Fokus på batterier

Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne er blevet enige om en ny forordning, der sætter krav til batterierne i hele deres livscyklus. Det, at den nye batterilovgivning er en forordning, betyder, at den gælder i alle EU-lande, som den er, uden at den først skal vedtages som lovgivning i landenes parlamenter.

Nye cirkulære produktkrav

Forordningen indebærer bl.a. krav om holdbarhed og ydeevne af batterier, minimumskrav til indhold af genanvendt materiale og krav om, at slutbrugeren senest i 2027 selv skal kunne fjerne og udskifte bærbare batterier, der er indbygget i apparater. Samtidig indgår mere traditionelle miljøkrav som begrænsninger på indhold af kviksølv og cadmium – som selvfølgelig også har betydning for mulighederne for genbrug og genanvendelse.

Due dilligence i værdikæden

Batteriforordningen pålægger virksomhederne at udføre due dilligence i deres værdikæde og dokumentere, at sourcing af råstofferne sker på en bæredygtig måde, og at der er respekt for menneskerettigheder i produktionsprocessen.

Digitalt produktpas

Med forordningen stilles der også for første gang krav om et digitalt produktpas – et batteripas. Passet har til formål at styrke sporbarheden af batterier og indhold af materialer samt fremme genbrug og genanvendelse. Da det er noget nyt, er der endnu ikke så meget viden om, hvordan det kommer til at fungere i praksis, men en række pilotprojekter er i gang. Det forventes, at passet skal  indeholde forskellige informationer som:

• Identifikationsinformation, f.eks. en QR-kode eller RFDI-mærke
• Teknisk information, f.eks. kapacitet, vægt, størrelse
• Miljøinformation, f.eks. CO2-aftryk, vandforbrug, ressourceforbrug, genanvendt materiale
• Social information, f.eks. menneskerettigheder, sikkerhedsforhold, arbejdsforhold
• Økonomisk information, f.eks. pris, garanti
• Livscyklusinformation, f.eks. produktionstidspunkt, testresultater, brugshistorie

Ændring i regler om producentansvar for batterier

Allerede i dag er der et såkaldt udvidet producentansvar for batterier. Det betyder, at hvis man sætter et batteri på markedet, har man ansvaret for at betale for indsamling og affaldshåndteringen af batteriet, når det ikke længere bruges og bliver til affald.  Forordningen opstiller nye ambitiøse mål for indsamling af batterier og genanvendelse af materialer i batterier. Og som noget nyt er det producenten og ikke medlemslandet, der pålægges ansvaret for at nå målene.

I Danmark har kommunerne traditionelt haft rollen som indsamler af batterier fra husholdningerne. Det er Miljøministeriets fortolkning, at kommunerne ikke længere kan pålægges denne rolle lovgivningsmæssigt ifølge den nye batteriforordning, da det er producenterne og ikke landet, der får ansvar for målopfyldelse. Det betyder konkret, at såfremt der fortsat skal være kommunal indsamling i Danmark af batterier fra husholdninger – på den måde vi kender det, hvor batterier indsamles med farligt affald i røde kasser, i en pose på låget af affaldsspanden eller på genbrugspladserne – så skal det aftales mellem producenter og kommuner.

Du kan læse Miljøstyrelsens overblik over kravene til det udvidede producentansvar for batterier her.

DI er pt. i dialog med Miljøministeriet og andre interessenter på området for at finde en løsning, der er brugbar og omkostningseffektiv for virksomhederne, og som sikrer, at der indsamles så mange brugte batterier, at Danmark lever op til kravene i forordningen.