DI: Erhvervslivet bidrager til nyt NATO-center i København
Erhvervslivet får en central rolle i det nye højteknologiske center, som NATO i dag har afsløret bliver placeret på Niels Bohr Instituttet. Centret skal være fødselshjælper for nye avancerede løsninger indenfor kvanteteknologi til fremtidens forsvar, udviklet i tæt samarbejde med virksomhederne. DI har bidraget til tilblivelsen og glæder sig over, at erhvervslivet får en så central rolle at spille i udviklingen af fremtidens forsvar.
- Det er intet mindre end fantastiske nyheder for såvel forskning, erhvervsliv og transatlantisk samarbejde. Beslutningen er en anerkendelse af, at Danmark har kompetencer i den yderste og mest sofistikeret del af fremtidens teknologier. Det er teknologier, som NATO er nødt til at mestre, og derfor er vi i DI stolte over, at valget er faldet på Niels Bohr, siger direktør Joachim Finkielman.
NATO’s innovationsindsats, DIANA (Defence Innovation Accelerator for the North Atlantic), har til hensigt at høste og udvikle civil innovation med sigte på anvendelse på forsvarsområdet. Med en række testcentre og accelerator faciliteter spredt over hele NATO er det hensigten, at opstartsvirksomheder og SMV’er kan byde på opgaver i NATO, som vil anvende DIANA til at støtte og modne virksomhedernes arbejde med teknologierne.
Dagens beslutning er produktet af et tæt samarbejde mellem ministerier, erhvervsliv og vidensinsitutioner. DI har spillet en helt central rolle i arbejdet med at få valgt Niels Bohr instituttet.
- Jeg er stolt af, at vi kan være med på forkant at den teknologiske udvikling i Danmark. I DI vil vi prioritere at støtte danske virksomheders bestræbelser på at byde på opgaverne, ligesom vi vil gøre brug af vores markante internationale netværk til at fremme muligheder i den øvrige del af NATO, siger Joachim Finkielman.
På forsvarsområdet rummer teknologien både trusler og muligheder. Eksempelvis kan kvantesensorer bruges til at opdage både fly og ubåde, og teknologien kan revolutionere navigation, så man bliver uafhængig af eksempelvis GPS.
I det civile kan eksempelvis Life Science industrien med hjælp fra kvanteteknologi udvikle medicin langt hurtigere, fordi kvantealgoritmer kan simulere biokemiske processer – og dermed spare tid i laboratoriet.Teknologien kan desuden øge datahastigheden væsentligt, hvilket kan være afgørende både i det civile og i forsvarsøjemed.
- Da internettet blev opfundet, havde man på ingen måde overblik over, hvad den fulde betydning ville være for verden. Men man vidste det ville blive stort. Det samme gør sig gældende med kvanteteknologi, siger Joachim Finkielman.
