04.06.21 Miljø, energi og klima Nyheder

20 danske virksomheder offentliggør handlingsplaner for brug af ansvarligt produceret palmeolie

Den 31. maj 2021 offentliggjorde godt 20 virksomheder fra Dansk Alliance for Ansvarlig Palmeolie deres handlingsplaner for, hvordan de vil sikre brug af ansvarligt produceret palmeolie herhjemme og bidrage til en mere ansvarlig produktion globalt.

Handlingsplanerne bidrager ikke blot til at sikre, at den palmeolie der bruges i produkter herhjemme er ansvarligt produceret, men bidrager også til et stop af afskovningen, hvilket kræver samarbejde og handling på tværs af sektorer og brancher. Offentliggørelsen af den første generation af handlingsplaner på området bakkes op af både Fødevareministeriet, Miljøministeriet og Udviklingsministeriet.

Dansk Alliance for Ansvarlig Palmeolie blev startet i 2020 af blandt andre, Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH), Dansk Industri, Dansk Erhverv, Miljø- og Fødevareministeriet, Landbrug & Fødevarer, WWF samt 3F. Alliancen samler relevante danske aktører i et samarbejde for at sikre fremdrift på området i Danmark og globalt. Blandt de repræsenterede er blandt andet medlemmer af Brancheforeningen for Dansk Vask-, Kosmetik- og Husholdningsindustri (VKH).

Fakta om palmeolie

Hvad er palmeolie?
· Palmeolie er den mest udbredte vegetabilske olie på verdensplan og findes i en lang række produkter, herunder fødevarer, sæber, kosmetik, biodiesel, stearinlys osv.

Hvad er problemet?
· Store dele af palmeolieproduktionen er forbundet med miljømæssige og sociale udfordringer.
· I Indonesien, Malaysia, Afrika og Latinamerika bliver store områder med regnskov ryddet for at gøre plads til oliepalmeplantager. Det forringer biodiversiteten og bidrager til klimaforandringer.
· Flere steder er der også problemer med overholdelse af menneskerettighederne for både lokalsamfundet og de arbejdere, der er beskæftiget i palmeolieplantagerne.

Udfordringer med palmeolie

Palmeolie er en vegetabilsk olie, der udvindes af frugtkød fra oliepalmer, og findes i blandt andre fødevarer, kosmetik og stearinlys. Palmeolien har mange gode egenskaber, men er forbundet med miljømæssige og sociale udfordringer. Årligt ryddes store skovområder for at gøre plads til at dyrke palmeolie. Dette påvirker ikke blot biodiversiteten, men bidrager også til klimaforandringerne globalt, hvorfor handling er nødvendig for at sikre ansvarlighed fra palmeolieplantage til forbrugernes indkøbskurv.

Kitt Bell Andersen

Kitt Bell Andersen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3036
  • Mobil +45 3083 1076
  • E-mail kiba@di.dk

Relateret indhold