Forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde fra 2027

Hvad er tvangsarbejdeforordningen - og hvem gælder den for?

EU Forced Labour Regulation (EUFLR, Tvangsarbejdeforordningen) dækker alle produkter: EU-producerede varer til indenlandsk forbrug, varer til eksport og importerede varer fra tredjelande. Forordningen gælder for alle virksomheder, der bringer varer ind på EU-markedet - inklusiv via online-slag - uanset størrelse eller branche.

Forbuddet mod produkter og komponenter fremstillet ved tvangsarbejde er ikke rettet mod bestemte industrier. Forordningen dækker dog ikke tilbagetrækning af produkter, der allerede har nået slutbrugerne på EU-markedet.

EUFLR tager udgangspunkt i International Labour Oganization's (ILO) definitioner af tvangsarbejde. Læs mere i ressourcesamlingen nedenfor.

Sådan foregår en undersøgelse af tvangsarbejde i forsyningskæden

Nationale myndigheder i EU's medlemsstater - eller EU-Kommissionen, hvis tredjelande er involveret - undersøger mistanke om tvangsarbejde i virksomheders forsyningskæder.

Undersøgelsen følger en risikobaseret tilgang, hvor myndighederne vurderer:

• Omfang og alvor af det formodede tvangsarbejde
• Om der er tale om områder med høj risiko og systematisk forekomst af tvangsarbejde
• Mængde eller volumen af de pågældende produkter
• Andelen af produkter, der er produceret ved tvangsarbejde
• Virksomhedens nærhed og indflydelse i leverandørkæden

Hvad skal virksomheden gøre under en undersøgelse?

Virksomheder skal svare inden for 30 dage på en forundersøgelse og afgive yderligere oplysninger inden for 30-60 dage ved en fuld undersøgelse. I skal dokumentere overholdelse af EU's vejledning fra 2021 om tvangsarbejde og internationale standarder, herunder due diligence-retningslinjer fra FN, ILO og OECD.

Myndighederne kan indhente oplysninger fra virksomheden og dens leverandører, andre myndigheder og organisationer samt EU's database over risici, og de kan gennemføre inspektioner på stedet. Myndighederne har op til ni måneder til at træffe en beslutning - i denne periode bliver produktet ikke tilbageholdt.

Hvad sker der, hvis I ikke overholder EUFLR?

Konkluderer myndighederne, at der anvendes tvangsarbejde, kan de kræve, at relevante varer trækkes tilbage fra EU-markedet og onlinemarkedspladser og konfiskeres ved grænserne. Varerne skal derefter doneres, genbruges eller destrueres. Varer af strategisk eller kritisk betydning for EU kan tilbageholdes, indtil virksomheden fjerner tvangsarbejde fra sine forsyningskæder.

Medlemsstaterne er forpligtet til at indføre sanktioner for manglende overholdelse - de skal være effektive, proportionale og have afskrækkende virkning. Virksomheder risikerer bøder.

Fjerner en virksomhed tvangsarbejde fra sine forsyningskæder, kan forbudte produkter få lov at vende tilbage på markedet. Det er også muligt at udskifte komponenter fremstillet ved tvangsarbejde frem for at destruere hele produktet.

Hvornår gælder EUFLR fra?

EUFLR trådte i kraft i december 2024 og skal efterleves af virksomheder fra d. 14. december 2027.

Det er vigtigt, at EU og de danske myndigheder udsender den nødvendige vejledning til virksomhederne i god tid inden håndhævelsen begynder. Senest d. 14. juni 2026 forventes EU-Kommissionen at lancere en fælles portal med databse over højrisikoprodukter og -regioner samt beslutninger om produktforbud - og praktisk vejledning til virksomheder og myndigheder.

I Danmark er Erhvervsstyrelsen udpeget som kompetent myndighed og vil koordinere den nationale implementering. Styrelsen er i gang med at opsætte en plan for supplerende rammelovgivning og forventes at sende den i offentlig høring medio 2026. Rammelovgivningen skal primært fastlægge sanktionsbestemmelser. I DI følger vi Erhvervsstyrelsens arbejde tæt. 

Sammenhængen mellem EUFLR, CSDDD og EUDR

EUFLR er en del af EU's bredere lovgivningsindsats for at øge gennemsigtighed i forsyningskæden og styrke ansvarlig forretningsadfærd. Relaterede initiativer inkluderer:

• Corporate Sustaniability Due Diligence, som kræver, at virksomheder etablerer og opretholder robuste due diligence-foranstaltninger for menneskerettigheder.
• EU's skovrydningsforordning (EUDR), som har til formål at forhindre, at produkter forbundet med skovrydning og skovforringelse placeres på EU-markedet.

Hvor EUDR er sektorspecifik, anvender EUFLR en global og vidtrækkende tilgang, dvs. forbuddet gælder alle produkter forbundet med tvangsarbejde - uanset branche eller geografisk oprindelse.

Selvom EUFLR ikke i sig selv skaber nye due diligence-forpligtelser, understreger den behovet for solide eksisterende rammer. En robust praksis med due diligence i værdikæder efter OECD's anbefalinger vil danne et stærkt grundlag for overholdelse af EUFLR og er det anbefalede første skridt på forberedelsen.

Sådan forberede din virksomhed sig på tvangsarbejde-forordningen

Effektiv due diligence giver virksomheder mulighed for at identificere og håndtere potentielle og faktiske negative påvirkninger på menneskerettigheder og miljø - i egne aktiviteter og i forsyningskæden. Det er en løbende, proaktiv og reaktiv proces. Håndtering af arbejds- og menneskerettighedsrisici kan være påkrævet af lovgivning, investorer eller forretningspartnere og kan desuden beskytte jeres kommercielle omdømme.

Læs mere om due diligence og ansvarlighed i globale værdikæder

Ved proaktivt at implementere robuste due diligence-foranstaltninger forbereder I jer på EUFLR og lægger samtidig grundlaget for overholdelse af CSRD, CSDDD og EUDR.

Ressourcer til at komme i gang: DI's anbefalinger

Virksomheder bør gennemføre en grundig due diligence-analyse med fokus på tvangsarbejde i leverandørkæden. Indtil EU-Kommissionen offentliggør sine nye EUFLR-retningslinjer, anbefales DI at tage udgangspunkt i:

• EU's gældende vejledning om due diligence og tvangsarbejde fra 2021
• ILO's 11 indikatorer til at identificere tvangsarbejde
• OECD Due Diligence Guidance for Responsible Business Conduct