Vi rådgiver dig

Danskernes e-commerce tracker Q1 2023

Q1: For at blive klogere på danskernes online vaner, har Dansk Industri og Epinion udviklet Danskernes e-commerce tracker. Den afdækker bl.a. hvem der handler mest online, hvad de køber, hvor de køber ind, hvor meget de køber for og hvad der er de vigtigste parametre for at vælge en webshop. Download analysen og bliv klogere på danskernes indkøbsvaner

Danskerne har i gennemsnit handlet online 3,7 gange den seneste måned og de handlede for 1.573 kr. ifølge  ”Danskernes e-commerce tracker – Q1”, som er en analyse udarbejdet af Dansk Industri og Epinion.

Krisen har for nogle forbrugergrupper sat det gennemsnitlige onlineforbrug lidt ned, men for de unge forbrugere stiger det.

De unge øger forsat onlineforbruget. De handlede i første kvartal 2022 tre gange om måneden og brugte i gennemsnit 1.137 kr. I 2023 er onlineforbruget hos de unge steget med 198 kr. og frekvensen med 0.8. Således bruger den unge danske onlineforbruger i gennemsnit 1.335 kr. og de handler i snit online 3.8 gange om måneden. Det er i frekvens er lidt over den gennemsnitlige danske onlineforbruger, men i kroner og øre er det under.

De unge forbrugere er den forbrugergruppe, der har det laveste rådighedsbeløb, så det er der ikke noget underligt i. Tilgengæld er det den forbruger, der holdes mest øje med, da de tegner fremtidens præferencer for de kommende ”big spenders” forbrugergrupper, som er familierne og voksne uden hjemmeboende børn.

At de unge øger onlineforbruget, er et billede på, at de samlet set flytter mere af deres indkøb online, ikke at de i alt, bruger flere penge.

Hvor handler danskerne mest?

Zalando står, kvartal for kvartal urokkelig godt fast som nummer et, på danskernes hitliste over de mest populære webshop.  H&M har skubbet Coop ned ad rangstigen fra plads nummer tre til plads nummer otte. Coop lukkede tidligere på året Coop MAD.dk, men driver stadig shopping.coop.dk. Boozt.com var i Top fem i julehandlen, nu er de nummer syv og øger afstanden til deres primære konkurrent – Zalando. DSB, Magasin og nemlig.com er tilbage i Top ti. Tilgengæld er Bilka, Asos og webapoteket.dk røget ud – i hvert fald i det første kvartal af 2023.

image515cq.png

Hvad handler de danske forbrugere mest af online?

84% af danskernes onlinekøb var i første kvartal fysiske produkter. Heraf er 35% sko og tøj og 9% er rejser og oplevelser. Tøj og sko går frem med tre procentpoint i forhold til Q1 – 2022 og Rejser og oplevelser går som samlet kategori tilbage med fire procentpoint i forhold til Q1-2022. 

image07g3jh.png

Læs også: eCom Talent Award 2023 - Hvem fortjener at vinde

Om analysen:

Danskernes e-commerce tracker, følger udviklingen og potentialet for onlinesalg. Onlinesalg giver ikke kun muligheder for de lokale butikker, der ikke længere er begrænset af geografi, men kan udvide kundebase både med landsdækkende salg og internationalt salg. Onlinesalg skaber også mulighed for at drive en mere effektiv forretning og salget udvikler sig.

Ny trend – Direct-To-Consumer
Med online salgskanaler har også producenterne fået nye muligheder. I denne analyse får du data på, hvem der handler direkte hos producenterne og hvilke årsager der er til at de vælger at handle direkte hos mærket frem for hos forhandlerne.

Men hvordan sælger man bedst til de online forbrugere? Og hvilke funktioner skal en webshop have for at vinde ordren online? Det får du svar på.

For at blive klogere på danskernes onlinevaner, har Dansk Industri og Epinion udviklet ”Danskernes e-commerce tracker”. Den afdækker bl.a. hvem der handler mest online, hvad de køber, hvor de køber ind, hvor meget de køber for.

Det er vores ambition, at ”Danskernes e-commerce tracker” skal hjælpe danske virksomheder med at være på forkant med udviklingen, ved at forstå kunderne og bevægelserne. Danskernes e-commerce tracker udkommer kvartalsvis og med en årsudgivelse for det foregående år i februar.

Med ”Danskernes e-commerce tracker” ønsker vi, at bidrage til at øge danske virksomheders konkurrenceevne.
Analysen er udarbejdet af Dansk Industri´s e-commerce team og Epinion.

Q1_SoMe_Nyhedsbrevsbanner.png

Relateret indhold