21.06.23 Miljø, energi og klima Nyheder

Nye muligheder på tegnebrættet for kemisk genanvendelse af plastikflasker i EU

Et nyt udkast til et ændringsforslag fra EU-Kommissionen tyder på, at Kommissionen kan være åben for inklusion af kemisk genanvendt plastaffald ved brug af specifikke ’chain of custody’-modeller. I udkastet foreslås nye muligheder for bestemmelse af genanvendt indhold i plastikflasker.

Foto: Colourbox

I marts opfordrede en række handelsorganisationer, heriblandt Plastics Europe og Cefic, til politisk opbakning til kemisk genanvendelse. Uden kemisk genanvendelse er det, ifølge organisationerne, ikke muligt at opnå EU’s målsætninger om genanvendt indhold.

Efterfølgende er et udkast, omhandlende mulighederne for bestemmelse af genanvendt indhold i plastikflasker, sendt i offentlig høring tirsdag d. 2. maj. Kommissionen åbner i udkastet op for, at muliggøre inklusion af plastik, som genanvendes på anden vis end mekanisk genanvendt PET. I udkastet står for eksempel, at kontrolleret blanding, som også gør det muligt medregne ikke-mekanisk genanvendt PET, er en mulig ’chain of custody’ model. Kommissionen tilføjer, at en tilgang beroende på massebalance kan inkluderes som acceptabel ’chain of custody’ model.

Ifølge ENDS Europe planlægger Kommissionen at påbegynde genovervejelser af specifik lovgivning for kemisk genanvendelse i udgangen af 2023. 

Louise Bünemann

Louise Bünemann

Fagleder for EU miljøpolitik

  • Direkte +45 3377 3024
  • Mobil +45 4070 6911
  • E-mail lobu@di.dk

Relateret indhold