Det er en god ide at have orden i arbejdsmiljøet - vær klar til tilsyn

24.02.20 Vi rådgiver dig Nyheder

Brancherettede tilsyn i 2020

Arbejdstilsynet gennemfører særlige tilsynsindsatser på slagterier, i nærings- og nydelsesindustrien samt i plast-, glas- og betonbrancherne fra 1. marts 2020.

Den 1. marts starter Arbejdstilsynet en særlig tilsynsindsats i udvalgte brancher. I indsatserne har de særligt fokus på det ergonomiske og det kemiske arbejdsmiljø  samtidig med, at de ser på arbejdsmiljøet generelt i virksomhederne.

Alle virksomheder i de udvalgte brancher modtager et brev fra Arbejdstilsynet. Det er dog ikke alle virksomheder, som vil modtage et besøg. Tilsynsindsatsen varer hele 2020.

På slagterierne vil Arbejdstilsynet særligt se på det ergonomiske arbejdsmiljø 

Vedvarende smerter i arme, ryg eller skuldre bliver hvert år virkelighed for en del medarbejdere i slagteribranchen. Når Arbejdstilsynet kommer på besøg, vil de derfor have særligt fokus på det ergonomiske arbejdsmiljø – det kan for eksempel være tunge løft, arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser.

Det ergonomiske arbejdsmiljø kan forbedres ved at gennemgå arbejdspladsens arbejdsprocesser med særligt fokus på at:
• bruge egnede tekniske hjælpemidler i stedet for at løfte og bære
• variere arbejdet ved at rotere imellem arbejdsopgaver
• indrette arbejdspladsen, så den passer til medarbejderen
• oplære medarbejderen i at anvende tekniske hjælpemidler korrekt.

I nærings- og nydelsesmiddelindustrien vil Arbejdstilsynet særligt se på det ergonomiske arbejdsmiljø

Vedvarende smerter i arme, ryg eller skuldre bliver hvert år virkelighed for en del medarbejdere i nærings- og nydelsesmiddelindustrien. Når Arbejdstilsynet kommer på besøg, vil de derfor have særligt fokus på det ergonomiske arbejdsmiljø – det kan for eksempel være på tunge løft, arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser.

Det ergonomiske arbejdsmiljø kan forbedres ved at gennemgå arbejdspladsens arbejdsprocesser med særligt fokus på at:
• bruge egnede tekniske hjælpemidler i stedet for at løfte og bære
• variere arbejdet ved at rotere imellem arbejdsopgaver
• indrette arbejdspladsen, så den passer til medarbejderen
• oplære medarbejderen i at anvende tekniske hjælpemidler korrekt.

I plast, glas og beton-brancherne vil Arbejdstilsynet særligt se på kemiske stoffer i arbejdsmiljøet

Der anmeldes flere luftvejssygdomme i plast, glas og betonbranchen, end der gør gennemsnitligt i alle andre brancher. Når Arbejdstilsynet kommer på besøg, vil de derfor have særligt fokus på det kemiske arbejdsmiljø – det kan for eksempel være de arbejdsprocesser, der kan belaste medarbejdernes luftveje eller hud.

Ved at gennemgå virksomhedens produktionsproces trin for trin – fra råvarer til færdigt produkt – kan det kemiske arbejdsmiljø forbedres. Det kan f.eks. gøres samtidig med den kemiske risikovurdering.

Virksomhederne kan forebygge farlig kemi ved at rette fokus mod de processer, der udvikler støv eller farlige dampe. Her skal der forebygges, så medarbejderne ikke bliver udsat for det. Forebyggelse kan være:
• Procesventilation
• Personlige værnemidler
• Rengøring

Senere på året besøger Arbejdstilsynet metal- og maskinindustrien og vejgodstransportbranchen. Når vi ved mere om disse indsatser, vil vi igen bringe en nyhed her på di.dk.  

Husk, at DI's arbejdsmiljøenhed gerne bistår med råd i forbindelse med, at virksomheden forbereder sig på et tilsyn. 

 

Læs mere;

På Arbejdstilsynets hjemmeside kan man læse mere om de særlige tilsynsindsatser og om, hvordan arbejdsmiljøet kan styrkes.

Slagteribranchen Nærings- og nydelsesindustrien Plast-, glas- og betonbrancherne

Anders Just Pedersen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3686
  • Mobil +45 2949 4549
  • E-mail ajp@di.dk

Relateret