Abonnér på Landevejledninger

Tilbuddet til dig, der sender medarbejdere til udlandet og står med udfordringer i forhold til compliance.

Som abonnent får du adgang til en række guides, vejledninger og værktøjer, der kan hjælpe dig med at ”komme hele vejen rundt” og undgå de vigtigste risici i forbindelse med en forestående opgave i udlandet.

Ud over at afdække de opmærksomhedspunkter der er knyttet direkte til udstationering af medarbejdere, får du hjælp til at kortlægge de ”afledte” pligter, som kan påvirke din virksomheds mulighed for at arbejde i udlandet, eller regler, som i værste fald kan føre til en bøde ved manglende overholdelse.

Som abonnent kan du:

  • Få adgang til guides, vejledninger og værktøjer
  • Tilmelde dig notifikation og få besked, hvis der sker ændringer eller kommer nye vejledninger
  • Få kort individuel vejledning om reglerne ud fra jeres konkrete situation
    (kontakt Anita Kurowska Larsen på anl@di.dk eller 7216 0294)

Skulle der opstå behov for at dykke dybere ned i særskilte problemstillinger, der ligger uden for selve abonnementet, vil der altid kunne laves et skræddersyet tilbud.

Abonnementsvilkår

Abonnementet på Landevejledninger tegnes for en periode på løbende 12 måneder. Abonnementet giver kunden ikke-eksklusiv ret til at benytte de informationer og services, der er indeholdt i og knyttet til DI’s landevejledninger om regler i udlandet for virksomheden og medarbejdere.

Det omfatter adgang til en række landevejledninger, guides og tjeklister samt til individuel vejledning fra en DI-specialist om emner i tilknytning til disse. Ved mere omfattende rådgivning, forbeholder DI sig ret til afregne for konsulenttid efter nærmer aftale med kunden.

Pris

DI-medlem

Grundabonnement: 2.950 kr. ekskl. moms

Yderligere abonnent med egen e-mailadresse: 900 kr. ekskl. moms

Ikke DI-medlem

Grundabonnement: 5.550 kr. ekskl. moms

Yderligere abonnent med egen e-mailadresse: 1.600 kr. ekskl. moms

Fakturering

Fakturering finder sted i forbindelse med tegning af abonnement og fortsætter automatisk, medmindre abonnementet opsiges.

Opsigelse

Opsigelse af abonnement skal ske senest med en måneds varsel.

Relateret indhold