10 råd til god klimakommunikation

God klimakommunikation er, når man kommunikerer om sine grønne tiltag og produkter med afsæt i fakta, analyser og certificeringer. Når man ikke prøver at skjule noget eller vildlede forbrugerne, men omvendt heller ikke holder sig tilbage for at fortælle om virksomhedens grønne tiltag. 

De ti råd

Læs Astrid Haugs råd til klimakommunikation i fuld længde her.

1. Kan din markedsføring misforstås, vil den blive misforstået. Tag derfor afsæt i konkrete fakta fremfor abstrakte begreber. Gør kommunikationen meget konkret og brug flere ord for at kunne være mere præcis end blot ”klimaneutral”, som ingen rigtig ved, hvad betyder, men som forbrugeren måske tolker som mere klimavenligt end produktet kan bære.

2. Få styr på fakta og dokumentation. Hvis I skal dokumentere udsagnene om jeres klimaindsatser i jeres markedsføring, kræver det dokumentation.

3. Opstil fremtidsvisioner og handlepunkter. I må gerne kommunikere om det, I har tænkt jer at gøre på hjemmeside og andre steder, hvis det bakkes op af en plan for, hvordan I vil nå derhen.

4. Certificeringer er gode at kommunikere, men ikke altid nemme at opnå. Det er hele pointen med dem. Certificeringer kan være lidt af en jungle, så søg råd og vejledning hos eksterne. Til gengæld giver certificeringer jer en tredjepartsverificering samt en genkendelighed hos forbrugerne.

5. Klimatiltag kræver innovation. Brug jeres overvejelser omkring og ønsker til den grønne markedsføring som en løftestang til at overveje, hvordan I kan gøre jeres produkt og forretningsmodel mere klimavenlig.

6. Less is more. Start med de små tiltag og små fortællinger, f.eks. med hverdagsopslag på sociale medier. Så kan I bygge op til at lancere en større kampagne, når I har handling nok bag.

7. Tag afsæt i scope 1, 2 og 3, når I skal kommunikere. Enten har I allerede en afrapportering, der tager afsæt i Scope 1,2,3 fra Greenhouse Gas Control, ellers kan den tjene som inspiration til ikke kun at se på de interne processer, men også have fokus på, hvad der sker i resten af værdikæden samt hos forbrugerne.

Scope 1: Hvilke klimatiltag har I ift. produktionen og internt i virksomheden? 
Scope 2: Hvilke tiltag har I ift. jeres energiforbrug? 
Scope 3: Hvilke klimatiltag har I ift. resten af værdikæden, herunder brugen af jeres produkter og services?
Man kan evt. tilføje et scope 4, nemlig hvordan kan I kompensere for jeres udslip i fortiden? 

8. Overlad ikke kommunikationen til juristerne: Det kan godt blive meget alvorligt, tørt og ekstrem komplekst med alle de beregninger og dokumentationskrav på klimaområdet. Det betyder dog ikke, at jeres kommunikation skal være kedelig. Brug humor og overraskelser, være relevant, tal til følelser, brug cases mm. – også når I kommunikerer grønne budskaber, så længe I naturligvis kan underbygge alle udsagn med fakta.

9. Hvordan kan I skabe noget sammen med jeres brugere? Med den megen fokus på dokumentationskrav og målinger kan klimakommunikationen godt blive lidt for meget ‘fejen for egen dør’ og afsenderorienteret. Alt for mange virksomheder taler for meget om sig selv og for lidt om det, som brugerne går op i i deres hverdag. Det gælder også på klimaområdet, hvor mange virksomheder kommunikerer defensivt. 

10. Erkend, at I aldrig når I mål. Barren for hvilke krav politikere, forbrugere og aktionærer stiller til virksomheders grønne indsatser, regnskaber og dokumentation, vil være støt stigende. Derfor kan I lige så godt være ambitiøse fra starten af.

Læs Astrid Haugs råd til klimakommunikation i fuld længde her.