DI: Initiativet til en SU-reform er modigt, men det er uambitiøst
Regeringen har i dag taget første skridt mod at gøre op med et forældet SU-system. Initiativet er modigt og godt, men det er uambitiøst, mener Dansk Industri.
Dansk Industri har i årtier kæmpet for at opgør med vanetænkningen, når det kommer til indretningen af vores SU-system. Derfor er ophævelsen af de SU-forliget en god nyhed, som ikke for alvor er blevet reformeret siden 1988.
- Det er modigt og nødvendigt, at regeringen nu tør tage opgøret med det SU-system, der efterhånden er blevet en hellig ko. Det nytter ikke at vi freder et system med så enorme udgifter, som uddannelsesstøtten hvert år står for. Faktisk overstiger udgifterne til SU’en, de udgifter vi bruger på de videregående uddannelser. Det bør vi lave om på, siger Emil Fannikke Kier, der er politisk direktør i DI.
Regeringen skal også have ros for, at reformen får flere ud i arbejde. Men der stopper rosen også for nu. For regeringen lægger op til at fjerne det sjette SU-år. Det mener Dansk Industri, er en forkert vej at gå.
- Vi mener, regeringen kan gøre det klogere end at skære et SU-år væk. Vi har et SU-forslag, som giver gode vilkår for de studerende og plads til betænkningstid og studieskrift. Ikke alle finder den rette hylde i første hug, og det skal der være plads til. Vi vil derfor fastholde SU i seks år, men med en gulerod for hurtigere at blive færdige med sin uddannelse, siger Emil Fannikke Kier.
Helt konkret foreslår DI, at SU’en på videregående uddannelser i stedet konverteres til et skattefrit stipendielån på 5.000 kroner om måneden, hvoraf hele lånet godskrives – så den studerende ikke skal tilbagebetale én eneste krone – hvis uddannelsen færdiggøres på normeret tid.
I dag er det syv ud af ti studerende, som fuldfører på normeret tid. Bliver den studerende forsinket, godskrives en mindre del af lånet, afhængigt af studieforsinkelsen.
DI forventer, at forslaget her vil øge arbejdsudbuddet med 5.300 sæt ledige hænder.
- Vores uddannelsessystem trænger til et kvalitetsløft og erhvervslivet mangler arbejdskraft. Derfor ser vi med vores forslag, at der bliver frigivet penge til massive investeringer i uddannelse, samtidigt med at der lægges op til at flere fuldfører uddannelsen på den tid, som uddannelsen er vurderet til at tage, siger Emil Fannikke Kier.
Ud over de økonomiske gevinster ved forslaget, sikrer forslaget samtidigt, at der ikke er en social slagside, så alle – uanset baggrund – kan tage lige præcis den videregående uddannelse, man ønsker.
- Det er vigtigt for DI, at de studerende har gode vilkår for at tage en videregående uddannelse, uanset hvilken social og økonomisk baggrund den enkelte har. Det er en grundpille i det danske samfund og det er sådan vi sikrer, at alle får realiseret deres fulde potentiale – til gavn for den enkelte og for samfundsøkonomien, understreger Emil Fannikke Kier.
Reformen skal også bidrage til, at erhvervskandidatuddannelser bliver mere attraktive for de studerende. Og Dansk Industri vil bifalde, hvis reformen også giver udenlandske studerende et solidt incitament til at blive og arbejde i Danmark.
- Udenlandske studerende kommer gerne hertil for at studere. Men det er ikke attraktivt nok for dem at blive, så vi kan få gavn af de kompetencer, de har fået på vores uddannelser. Den udfordring løser regeringen ikke med deres forslag. Der er brug for at drøfte, om ikke der skal en mere ambitiøs reform til, end den regeringen spiller ud med, siger Emil Fannikke Kier.
