Vi rådgiver dig

Projektet ’Grøn cirkulær omstilling’ har sat skub i grønne og cirkulære forretningsmodeller hos danske SMV’er

Siden 2020 har DI USA hjulpet 18 små- og mellemstore virksomheder på tværs af brancher til at få sat skub i deres grønne omstilling via projektet Grøn Cirkulær Omstilling (GCO) indenfor sporet Internationalt Udsyn.

Grøn Cirkulær Omstilling er Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse hidtil største satsning på grøn omstilling med et samlet budget på 95 mio. kr. Det nationale strukturfondsprojekt har siden 2020 udviklet og implementeret grønne og cirkulære forretningsmodeller for 450 danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er) med hjælp fra 16 partnere, herunder DI USA.

DI USA understøttede igennem projektet 18 danske SMV’er med at udforske deres potentiale for innovation og cirkulære løsninger på internationale markeder. Virksomhederne spænder bredt og på tværs af brancher lige fra plast, fremstilling, tekstil og møbler, byggeri til fødevarer og serviceydelser. Det brede spænd i brancher har medvirket til, at den enkelte virksomhed sammen med andre virksomheder har fået øje for en grøn cirkulær forretningsmodel med fokus på samarbejdsmuligheder, værdikædesamarbejde eller fælles faglige interesser og udfordringer med internationalt perspektiv.

En grøn cirkulær forretningsmodel er fremtiden

Igennem skræddersyet videns- og inspirationsworkshops, mødeprogrammer og markedsundersøgelser lykkedes det at hjælpe danske SMV’er med at sikre en endnu mere effektiv og fremtidssikret cirkulær udvikling.

”Vidensdeling og innovation er central i den cirkulære omstilling. Selvom Danmark er gode til at udvikle innovative løsninger, så har GCO-forløbet med internationalt udsyn bekræftet, at der kan hentes masser værdiskabende inspiration og viden på internationale markeder, der bidrager til udvikling af en fremtidssikret cirkulær forretningsmodel for danske virksomheder,” fortæller Imke Myrick, Senior Project Manager i DI USA.

Siden projektets start har DI USA afholdt otte workshops med samlet +300 deltagere, hvor der har været fokus på følgende tematikker:

De forskellige tematikker har rustet den enkelte virksomhed til at udarbejde en konkret plan for, hvordan de kan arbejde mere cirkulært inden for deres branche og derved skabe konkurrencemæssige fordele og derigennem forberede sig til fremtidens krav om en grøn cirkulær forretningsmodel.

Grønne cirkulære forretningsmodeller, eller bare stillingtagen hertil, efterspørges i højere og højere grad, når leverandører, producenter, distributører etc. skal vælge deres samarbejdspartner. Grønne cirkulære forretningsmodeller kan derfor være et væsentligt konkurrenceparameter, og noget der kan skabe vækst- og eksportmuligheder for danske SMV’er i fremtiden.

Partnere

Lifestyle & Design Cluster, CLEAN, Gate21, Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus København, Erhvervshus Fyn, Erhvervshus Sydjylland, Dansk Industri, DDC, Food & Bio Cluster, Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark, DAMRC, Plast Center Danmark og Ressource City Næstved.

DI har hjulpet SMV'erne med:

• Markedsanalyser
• Struktureret markedsudvælgelse
• Identificere potentialet for specifikke løsninger
• Kundesegmentering og analyse af slutforbruger
• Udvikling af liste over potentielle samarbejdspartnere
• Events med fokus på vidensdeling og markedsføring
• Kommunikationsstrategi
• Mødeprogrammer
• Kortlægning af finansieringsmuligheder
• Identificere markedsspecifikke trends

DI USA

Dansk Industri har siden 2007 været fysisk tilstedeværende i USA, og har i dag kontorer i New York og Washington D.C. Vores mission er at bidrage til at DI's medlemmer opnår succes i USA ved at assistere disse med etablering, strategisk forretningsudvikling og politisk interessevaretagelse.

Ved at være fysisk tilstedeværende i USA er Dansk Industri med til at sikre dansk erhvervslivs adgang til et stærkt netværk af beslutningstagere og partnere, og skabe mere synlighed om danske løsninger.

Læs mere om DI USA her

Følg DI USA på LinkedIn

Louis Funder

Louis Funder

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3784
  • Mobil +45 2625 2432
  • E-mail lfk@di.dk

Relateret indhold