Nye klimaplaner kræver 195.000 ekstra årsværk i industrien
Hvis Danmark skal indfri sine grønne ambitioner kræver det 195.000 årsværk i industrien frem mod 2035.
Fremrykkede klimamål og flere grønne ambitioner betyder, at behovet for kvalificeret arbejdskraft stiger – og det stiger drastisk.
Der skal nemlig bruges 15.000 fuldtidsmedarbejdere i industrien hvert år frem til 2035, hvis industrien skal kunne følge med den efterspørgsel, der følger med den grønne omstilling. Det svarer samlet til 195.000 årsværk frem mod 2035, viser en opdateret analyse lavet af ingeniørvirksomheden COWI for Dansk Metal, 3F Industri og Dansk Industri.
Mindst halvdelen bør være faglærte medarbejdere. Derfor er der behov for at prioritere industriens uddannelser, mener Kim Graugaard, vicedirektør i Dansk Industri.
- Industriens uddannelser står helt centralt i den grønne omstilling, og derfor er det afgørende, at vi får vendt den nuværende nedadgående spiral i antallet af elever, siger han.
- Vi er nødt til at kigge på balancen mellem erhvervsuddannelser og gymnasier. I dag tager næsten fire ud ti studenter hul på deres tredje sabbatår. Det er et tegn på, at de unge skal rykke tættere på erhvervslivet, hvor der virkelig er brug for dem. Og det kan man på erhvervsskolerne. Her er man tættere på jobmarkedet og kan tydeligt se sine muligheder.
Derfor er alle tre organisationer meget glade for den saltvandsindsprøjtning, regering har lagt op til at give erhvervsskolerne i deres finanslovsforslag. Industriens uddannelser har i mange år lidt under manglende investeringer. Derfor vil pengene falde på et tørt sted, hvis de lander på industriens uddannelser. Men penge alene er ikke nok, hvis industrien skal i mål med politikernes grønne ambitioner.
- Det er selvfølgelig positivt og tiltrængt, at erhvervsskolerne får tilført flere penge, men det er helt afgørende, at vi fortsætter kampen for, at flere unge vælger den faglærte vej. Politikerne vedtager i disse år mange store planer for den grønne omstilling. De kommer dog til at blive liggende på skrivebordet, hvis vi ikke vi får udlært de smede, der skal svejse fjernvarmen, de industriteknikere, der skal lave vindmøllerne og de tusindvis af andre faglærte, der er behov for, hvis planerne skal føres ud i livet, siger Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal.
Selvom analysen viser, det er ikke-faglærte, smedeuddannede og en række andre industriuddannelser, vi har størst behov for frem mod 2035, så er der brug for alle de kræfter, industrien kan få.
For kaster man blikket på, hvordan for eksempel en vindmølle bliver fremstillet, vil man hurtigt se, at medarbejdernes fagligheder spænder bredt og hænger uløseligt sammen. Her står smedene blandt andet for at svejse dele til møllehusene, mens det er den specialiserede ikke-faglærte og kompositoperatøren, der side om side laver og former vingerne.
Derfor er det ifølge de tre organisationer heller ikke nok, kun at fokusere på erhvervsuddannelserne. Hvis vi skal sikre kvalificeret arbejdskraft, skal der også fokuseres på vores arbejdsmarkedsuddannelser.
- Politikerne har planlagt klimainvesteringer, for hvad der svarer til 20 Storebæltsbroer, men ikke tænkt over, hvem der skal producere dem. Det skal blandt andet mine medlemmer i 3F industri. Men det kræver et stærkere AMU-system, så kollegerne kan tilegne sig de rigtige kompetencer løbende, siger Mads Andersen, formand for 3F Industri.
Læs hele analysen her.
