20.01.22 Miljø, energi og klima Nyheder

Bliv klogere på udledningstilladelser med Miljøstyrelsens opdaterede vejledning

I december 2021 præsenterede Miljøstyrelsen en opdateret vejledning, som skal gøre læserne klogere på udledningstilladelser. Vejledningen giver svar på i alt 71 spørgsmål, hvoraf de 18 er nye.

I december sidste år kunne Miljøstyrelsen løfte sløret for en opdateret vejledning, som kan være behjælpelig for virksomheder, der ønsker at sætte sig ind i lovgivningen på spildevandsområdet og vurderinger i forbindelse med sagsbehandling af udledningstilladelser.

Vejledningen centrerer sig om udledning af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet og er udarbejdet som en FAQ, der indeholder svar på hyppigst stillede spørgsmål. Vejledningen, som opdateres løbende, indeholder 71 spørgsmål, hvoraf 18 er nye.

Vejledningen indeholder information om:

  • anvendelsesområdet for bekendtgørelser (BEK nr. 1433 af 21/11/17, BEK nr. 1625 af 19/12/2017 og BEK nr. 449 af 11/04/2019)
  • definitioner, herunder miljøkvalitetskrav, kvalitetskriterium, maksimumkoncentration m.v.
  • hvilke oplysninger ansøgningen om udledningstilladelse skal indeholde
  • miljøkvalitetskrav
  • den kombineret fremgangsmåde
  • vilkår
  • beregninger
  • blandingszoner og indberetning.

Yderligere information

Se Miljøstyrelsens vejledning her
Morten Løber

Morten Løber

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3935
  • Mobil +45 2027 5245
  • E-mail molo@di.dk

Relateret indhold