- Ekspertgruppen har lavet et grundigt arbejde, som viser de dilemmaer, vi står over for i arbejdet med en grøn skattereform. Der er dermed skabt et solidt grundlag for de kommende politiske forhandlinger. Vi ønsker en bred og langsigtet aftale, som kan blive til gavn for klimaet, samfundet og virksomhederne, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

Ekspertgruppen kommer med tre forskellige modeller for en grøn skattereform. I alle modeller bliver prisen på at udlede CO2 sat betydeligt op.

- Virksomhederne er allerede i gang med en grøn omstilling. Men hvis vi skal nå målet i klimaloven om at reducere CO2-udledningen med 70 procent om otte år, er det nødvendigt med en højere pris på CO2. Det vil få forbrugere og virksomheder til at vælge klimavenlige løsninger, siger Lars Sandahl Sørensen.

Vi skal vænne os til, at den grønne omstilling har en pris. Men samtidig skal vi passe på, at det ikke bliver for dyrt at drive virksomhed i Danmark. Derfor skal en højere CO2-afgift blandt andet følges af lavere energiafgifter, mener DI.

- Helt grundlæggende skal vi beskatte det, vi vil have mindre af. Derfor skal prisen på at udlede CO2 sættes op, mens energiafgifterne bliver sat ned. Men samtidig er vi bekymrende for, at de grønne afgifter bliver indrettet sådan, at virksomheder, arbejdspladser og CO2-udledning flytter til udlandet. Det er helt afgørende, at politikerne finder den rette balance i den grønne skattereform, siger Lars Sandahl Sørensen.

Prisen på CO2-kvoter i EU er steget markant inden for de seneste par år, så den nu er på omkring 700 kroner pr. ton.  Det er langt over den nationale danske CO2 afgift, som i øjeblikket er på 180 kroner pr. ton.

- Det giver plads til at øge den nuværende afgift på CO2 trinvist og mærkbart frem mod 2030. Så vores budskab til politikerne er, at de hurtigst muligt skal træffe de rette beslutninger, så virksomhederne kender de rammer, de skal arbejde og investere under, siger Lars Sandahl Sørensen.

- Men samtidig gør vi det tindrende klart, at en CO2-afgift ikke alene kan gøre, at vi når 70 procents målet. Frem mod 2030 bliver samfundet nødt til at investere i nye teknologier. Det er godt, at ekspertgruppen i flere modeller foreslår at støtte kulstoffangst, hvor man indfanger CO2 fra kraftværker, store virksomheder og biogasanlæg, og lagrer det sikkert under jorden, siger han.

I alle modellerne foreslår ekspertgruppen, at prisen på at udlede CO2 også bliver sat op for de energiintensive virksomheder, der i forvejen er en del af EU’s kvotemarked.

I ingen af de modeller, der er fremlagt, undgår vi betydelig CO2-lækage. Det vil sige, at virksomhederne skruer ned for produktionen eller flytter den til udlandet. DI foreslår, at Folketinget gradvist forhøjer CO2-afgiften for virksomheder uden for kvotemarkedet og undlader at lægge afgiften på de virksomheder, som i forvejen betaler for at udlede CO2.  

- Der er ingen som helst gevinst for klimaet ved, at CO2-udledningen bliver flyttet rundt mellem landene. Det er også kernen i klimaloven. Danmark bør være et foregangsland, som løser klimaudfordringerne selv, og det skal CO2-afgiften være med til at understøtte, siger Lars Sandahl Sørensen.

De ekstra afgiftskroner bør gå til at forhøje det eksisterende CO2-bundfradrag uden for kvotesektoren. Og så bør certificeret CO2-neutral biogas blive fritaget for CO2-afgift, så de mest energiintensive virksomheder har et CO2-neutralt alternativ. Tilsammen vil disse initiativer give virksomhederne et stærkt incitament og den nødvendige tid til at investere i nye grønne løsninger.