Vi glæder os til at se jer til DI’s Arbejdsmiljøkonference 2024 den 28. maj på Hindsgavl Slot.  

19.03.24 Vi rådgiver dig Nyheder

DI’s Arbejdsmiljøkonference 2024: Arbejdsmiljø i en brydningstid

DI’s årlige arbejdsmiljøkonference afholdes tirsdag den 28. maj 2024 på Hindsgavl Slot. I år kan du høre mere om Stress-skam spiralen, fremtidens arbejdsplads, og hvordan STARK arbejder systematisk med arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljø i en brydningstid 

Arbejdsmiljøarbejde er ikke længere noget, som en nøje afgrænset personkreds i virksomheden tager sig af. Mere end nogensinde er arbejdsmiljøet blevet et fælles anliggende, som kræver involvering af alle i virksomheden. 

At få engageret alle i arbejdsmiljøindsatserne er imidlertid ikke altid helt ukompliceret, og det forstærkes af hybride arbejdsformer, kunstig intelligens, diversitet og ESG, som har gjort sit indtog i danske virksomheder. 

Bliv inspireret den 28. maj på Hindsgavl Slot 

På arbejdsmiljøkonferencen sætter vi i år et særligt fokus på metoder og værktøjer, som ledere og arbejdsmiljøprofessionelle kan anvende til at få mål og planer for arbejdsmiljøindsatsen til at leve på alle niveauer i virksomheden.  

Det skal vi tale om 

Igen i år starter vi med at tage temperaturen på arbejdsmiljøet, når vi skal tale om, hvad der er sket på arbejdsmiljøområdet det seneste år. Men vi skal også kigge fremad og høre om nye tendenser for fremtidens arbejde og dets indvirkning på arbejdsmiljøet.  

På konferencen dykker vi også helt ned i de praktiske eksempler og erfaringer, når vi får besøg af STARK, der fortæller, hvordan de arbejder systematisk og strategisk med arbejdsmiljøet.  

Derudover skal vi tale om sammenhængen mellem stress og skam og lære, hvordan vi kan forebygge stress på vores arbejdspladser. 

Vi glæder os til at se jer til DI’s Arbejdsmiljøkonference 2024 den 28. maj på Hindsgavl Slot.

Anders Just Pedersen

Anders Just Pedersen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3686
  • Mobil +45 2949 4549
  • E-mail ajp@di.dk

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.