26.01.24 Miljø, energi og klima Nyheder

Få hjælp til at anvende affaldspiktogrammer på produkter og emballager

Overvejer du, hvordan du kan gøre det så let for forbrugerne som muligt at sortere jeres emballageaffald korrekt og sikre genanvendelse af emballagen? Så kan det være, at affaldspiktogrammerne er vejen frem. Miljøstyrelsen har nu lavet en FAQ med spørgsmål og svar om brugen af affaldspiktogrammer på emballagen.

I samarbejde med en bred arbejdsgruppe har Miljøministeriet og Miljøstyrelsen udarbejdet en FAQ, der primært omhandler spørgsmål og svar vedrørende brug af affaldspiktogrammerne for de ti affaldsfraktioner indenfor husholdningsaffald og husholdningslignende erhvervsaffald.

Der er ikke krav i lovgivningen om, at virksomheder skal sætte affaldspiktogrammer på deres emballager og produkter. Men flere og flere virksomheder gør det. FAQ’en skal derfor fungere som en vejledning henvendt til de virksomheder, der ønsker at benytte piktogrammer for at lette forbrugerens sortering af deres produkter og emballage, når det bliver til affald.

FAQ’en vil blive opdateret løbende, så den afspejler udviklingen på området.

Find FAQ’en og mere information på Miljøministeriets hjemmeside her.

Iben Kinch Sohn

Iben Kinch Sohn

Fagleder for cirkulær økonomi

  • Direkte +45 3377 3713
  • Mobil +45 2625 0910
  • E-mail ibso@di.dk

Relateret indhold