Foto: Skattestyrelsen
20.05.22 Vi rådgiver dig Nyheder

Tjek for fejl i indberetning af løn

Skattestyrelsen har registreret en række fejl i indberetning af lønoplysninger til eIndkomst. Styrelsen beder derfor virksomheder, der har modtaget besked, om at tjekke oplysningerne om løn til deres medarbejdere en ekstra gang.

Det er vigtigt, at virksomheder, der har lavet forkerte indberetninger, retter fejl hurtigst muligt, så f.eks. A-kasser, Udbetaling Danmark og Skattestyrelsen ikke får forkerte oplysninger om jeres medarbejderes løn.

Virksomheden skal som udgangspunkt rette lønoplysninger det samme sted, som I har indberettet til eIndkomst, f.eks. via lønsystem eller TastSelv Erhverv.

Sådan gennemgår du virksomhedens periodeadvis i eIndkomst

  1. Log på dk/tastselverhverv.
  2. Vælg AnsatteIndberet til eIndkomst eller LetLønIndberette/forespørge på eIndkomst/LetLøn Periodeadvis.
  3. I næste billede ser du alle periodeadviser med en kort beskrivelse af fejlen. Klik på det enkelte periodeadvis.
  4. I næste billede er der en liste med de medarbejdere, hvor der er fejl i indberetningen.
  5. Klik på Print øverst i billedet for at gemme eller printe medarbejderlisten.
  6. Gentag punkt 3-5, indtil du har gemt eller printet en medarbejderliste for alle periodeadviser.
  7. Ret periodeadviserne i eget lønsystem eller eIndkomst. Du finder rettevejledninger under Rettevejledninger til periodeadviserdk/periodeadvis.

I kan se en mere detaljeret udgave af denne vejledning under Sådan gennemgår du periodeadviser i eIndkomstskat.dk/periodeadvis.

Kan du ikke vælge Indberette/forespørge på eIndkomst/LetLøn, skal du tilmelde systemet under menupunktet AnsatteIndberet til eIndkomst eller LetLøn Ændre tilmeldingsoplysninger.

Hvis virksomheden bruger LetLøns beregningsmodul, finder du jeres periodeadvis under AnsatteIndberet til eIndkomst eller LetLønIndberette/forespørge på eIndkomst/LetLønAndre funktionerPeriodeadvis.

Hvis andre indberetter for jer (lønbureau/revisor)

Skattestyrelsen sender kun periodeadvis til den virksomhed, som er indberetningspligtig og dermed ansvarlig for, at lønoplysningerne er korrekte. Hvis din virksomhed har outsourcet indberetning af løn, skal du derfor sørge for to ting:

  1. Send periodeadvis til lønbureau/revisor
    Giv jeres lønbureau eller revisor besked om alle periodeadviser. Det er dog stadig virksomhedens eget ansvar at sikre, at lønbureauet eller revisoren gennemgår periodeadviserne og retter eventuelle fejl i indberetningen.

  2. Tjek for fejl i de oplysninger, I sender til lønbureau/revisor
    Tjek, om din virksomhed sender de korrekte oplysninger til lønbureauet eller revisoren. Ellers vil I få det samme periodeadvis igen.

 

Spørgsmål

Læs mere om periodeadvis, og hvordan du retter eventuelle fejl på skat.dk/periodeadvis.

Du kan også ringe til Skattestyrelsen på tlf. 72 22 28 24.

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.