Dansk Industri og DI Handel netop har lanceret Vision2030 for fremtidens handelsvirksomheder. Visionen skal bidrage til konkurrencedygtige, danske handelsvirksomheder frem mod 2030. Og formålet med visionen er at gøre danske handelsvirksomheder fremtidsparate, og dermed modstandsdygtige overfor de mange usikkerheder.

- Fremtidsparathed handler om mere end blot at være forandringsparat. Fremtidsparathed indebærer evnen til at gøre strategisk fremtidstænkning til en ny kompetence og disciplin i virksomheden. Det handler IKKE om at forudsige én fremtid ved at fremskrive den viden, vi har i dag, og som baserer sig på en lineær tankegang. Strategisk fremtidstænkning handler om at arbejde eksplorativt med fremtidsscenarier, og det bidrager til at se usikkerhed som en mulighed og ikke en begrænsning, siger Jacob Kjeldsen, Branchedirektør i DI Handel.

Bliv klogere på fremtidsparathed i Vision2030

For de virksomheder, der lykkedes med at gøre strategisk fremtidstænkning til en del af strategiudviklingen, vil det betyde øget konkurrenceevne. Strategisk fremtidstænkning vil nemlig bidrage til en langt højere grad af fremtidsparathed gennem skabelsen af en organisation, der omfavner usikkerhed som en mulighed, og som er kendetegnet ved kontinuerlig læring og innovation.

Og det bliver der brug for med de 6 temaer, som Vision2030 for fremtidens handelsvirksomheder definerer som centrale for danske handelsvirksomheder de kommende år: 1) Nye teknologier, 2) bæredygtighed. 3) markedsforståelse, 4) uddannelse, 5) talent og 6) samfundsengagement.

Bliv fremtidsparat med Dansk Industri

Da strategisk fremtidstænkning for mange handelsvirksomheder er nyt, så vil Dansk Industri og DI Handel de kommende måneder og år udvikle og tilbyde en række aktiviteter ift. strategisk fremtidstænkning til medlemsvirksomheder.  Blandt de aktiviteter, som lige nu er på tegnebrættet, er:

2-dages boot camp i fremtidsparathed.

Deltagerne lærer at udvikle en struktureret tilgang til forandringsdynamik, planlægning af fremtidsscenarier og fremtidsorienteret, organisatorisk strategiudvikling.

Nyt fremtidsnetværk for ledere

Medlemmer af netværket kan dele viden og blive løbende opdateret indsigt i de nyeste tendenser og udviklinger inden strategisk fremtidstænkning og få input til fremtidsscenarier.

Tænketank for fremtidsparathed

Inkluderer førende fremtidstænkere og repræsentanter fra danske og internationale virksomheder, der via analyser, projekter og arbejde på tværs af forskning og virksomheder kan bidrage til udbredelsen af strategisk fremtidstænkning blandt danske handelsvirksomheder.

Værktøjer og korte seminarer/webinarer

Rettet mod virksomheder, der gerne vil i gang med at lære mere om strategisk fremtidstænkning med en begrænset ressourceinvestering til at starte med.

- Med opbakning fra bestyrelsen i DI Handel har vi gjort omsætningen af Vision2030 for fremtidens handelsvirksomheder, og dermed fremtidsparathed i danske handelsvirksomheder, til vores hovedprioritet de kommende år. Vi er derfor i fuld gang med at finde partnere til at hjælpe os med at yderligere udvikle aktiviteterne indenfor strategisk fremtidstænkning, og samtidig tilpasse vores eksisterende aktiviteter, netværk og analyser til at understøtte visionen, slutter Jacob Kjeldsen.

Læs mere om Vision2030

Og tilmeld dig DI Handels nyhedsbrev, hvor vi orienterer om arrangementerne. 

Læs også: STARK-chef: Forvent det uventede

Fakta

Fakta om DI Handel

  • DI Handel er handelsvirksomhedernes branchefællesskab i Dansk Industri med over 3.000 medlemmer, der sælger alt fra lakridser og møbler til sand og maskiner.
  • DI Handel ledes af Jacob Kjeldsen, der har været branchedirektør i DI Handel siden 2021.
  • Som medlem får du adgang til events, netværksgrupper, juridisk support, viden og analyser, der skal være med til at gøre danske handelsvirksomheder fremtidsparate.
  • Britta K. Stenholt, adm. direktør i STARK, er bestyrelsesleder for DI Handel.
  • Læs mere om DI Handel.
Jacob Kjeldsen

Jacob Kjeldsen

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3727
  • Mobil +45 2088 3914
  • E-mail jak@di.dk

Relateret indhold