Ansvarlighed i globale værdikæder
Her kan du finde frivillige internationale retningslinjer og information om kommende EU-lovkrav for due diligence i værdikæden.
Hvad er due diligence?
Due diligence refererer til en proces, hvor virksomheder identificerer, forebygger, mindsker og redegør for deres indvirkning på det omkringliggende samfund, samt sikrer oprejsning når det er relevant.
Due diligence processen omfatter seks trin, der giver virksomheder mulighed for at arbejde metodisk med at vurdere og håndtere risici og påvirkning på menneskerettigheder, klima og miljø, der er forbundet med virksomhedens aktiviteter, produkter eller tjenester, både i virksomhedens egen drift og i værdikæde.
Målet er at forhindre og håndtere eventuelle negative påvirkninger af virksomhedens omverden, der kan opstå som følge af virksomhedens aktiviteter, produkter eller tjenester.
Due diligence er en dynamisk proces, der kræver tilpasning i den enkelte virksomhed; der findes ikke en standardløsning, der passer til alle.
Menneskerettigheder og erhvervsliv
Begrebet due diligence har sin oprindelse i FN's vejledende principper for menneskerettigheder og erhvervsliv og er en del af OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder. En række europæiske lande har allerede indført due diligence lovgivning eksempelvis Tyskland, Frankrig og Holland.
FN's retningslinjer for menneskerettigheder er en ramme for ansvarlig adfærd, der indeholder principper for staters beskyttelse og virksomheders ansvar for at respektere menneskerettigheder. De består af de vejledende principper, som blev vedtaget i 2011, og er bygget op omkring tre søjler: statens pligt til at beskytte mod krænkelser, virksomhedens pligt til at respektere rettighederne, og adgang til effektive klageinstanser.
EU’s Corporate Sustainability Due Diligence Directive
Som den første samling af lande i verden har EU vedtaget et fælles regelsæt for virksomheders due diligence - det såkaldte Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD/CS3D).
Direktivet forpligter omfattende virksomheder til at udføre risikobaseret due diligence for at identificere, forebygge, standse, minimere og afhjælpe negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø - ikke kun i egen forretning og hos datterselskaber, men også i deres globale "aktivitetskæder". Due dilligence-processen er baseret på internationale standarder fra FN og OECD. Se ovenfor om risikobaseret due dilligence (De 6 Trin).
Hvem vil blive omfattet?
Virksomheder og koncerner med mere end 5.000 medarbejdere og en omsætning på over 1.5 mia. vil blive direkte omfattet af CSDDD.
Selvom det kun er omfattende virksomheder og koncerner, der skal udføre due dilligence i medfør af CSDDD, kan disse virksomheders direkte og indirekte forretningspartnere blive påvirket af virksomhedernes due dilligence-indsats. Mindre virksomheder vil dermed kunne blive indirekte berørt af CSDDD, hvis de er leverandører til en større virksomhed, som er omfattet af reguleringen. De kan eksempelvis blive mødt af krav fra den større virksomhed om at inkorporere due diligence i arbejdsgange eller om at dokumentere, at virksomheden ikke har negative indvirkninger på mennesker og miljø. En sådan anmodning fra omfattede virksomheder til mindre forretningspartnere skal dog baseres på et nødvendighedsprincip, og der skal i den forbindelse tages et særligt hensyn til virksomheder med færre end 5.000 medarbejdere.
Hvornår træder reglerne i kraft?
CSDDD skulle oprindeligt være trådt i kraft fra juli 2026, men med EU’s vedtagelse i december 2025 af Omnibus I om reduktion af byrderne i forbindelse med bæredygtighedsrapportering og due diligence er tidsplanen ændret, så virksomhederne først skal efterleve direktivets regler fra juli 2029.
EU Kommissionen skal gøre sin Due Diligence Guidance om CSDDD tilgængelig senest i juli 2027 med henblik på at give virksomhederne to år til at tilpasse sig de nye regler.
DI følger tæt de danske myndigheders arbejde med implementering af direktivet henholdsvis EU Kommissionens arbejde med udarbejdelse af de nye Due Diligence Guidance.
Civilretligt ansvar og sanktioner
CSDDD indeholder mulighed for økonomiske sanktioner mod virksomheder/koncerner, som ikke opfylder deres due diligence forpligtigelser. Det maksimale bødeniveau kan højest udgør 3% af virksomhedens/koncernens omsætning. Virksomheder, der overtræder reglerne, kan også blive pålagt civilretligt ansvar i henhold til national erstatningsret i de enkelte EU medlemsstater.
Kom godt i gang med due diligence
Det er en god idé, at du allerede nu forbereder dig og igangsætter arbejdet med due diligence for bæredygtighed. Find guides, værktøjer og webinarer nedenfor til at komme godt i gang med din virksomheds due diligence.
Webinarer
Hvorfor skal jeres virksomhed arbejde med due diligence? Hvad er due diligence og hvad er fordelene ved at komme i gang? Hvilke regler gælder og kommer? Og hvilke værktøjer kan jeg bruge i min virksomhed? Se eller gense DI Handels webinarer:
FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv
FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, ”UN Guiding Principles on Business and Human Rights”, blev enstemmigt vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd i juni 2011. Retningslinjerne opstiller en klar sondring mellem, hvad der forventes af regeringer, og hvad der forventes af virksomheder.
Hvad går det ud på?
FN’s principper repræsenterer den globale standard for forventet ansvarlig adfærd. De definerer, hvad regeringer og virksomheder bør gøre for at undgå og håndtere virksomheders negative indvirkning på menneskerettighederne. Principperne bygger på tre fundamentale søjler:
- Staternes forpligtelser til at respektere, beskytte og håndhæve menneskerettighederne.
- Virksomhedernes forpligtelser til at overholde gældende love og respektere menneskerettighederne.
- Adgang til effektive klageinstanser i tilfælde af brud på menneskerettighederne.
Hvem er omfattet?
FN’s principper gælder for alle stater og for alle virksomheder uanset størrelse, sektor, struktur, ejerskab eller lokalitet. De giver en opskrift på, hvad der kræves for at respektere menneskerettighederne.
Principperne betoner, at virksomheder uanset størrelse har samme ansvar for at respektere menneskerettighederne i såvel egen operation som i sin leverandørkæde. Det anerkendes dog, at ansvaret i praksis afhænger af virksomhedens størrelse og mulighed for at gøre sin indflydelse gældende.
Hvordan leves der op til det?
Virksomheder skal undgå at forårsage krænkelser eller medvirke til negativ indvirkning på menneskerettighederne gennem egne aktiviteter, produkter eller services. Samtidig bør de søge at forebygge eller afbøde negative indvirkninger som er direkte knyttet til virksomheden gennem forretningsforbindelser f.eks. i leverandørkæden.
For at leve op til dette bør virksomheder etablere hensigtsmæssige foranstaltninger til at forebygge krænkelser og reagere, hvis de bliver opmærksomme på mulige krænkelser. Det betyder, at virksomheder bør:
- Have politikker, der respekterer menneskerettighederne.
- Udvise rettidig omhu (due diligence) ved at etablere processer, der kan identificere, forebygge, udbedre og redegøre for de risici, der måtte være, for at menneskerettighedskrænkelser kan indtræffe.
- Oprette processer for at udbedre eventuelle negative indvirkninger på menneskerettighederne.
Læs mere
Læs Global Compacts danske oversættelse af FN’s Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv.
I FN’s Interpretive Guide kan du læse mere om, hvordan man som virksomhed skal forstå og fortolke principperne.
OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder
OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, ”OECD Guidelines for Multinational Enterprises”, er anbefalinger om ansvarlig virksomhedsadfærd. Retningslinjerne omhandler emner inden for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, internationale miljøstandarder og korruption.
Hvad går det ud på?
OECD’s retningslinjer for Multinationale Virksomheder beskriver forventningerne til den enkelte virksomheds ansvarlighed i en globaliseret verden præget af komplekse værdikæder på tværs af landegrænser. Retningslinjerne angiver, hvordan virksomheder kan minimere den negative indvirkning, deres aktiviteter kan give anledning til, for i stedet at bidrage positivt til økonomiske, sociale og miljømæssige forbedringer.
Retningslinjerne blev vedtaget for første gang i 1976 og er senest blevet opdateret i juni 2023. Med den seneste opdatering er retningslinjerne blevet opdateret inden for centrale områder som klima, biodiversitet og teknologi. Derudover udvides anbefalingerne og metoden til due diligence for virksomhederne.
Hvem er omfattet?
51 lande har tiltrådt OECD-retningslinjerne, heriblandt 13 ikke-OECD lande. Det er disse staters regeringer, som har ansvaret for de enkelte nationale kontaktpunkter og efterlevelse af retningslinjerne.
Retningslinjerne gælder alle virksomheder med base i de lande, der har tiltrådt retningslinjerne, når de opererer såvel inden for som uden for disse lande. Overholdelse af retningslinjerne er frivillig for virksomhederne og kan ikke håndhæves retsligt. Dog kan nogle af de områder, der dækkes af retningslinjerne, også være underlagt national lovgivning og internationale forpligtelser.
Hvordan leves der op til det?
Det danske, nationale kontaktpunkt, National Contact Point (NCP) behandler sager om organisationers, offentlige virksomheders og myndigheders negative indvirkning på samfundet ifølge retningslinjerne. Derudover skal institutionen også udbrede kendskabet til OECD’s retningslinjer.
Læs mere
Læs OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder.
Læs OECD's Due Diligence Guidance for Responsible Business Conduct.
Læs mere om det danske nationale kontaktpunkt til OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder.
Due Diligence i Praksis | UN Global Compact Network Denmark
Denne guide er målrettet små- og mellemstore virksomheder inden for alle sektorer og har til formål at være en tilgængelig, konkret og praktisk anvendelig støtte til arbejdet med due diligence.
Guiden er udarbejdet som en del af DI-projektet ”Handelsvirksomhedernes Due Diligence” sammen med UN Global Compact Network Denmark, og er støttet af Erhvervsstyrelsen.
Find guiden her.
Due diligence for bæredygtighed | Virksomhedsguiden
På Virksomhedsguiden kan du blandt andet få en introduktion til, hvordan du kommer i gang med de 6 skridt i due diligence for bæredygtighed.
Besøg Virksomhedsguiden her.
De 6 skridt for SMV'er
Etisk Handels guide har til formål at hjælpe SMV’er i deres arbejde med due diligence for menneskerettigheder, miljø og klima. I guiden er der både inspiration til, hvor I skal starte, og hvordan I kan styrke jeres nuværende processer.
Guiden er udarbejdet af Etisk Handel Danmark.
Find den her.
OECD's sektorspecifikke vejledninger
For at fremme overholdelsen af retningslinjerne har OECD udviklet vejledninger, der hjælper virksomheder med at identificere og tackle risici for mennesker, miljø og samfund i forbindelse med forretningsdrift, produkter eller tjenesteydelser inden for bestemte sektorer.
Due diligence ved eksport
Der er flere tematikker, der kan være relevante for dig, som eksporterer til udlandet og gerne vil undgå eksportrestriktioner, korruption og tvangsarbejde. Dansk Industri guider dig igennem, hvordan du gennem due diligence kan identificere risici i relation til menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder i dit eksportland.
Hvorfor due diligence ved eksport?
Ofte bliver due diligence begrebet brugt, når man som virksomhed skal have styr på sine leverandører, men det er også relevant ved eksport. Due diligence er afgørende ved eksport for at sikre kendskab til kunden, undgå handel med sanktionerede parter og vurdere andre risici i landet. Det indebærer eksempelvis kontrol af eksportrestriktioner, arbejdsforhold for distributører og risiko for korruption.
Der er mange lande i verden, der ikke har samme beskyttelsesniveau i forhold til menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, som vi har i Danmark – herunder hele det afrikanske kontinent og de fleste udviklingslande. Danske virksomheder skal kunne handle med disse lande, fordi det er den eneste måde, vi kan understøtte en global bæredygtig udvikling. Det er helt i tråd med FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.
Dog forudsætter det, at danske virksomheder udviser ansvarlighed og udfører grundig due diligence for at sikre, at deres aktiviteter, produkter eller tjenester ikke bidrager til brud på menneskerettigheder eller skadelige forhold.
Konkret vurdering
Vi anbefaler, at du orienterer dig i FN’s Sustainable Development Report for det pågældende land. Med deres Country Profiles kan du visuelt undersøge, hvordan dit eksportland klarer sig på forskellige indikatorer. Det gør du ved at klikke på det relevante verdensmål (SDG). Her kan du også downloade den samlede analyse for landets præstation. Vi anbefaler, at du tager udgangspunkt i følgende indikatorer, når du skal vurderer landets risici for så vidt angår menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder:
SDG 8: Decent work and economic growth
- victims of modern slavery
- adults with an account at a bank or other financial institution or with a mobile-money-service provider
- Fundamental labor rights are effectively guaranteed
- Fatal work-related accidents embodied in imports
- Victims of modern slavery embodied in imports
SDG 16: Peace, justice and strong institutions
- Corruption Perceptions Index
- Children involved in child labor
- Press Freedom Index
- Access to and affordability of justice
SDG 17: Partnerships for the goals
- Corporate Tax Haven Score
- Financial Secrecy Score
Få hurtigt svar på de vigtigste spørgsmål om Code of Conduct, whistleblowerordninger, antikorruption og menneskerettigheder. Vi giver dig praktisk indsigt i krav og retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd.
Code of Conduct
Hvad er en Code of Conduct?
En Code of Conduct (adfærdskodeks) er en vejledende ramme, der styrer virksomhedens interne og eksterne adfærd. Det er vigtigt, at alle virksomhedens medarbejdere og leverandører forstår og følger retningslinjerne, som ofte bygger på virksomhedens kerneværdier og principper.
Formålet er at opretholde standarder og sikre overholdelse af internationalt anerkendte principper for menneskerettigheder, miljømæssig bæredygtighed og ansvarlig forretningsadfærd. Virksomheden henter ofte inspiration fra og henviser til FN’ Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder samt Global Compacts 10 principper for ansvarlig virksomhedsadfærd.
Hvad er forskellen på en Code of Conduct og en Supplier Code of Conduct?
En Code of Conduct gælder for virksomhedens egne medarbejdere og aktiviteter, mens en Supplier Code of Conduct stiller krav til leverandører og andre samarbejdspartnere. Mange virksomheder har både en Code of Conduct for virksomhedens egne medarbejdere og én særligt rettet mod leverandører (Supplier Code of Conduct). Dette er dog ikke nødvendigt, da en virksomhed godt kan lade samme Code of Conduct være gældende for både egne medarbejdere og leverandører.
Hvor finder jeg en skabelon for Code of Conduct?
I vores Code of Conduct Guide kan du finde vejledning og hjælp til at udarbejde en Code of Conduct til din virksomhed samt eksempler på politikker, retningslinjer og praktiske råd om forebyggelse af korruption. Læs mere her – Sådan kommer du i gang med Code of Conduct - Trin for trin guide - DI.
Vi tilbyder også en vejledende skabelon, der kan tilpasses jeres virksomhed – den kan du finde her: https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/di-dokumenter-for-virksomhed/publikationer/esg/code-of-conduct---skabelon/
Hvor kan jeg finde eksempler på virksomheders Code of Conduct?
Mange virksomheder har deres Code of Conduct tilgængelig på deres hjemmeside.
DI’s Code of Conduct Guide indeholder forskellige eksempler – læs mere her: Sådan kommer du i gang med Code of Conduct - Trin for trin guide - DI.
Du kan finde DI’s egen Code of Conduct for leverandører her – Etisk adfærd i DI - DI.
Hjælper DI med udarbejdelse af eller træning i Code of Conduct?
DI tilbyder ikke udarbejdelse af eller træning i Code of Conduct, men der findes flere forskellige udbydere. Vi anbefaler, at I finder en udbyder gennem jeres netværk.
Whistleblowerordninger
Hvordan etablerer man en whistleblowerordning?
DI har samlet vejledning om whistleblowerlovgivningen, herunder krav til fortrolighed, sagsbehandling og rapportering – læs mere her: https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/virksomhedsregler-og-varktojer/esg/lovkrav/eus-whistleblowerdirektiv/
Vi tilbyder også en vejledende skabelon til udarbejdelse af en whistleblowerpolitik, der kan tilpasses jeres virksomhed – den kan du finde her: Whistleblowerpolitik - DI
Skal alle virksomheder have en whistleblowerordning?
Nej, det afhænger af virksomhedens størrelse. Både offentlige og private virksomheder med over 50 medarbejdere skal dog have en ordning.
Læs mere her: Whistleblowerordning – hvad betyder det for din virksomhed? - DI
Antikorruption
Hvad er antikorruption?
Antikorruption henviser til bekæmpelsen af korruption, som er misbrug af magt til personlig vinding. Dette kan omfatte bestikkelse, svig, nepotisme og andre former for uretfærdig udnyttelse af offentlige eller private ressourcer.
Antikorruptionsbestræbelser sigter mod at etablere gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet i både offentlige og private organisationer.
Læs mere her: https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/di-dokumenter-for-virksomhed/publikationer/esg/code-of-conduct---trin-for-trin/
Er der en bagatelgrænse for gaver til forretningspartnere?
Der findes ingen fastsat lovmæssig grænse.
Hjælper DI med træning i antikorruption?
DI tilbyder ikke træning, men der findes flere forskellige udbydere af træning og kurser. Vi anbefaler, at I finde en udbyder gennem jeres netværk.
Menneskerettigheder
Hvordan kommer vi i gang med arbejdet med menneskerettigheder?
En god måde at starte på er at overveje, hvilke sociale, miljø- og ledelsesmæssige forhold, der er relevante for jeres virksomhed og den industri, I befinder jer i. Dette kan omfatte emner som ligestilling, mangfoldighed, miljøansvar, arbejdsmiljø, korruption og etik. I kan også overveje relevansen af lokal lovgivning samt internationale standarder og retningslinjer, der gælder specifikt for jeres branche. Vi anbefaler, at I starter med at kortlægge jeres aktiviteter og leverandørkæde for potentielle risici. DI’s guides og værktøjer hjælper jer med at identificere og håndtere risici.
Læs mere om ansvarlighed i globale værdikæder og menneskerettigheder her: https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/virksomhedsregler-og-varktojer/esg/lovkrav/csr-krav-og-standarder/
Og her: Sådan kommer du i gang med Code of Conduct - Trin for trin guide - DI
Hvilke krav stiller EU’s due diligence direktiv (CSDDD/CS3D) til virksomheder?
EU’s Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD) forpligter omfattede virksomheder til at udføre risikobaseret due diligence for at identificere, forebygge, standse, minimere og afhjælpe negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø – ikke kun i egen forretning og hos datterselskaber, men også i deres globale ”aktivitetskæder”. Formålet er at sikre ansvarlighed i hele værdikæden.
Læs mere her: Due diligence for ansvarlig virksomhedsadfærd - DI
Hvilke krav stilles der til virksomheder i forbindelse med menneskerettigheder og miljø?
Kravene afhænger blandt andet af virksomhedens størrelse og sektor. DI har samlet information om de mange forskellige lovgivninger, herunder kommende lovgivning her: https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/virksomhedsregler-og-varktojer/esg/lovkrav/
