Ansvarlighed i globale værdikæder
Her kan du finde frivillige internationale retningslinjer og information om kommende EU-lovkrav for due diligence i værdikæden.
Hvad er due diligence?
Due diligence refererer til en proces, hvor virksomheder identificerer, forebygger, mindsker og redegør for deres indvirkning på det omkringliggende samfund, samt sikrer oprejsning når det er relevant.
Due diligence processen omfatter seks trin, der giver virksomheder mulighed for at arbejde metodisk med at vurdere og håndtere risici og påvirkning på menneskerettigheder, klima og miljø, der er forbundet med virksomhedens aktiviteter, produkter eller tjenester, både i virksomhedens egen drift og i værdikæde.
Målet er at forhindre og håndtere eventuelle negative påvirkninger af virksomhedens omverden, der kan opstå som følge af virksomhedens aktiviteter, produkter eller tjenester.
Due diligence er en dynamisk proces, der kræver tilpasning i den enkelte virksomhed; der findes ikke en standardløsning, der passer til alle.
Menneskerettigheder og erhvervsliv
Begrebet due diligence har sin oprindelse i FN's vejledende principper for menneskerettigheder og erhvervsliv og er en del af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder. En række europæiske lande har allerede indført due diligence lovgivning eksempelvis Tyskland, Frankrig og Holland.
EU’s Corporate Sustainability Due Diligence Directive
Som den første samling af lande i verden har EU vedtaget et fælles regelsæt for virksomheders due diligence - det såkaldte Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD/CS3D).
Direktivet implementeres i disse år og skulle oprindeligt være trådt i kraft i dansk lovgivning fra medio 2026. Med EU-Kommissionens introduktion af en ESG-Omnibus, hvor CSDDD også er omtalt, kan der imidlertid komme ændringer til både tidslinje og indhold i det allerede vedtagne direktiv. For nuværende er implementering af CSDDD udskudt til 2028, jf. vedtagelse af den såkaldte ”Stop-the-Clock”-bestemmelse.
Vi følger omnibus-forhandlingerne tæt og opdaterer løbende hjemmesiden. Læs seneste nyt om ESG-Omnibussen her.
Hvem vil blive omfattet?
I henhold til det allerede vedtagne direktiv vil kun de største virksomheder blive omfattet. Dette vil ske henover en indfasningsperiode startende i 2028 med virksomheder med +3000 medarbejdere og EUR 900 millioner i årlig omsætning. Grundet de igangværende forhandlinger om ESG Omnibussen er det imidlertid pt. uafklaret, hvilke virksomheder der ender med at blive omfattet af CSDDD.
Mindre virksomheder vil også kunne blive indirekte berørt af CSDDD, hvis de er leverandører til en større virksomhed, som er omfattet af reguleringen. De kan eksempelvis blive mødt af krav fra den større virksomhed om at inkorporere due diligence i arbejdsgange eller om at dokumentere, at virksomheden ikke har negative indvirkninger på mennesker og miljø. Også på dette område er det grundet de igangværende forhandlinger om ESG-Omnibussen pt. uklart, hvilke krav de omfattede virksomheder vil kunne stille til de mindre ikke-omfattede virksomheder i deres værdikæder.
Civilretligt ansvar og sanktioner
Det oprindelige CSDDD-direktiv indeholder mulighed for økonomiske sanktioner for virksomheder, som ikke opfylder deres due diligence forpligtigelser. Bøderne kan udgøre op til 5% af virksomhedens globale omsætning. Virksomheder, der overtræder reglerne, kan også blive pålagt civilretligt ansvar. Civilretligt ansvar forudsætter dog, at virksomheden forsætligt eller uagtsomt har brudt reglerne, og at virksomheden som en påregnelig følge heraf har været skyld i, at en fysisk eller juridisk person har lidt skade. Også den endelige fastlæggelse af reglerne om civilretligt ansvar og sanktioner er pt. uafklaret grundet de igangværende forhandlinger om ESG-Omnibussen.
CSDDD og CSRD
Er din virksomhed omfattet af CSRD, skal du rapporterer om due diligence i værdikæderne i henhold til ESRS. Bliver din virksomhed omfattet af CSDDD, vil du skulle kommunikere om din virksomheds politikker og initiativer på due diligence. Dette vil være en del af virksomhedens CSRD rapport.
Kom godt i gang med due diligence
Det er en god idé, at du allerede nu forbereder dig og igangsætter arbejdet med due diligence for bæredygtighed. Find guides, værktøjer og webinarer nedenfor til at komme godt i gang med din virksomheds due diligence.
Webinarer
Hvorfor skal jeres virksomhed arbejde med due diligence? Hvad er due diligence og hvad er fordelene ved at komme i gang? Hvilke regler gælder og kommer? Og hvilke værktøjer kan jeg bruge i min virksomhed? Se eller gense DI Handels webinarer:
FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv
FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, ”UN Guiding Principles on Business and Human Rights”, blev enstemmigt vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd i juni 2011. Retningslinjerne opstiller en klar sondring mellem, hvad der forventes af regeringer, og hvad der forventes af virksomheder.
Hvad går det ud på?
FN’s principper repræsenterer den globale standard for forventet ansvarlig adfærd. De definerer, hvad regeringer og virksomheder bør gøre for at undgå og håndtere virksomheders negative indvirkning på menneskerettighederne. Principperne bygger på tre fundamentale søjler:
- Staternes forpligtelser til at respektere, beskytte og håndhæve menneskerettighederne.
- Virksomhedernes forpligtelser til at overholde gældende love og respektere menneskerettighederne.
- Adgang til effektive klageinstanser i tilfælde af brud på menneskerettighederne.
Hvem er omfattet?
FN’s principper gælder for alle stater og for alle virksomheder uanset størrelse, sektor, struktur, ejerskab eller lokalitet. De giver en opskrift på, hvad der kræves for at respektere menneskerettighederne.
Principperne betoner, at virksomheder uanset størrelse har samme ansvar for at respektere menneskerettighederne i såvel egen operation som i sin leverandørkæde. Det anerkendes dog, at ansvaret i praksis afhænger af virksomhedens størrelse og mulighed for at gøre sin indflydelse gældende.
Hvordan leves der op til det?
Virksomheder skal undgå at forårsage krænkelser eller medvirke til negativ indvirkning på menneskerettighederne gennem egne aktiviteter, produkter eller services. Samtidig bør de søge at forebygge eller afbøde negative indvirkninger som er direkte knyttet til virksomheden gennem forretningsforbindelser f.eks. i leverandørkæden.
For at leve op til dette bør virksomheder etablere hensigtsmæssige foranstaltninger til at forebygge krænkelser og reagere, hvis de bliver opmærksomme på mulige krænkelser. Det betyder, at virksomheder bør:
- Have politikker, der respekterer menneskerettighederne.
- Udvise rettidig omhu (due diligence) ved at etablere processer, der kan identificere, forebygge, udbedre og redegøre for de risici, der måtte være, for at menneskerettighedskrænkelser kan indtræffe.
- Oprette processer for at udbedre eventuelle negative indvirkninger på menneskerettighederne.
Læs mere
Læs Global Compacts danske oversættelse af FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
I FN’s Interpretive Guide kan du læse mere om, hvordan man som virksomhed skal forstå og fortolke principperne.
OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder
OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, ”OECD Guidelines for Multinational Enterprises”, er anbefalinger om ansvarlig virksomhedsadfærd. Retningslinjerne omhandler emner inden for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, internationale miljøstandarder og korruption.
Hvad går det ud på?
OECD’s retningslinjer for Multinationale Virksomheder beskriver forventningerne til den enkelte virksomheds ansvarlighed i en globaliseret verden præget af komplekse værdikæder på tværs af landegrænser. Retningslinjerne angiver, hvordan virksomheder kan minimere den negative indvirkning, deres aktiviteter kan give anledning til, for i stedet at bidrage positivt til økonomiske, sociale og miljømæssige forbedringer.
Retningslinjerne blev vedtaget for første gang i 1976 og er senest blevet opdateret i juni 2023. Med den seneste opdatering er retningslinjerne blevet opdateret inden for centrale områder som klima, biodiversitet og teknologi. Derudover udvides anbefalingerne og metoden til due diligence for virksomhederne.
Hvem er omfattet?
51 lande har tiltrådt OECD-retningslinjerne, heriblandt 13 ikke-OECD lande. Det er disse staters regeringer, som har ansvaret for de enkelte nationale kontaktpunkter og efterlevelse af retningslinjerne.
Retningslinjerne gælder alle virksomheder med base i de lande, der har tiltrådt retningslinjerne, når de opererer såvel inden for som uden for disse lande. Overholdelse af retningslinjerne er frivillig for virksomhederne og kan ikke håndhæves retsligt. Dog kan nogle af de områder, der dækkes af retningslinjerne, også være underlagt national lovgivning og internationale forpligtelser.
Hvordan leves der op til det?
Det danske, nationale kontaktpunkt, National Contact Point (NCP) behandler sager om organisationers, offentlige virksomheders og myndigheders negative indvirkning på samfundet ifølge retningslinjerne. Derudover skal institutionen også udbrede kendskabet til OECD’s retningslinjer.
Læs mere
Læs OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder.
Læs OECD's Due Diligence Guidance for Responsible Business Conduct.
Læs mere om det danske nationale kontaktpunkt til OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder.
Due Diligence i Praksis | UN Global Compact Network Denmark
Denne guide er målrettet små- og mellemstore virksomheder inden for alle sektorer og har til formål at være en tilgængelig, konkret og praktisk anvendelig støtte til arbejdet med due diligence.
Guiden er udarbejdet som en del af DI-projektet ”Handelsvirksomhedernes Due Diligence” sammen med UN Global Compact Network Denmark, og er støttet af Erhvervsstyrelsen.
Find guiden her.
Due diligence for bæredygtighed | Virksomhedsguiden
På Virksomhedsguiden kan du blandt andet få en introduktion til, hvordan du kommer i gang med de 6 skridt i due diligence for bæredygtighed.
Besøg Virksomhedsguiden her.
De 6 skridt for SMV'er
Etisk Handels guide har til formål at hjælpe SMV’er i deres arbejde med due diligence for menneskerettigheder, miljø og klima. I guiden er der både inspiration til, hvor I skal starte, og hvordan I kan styrke jeres nuværende processer.
Guiden er udarbejdet af Etisk Handel Danmark.
Find den her.
OECD's sektorspecifikke vejledninger
For at fremme overholdelsen af retningslinjerne har OECD udviklet vejledninger, der hjælper virksomheder med at identificere og tackle risici for mennesker, miljø og samfund i forbindelse med forretningsdrift, produkter eller tjenesteydelser inden for bestemte sektorer.
Due diligence ved eksport
Der er flere tematikker, der kan være relevante for dig, som eksporterer til udlandet og gerne vil undgå eksportrestriktioner, korruption og tvangsarbejde. Dansk Industri guider dig igennem, hvordan du gennem due diligence kan identificere risici i relation til menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder i dit eksportland.
Hvorfor due diligence ved eksport?
Ofte bliver due diligence begrebet brugt, når man som virksomhed skal have styr på sine leverandører, men det er også relevant ved eksport. Due diligence er afgørende ved eksport for at sikre kendskab til kunden, undgå handel med sanktionerede parter og vurdere andre risici i landet. Det indebærer eksempelvis kontrol af eksportrestriktioner, arbejdsforhold for distributører og risiko for korruption.
Der er mange lande i verden, der ikke har samme beskyttelsesniveau i forhold til menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, som vi har i Danmark – herunder hele det afrikanske kontinent og de fleste udviklingslande. Danske virksomheder skal kunne handle med disse lande, fordi det er den eneste måde, vi kan understøtte en global bæredygtig udvikling. Det er helt i tråd med FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.
Dog forudsætter det, at danske virksomheder udviser ansvarlighed og udfører grundig due diligence for at sikre, at deres aktiviteter, produkter eller tjenester ikke bidrager til brud på menneskerettigheder eller skadelige forhold.
Konkret vurdering
Vi anbefaler, at du orienterer dig i FN’s Sustainable Development Report for det pågældende land. Med deres Country Profiles kan du visuelt undersøge, hvordan dit eksportland klarer sig på forskellige indikatorer. Det gør du ved at klikke på det relevante verdensmål (SDG). Her kan du også downloade den samlede analyse for landets præstation. Vi anbefaler, at du tager udgangspunkt i følgende indikatorer, når du skal vurderer landets risici for så vidt angår menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder:
SDG 8: Decent work and economic growth
- victims of modern slavery
- adults with an account at a bank or other financial institution or with a mobile-money-service provider
- Fundamental labor rights are effectively guaranteed
- Fatal work-related accidents embodied in imports
- Victims of modern slavery embodied in imports
SDG 16: Peace, justice and strong institutions
- Corruption Perceptions Index
- Children involved in child labor
- Press Freedom Index
- Access to and affordability of justice
SDG 17: Partnerships for the goals
- Corporate Tax Haven Score
- Financial Secrecy Score
