12.04.23 Vi rådgiver dig Nyheder

Her er kæden hoppet af for danske virksomheder, viser nye tal

Nye tal fra Eurostat viser, at 35,6% af de danske virksomheder har forsynet deres forretning med en online salgskanal. Det er en europæisk fjerdeplads, målt på andel af virksomheder med online salgskanaler. Danmark er kun overgået af Irland, Sverige og Litauen.

Generelt set, har europæiske virksomheder siden 2018 i stigende grad digitaliseret deres salgskanaler og pilen peger forsat mod en stigende digital salgsfremtid for Europa. 

Men kæden er hoppet af for de danske virksomheder. Hvor resten af Europa bevæger sig mod mere onlinesalg gennem e-commerce, er de danske virksomheder på vej mod mindre onlinesalg. Hvilket godt kan give anledning til bekymring. 

imageq0rma.png

Er det en udfordring?  

For nylig i en større B2B e-commerce analyse fra Dansk Industri, har vi spurgt både B2B indkøberen og B2B sælgeren, om de tror, at fremtiden bringer mere eller mindre onlinesalg. En klar overvægt svarer, ja de tror, at fremtiden vil bringe mere onlinesalg. 

Indkøberen tilkendegav også, at online indkøbskanaler er suveræn den foretrukne måde at handle med deres leverandører på. Faktisk vil 29% af de danske indkøbere fra virksomheder med +50 ansatte fravælge leverandører, der ikke tilbyder onlinesalg. Det tal har været stigende i flere år og er stadig stigende også efter covid-19.  

Onlinesalg vokser, siger danske virksomheder 

83% af de danske virksomheder forventer, at deres onlinesalg vil stige de kommende år. Heraf forventer 46% en væsentlig stigning. Forventninger til den stigende omsætning er størst blandt de sælgende detailvirksomheder og lavere blandt fremstillingsvirksomheder (66%) – men på tværs af brancherne er det meget få, der forventer et reelt fald i onlinesalg. 

På trods af det, så vi også i B2B e-commerce analysen, at danske sælgende virksomheder går tilbage i andel af onlinesalgskanaler, tal som Eurostat nu bekræfter. Derfor har DI benchmarket Danmark op mod andre EU-lande, for at se hvordan det står til hos de lande vi plejer at sammenligne os med og ikke mindst handler med. 

Download hele analysen her: Fakta om onlinesalg i Europa

Så ja, det er en udfordring for danske virksomheder, at de går den modsatte vej af både det europæiske markedet, forbrugerne og de professionelle indkøbere i forhold til kanalpræference.

Det udgør potentielt risiko for de danske virksomheder, som på sigt kommer til at tabe til de Europæiske konkurrenter, der investerer i digitaliseringen af deres kundevendte kanaler og læner sig ind mod mere onlinesalg.

Er det tid til at gøre noget ved det?

Dansk Industri inviterer hvert år alle medlemmer til e-eksportdagen. Her vil du møde andre virksomheder, der er er på e-eksportrejsen, eksperter og virksomheder med løsningerne til e-eksport.

Vi anbefaler hurtigt tilmelding, da der er begrænset pladser for fysisk deltagelse. Online tilmelding er dog også muligt. Tilmeld dig her. Se eller gense e-eksportdagen 2022 her og e-eksportdagen 2023 her.

Relateret indhold