Uændret lønudvikling i 1. kvartal 2019
I første kvartal 2019 steg lønningerne på DA-området med 2,5 procent, og lønudviklingen er således den samme for tredje kvartal i træk. Den uændrede lønudvikling for hele DA-området dækker over, at lønnen udvikler sig forskelligt mellem hovedbrancherne.
Aftagende lønudvikling inden for fremstilling
Lønudviklingen inden for fremstillingsvirksomhed aftager med 0,1 pct.-point og lander på 2,4 pct. i 1. kvartal 2019. Udviklingen drives af, at genebetalingernes andel af lønomkostningerne aftager med 0,1 pct.-point. De øvrige løndeles bidrag til lønudviklingen inden for hovedbranchen er uændrede i perioden. Øvrige løndele inkluderer her fritvalgsordninger, personalegoder og pension.
Lidt højere lønudvikling i udlandet end i Danmark
I udlandet steg lønnen 2,6 pct. inden for fremstilling i 4. kvartal 2018 i forhold til samme kvartal året før. I Danmark steg lønnen med 2,5 pct., hvilket er et fald på 0,1 pct.-point i forhold til kvartalet før. Det er sjette kvartal i træk, at lønudviklingen i Danmark er lavere end i ud-landet inden for fremstilling.
Tyskland
I 4. kvartal 2018 lå den årlige tyske lønstigningstakt på 2,9 pct. inden for fremstilling, dvs.0,4 pct.-point høje-re end lønstigningstakten i Danmark i samme kvartal inden for fremstilling.
Sverige
I Sverige blev den årlige lønstigningstakt 2,4 pct. i 4. kvartal 2018, hvilket er 0,1 pct.-point lavere end den danske lønstigningstakt i samme kvartal.