DI i Østafrika
Fra DI's kontor i Nairobi driver vi projekter med danske og lokale virksomheder, myndigheder og erhvervsorganisationer i Østafrika. Vores viden og netværk står altid til rådighed for vores medlemmer.
Det laver vi
Fra kontoret i Nairobi støtter DI den private sektor i Kenya, Tanzania, Uganda, Etiopien og Burundi.
Vi arbejder for at styrke bæredygtig vækst og jobskabelse i regionen ved at trække på danske erfaringer med grøn omstilling og et stærkt arbejdsmarked.
Vi driver vores projekter i tæt partnerskab med lokale erhvervsorganisationer og samarbejder med danske og lokale virksomheder, myndigheder og NGO'er.
Vores partnerskaber
Gennem mere end tyve år har vi knyttet tætte bånd til det lokale erhvervsliv og danske virksomheder i regionen for at skabe bæredygtig, økonomisk udvikling, der skaber muligheder - for lokale og danske virksomheder.
Kontoret er muliggjort gennem økonomisk støtte fra DI's strategiske partnerskabsaftale med Danida.
Som DI-medlem kan du til enhver tid trække på vores viden og netværk i regionen.
Eksempler på vores arbejde
Dansk flaskepant inspirerer til bæredygtigt plasticsystem i Kenya
I Kenya går erhvervslivet nu forrest for at løse landets udfordringer med plasticaffald.
Constance Mapenzi bliver første kvindelige VVS'er i sit område
Constance Mapenzi fik interessen for VVS-håndværket efter gymnasiet. Hun er blandt 460 unge i Kenya, der uddanner sig gennem et projekt af DI og fagbevægelsen.
Sukkerfabrik i Uganda skruer op for ligestillingen mellem kønnene
Ugandas vigtigste sukkerproducent, Kakira Sugar, har sat ambitiøse mål for at fremme ligestilling og kvinders karrieremuligheder.