Fokus på batterier
Batterier er en vigtig del af den grønne omstilling, og samtidig indeholder batterier råstoffer, vi er i fare for at løbe tør for. Derfor har EU-Kommissionen i 2023 opdateret EU-lovgivningen om batterier, så den bliver mere cirkulær. Reglerne gælder både virksomheder, der sætter batterier, og produkter med batterier i, på markedet. Her kan du få overblik over de nye regler.
Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne er blevet enige om en ny forordning, der sætter krav til batterierne i hele deres livscyklus. Det, at den nye batterilovgivning er en forordning, betyder, at den gælder i alle EU-lande, som den er, uden at den først skal vedtages som lovgivning i landenes parlamenter.
Nye cirkulære produktkrav
Forordningen indebærer bl.a. krav om holdbarhed og ydeevne af batterier, minimumskrav til indhold af genanvendt materiale og krav om, at slutbrugeren senest i 2027 selv skal kunne fjerne og udskifte bærbare batterier, der er indbygget i apparater. Samtidig indgår mere traditionelle miljøkrav som begrænsninger på indhold af kviksølv og cadmium – som selvfølgelig også har betydning for mulighederne for genbrug og genanvendelse.
Særligt om minimumskravene for genanvendt materiale
Forordningen indeholder bindende minimumskrav til mindste mængder indhold af genanvendt materiale. De omfatter minimumskrav til indhold af genanvendt kobolt, bly, litium og nikkel for bestemte typer batterier:
For industribatterier over 2kWh, elkøretøjsbatterier og startbatterier skal minimumskravene om hhv. 16% genanvendt kobolt, 85% genanvendt bly, 6% genanvendt litium og 6% nikkel være overholdt senest pr. 18. august 2031.
Kravene udvides til også at gælde for batterier til lette transportmidler, samt forhøjes fra 18. august 2036 til 26% for kobolt, 85% for bly, 12% for litium og 15% for nikkel.
Due dilligence i værdikæden
Batteriforordningen pålægger virksomhederne at udføre due dilligence i deres værdikæde og dokumentere, at sourcing af råstofferne sker på en bæredygtig måde, og at der er respekt for menneskerettigheder i produktionsprocessen.
Digitalt produktpas
Med forordningen stilles der også for første gang krav om et digitalt produktpas – et batteripas. Passet har til formål at styrke sporbarheden af batterier og indhold af materialer samt fremme genbrug og genanvendelse. Da det er noget nyt, er der endnu ikke så meget viden om, hvordan det kommer til at fungere i praksis, men en række pilotprojekter er i gang. Det forventes, at passet skal indeholde forskellige informationer som:
- Identifikationsinformation, f.eks. en QR-kode eller RFDI-mærke
- Teknisk information, f.eks. kapacitet, vægt, størrelse
- Miljøinformation, f.eks. CO2-aftryk, vandforbrug, ressourceforbrug, genanvendt materiale
- Social information, f.eks. menneskerettigheder, sikkerhedsforhold, arbejdsforhold
- Økonomisk information, f.eks. pris, garanti
- Livscyklusinformation, f.eks. produktionstidspunkt, testresultater, brugshistorie
Ændring i regler om producentansvar for batterier
Allerede i dag er der et såkaldt udvidet producentansvar for batterier. Det betyder, at hvis man sætter et batteri på markedet, har man ansvaret for at betale for indsamling og affaldshåndteringen af batteriet, når det ikke længere bruges og bliver til affald. Forordningen opstiller nye ambitiøse mål for indsamling af batterier og genanvendelse af materialer i batterier. Og som noget nyt er det producenten og ikke medlemslandet, der pålægges ansvaret for at nå målene.
Kollektivordningerne på batteriområdet kan vejlede nærmere i reglerne. Se overblik over kollektivordninger på Dansk Producentansvars hjemmeside her.
Hvornår træder batteriforordningen i kraft?
Forordningen trådte som helhed i kraft d. 18. august 2023, men de fleste af kravene træder først i kraft løbende i løbet af de kommende år.
Miljøministeriets har udarbejdet en tidsplan for alle kravenes ikrafttrædelse, som du kan se her.
Hvilken metode skal bruges til at beregne CO2-aftryk?
Product Environment Footprint-metoden (PEF). Se mere her.
Hvilke batterier er omfattet?
Forordningen gælder for alle batterier, herunder alle udtjente bærbare batterier, elkøretøjsbatterier, industribatterier, startbatterier (som primært anvendes til køretøjer og maskiner) og batterier til lette transportmidler (f.eks. elcykler, elknallerter og elscootere).
Hvad er indsamlingsmålene for batterier?
- Bærbare batterier (63 pct. ved udgangen af 2027 og 73 pct. ved udgangen af 2030)
- Udtjente batterier til lette transportmidler (51 pct. ved udgangen af 2028 og 61 pct. ved udgangen af 2031).
Virker det uoverskueligt? Så bør du overveje at melde dig ind i en kollektivordning.
Se DPA’s oversigt over kollektivordninger her.