Færre folkeskoleelever oplever høj trivsel
I knap ni ud af ti kommuner er andelen af folkeskoleelever med højest trivsel faldet over de seneste tre skoleår. Elevers trivsel i folkeskoleskolen hænger sammen med deres faglige udbytte og videre færden i uddannelsessy-stemet og på arbejdsmarkedet. En høj trivsel i folkeskolen er derved med til at sikre de bedste forudsætninger for børn og unges videre uddannelse og beskæftigelse.
I 87 pct. af kommunerne er andelen af folkeskoleelever i 4.-9. klasse med højest trivsel faldet over de seneste tre skoleår. Det svarer til, at 84 ud af 97 kommuner1 har haft en faldende andel af elever med højest trivsel fra skoleåret 2018/2019 til skoleåret 2021/2022. Det er således kun i 13 kommuner, at andelen af elever med højest trivsel ikke er faldet.2
Anm.: Angiver hvorvidt andelen af elever med højest trivsel er faldet fra skoleåret 2018/2019 til 2021/2022
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus
På landsplan er andelen af elever i 4.-9. klasse med højest trivsel faldet med 1,6 procentpoint fra skoleåret 2018/2019 til skoleåret 2021/2022.
Skoleåret 2018/2019 var det første år, hvor det var obligatorisk for folkeskoler og specialskoler at gennemføre den nationale trivselsmåling. Dette skoleår var andelen af elever med højest trivsel 91,5 pct. på landsplan. Det efterfølgende skoleår, 2019/2020, steg andelen med 0,5 procentpoint.
For skoleåret 2020/2021 faldt andelen af elever med højest trivsel på landsplan sammenlignet med både 2018/2019 og 2019/2020. Det efterfølgende skoleår, 2021/2022, faldt andelen af elever med højest trivsel yderligere. Selvom en stor andel af 4.-9. klasseeleverne trives, er det bekymrende, at andel har været faldende over tid. Derudover skal man være opmærksom på, at trivselsmålingen for skoleårene 2019/2020 og 2020/2021 kan være påvirket af covid-19-nedlukningen.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus
Højest trivsel i Vestjylland og Nordsjælland
På tværs af kommunerne er der betydelige forskelle i andelen af elever med højest trivsel. Der er en forskel på 10 procentpoint fra Lemvig kommune, der har den største andel af elever med højest trivsel, til Kalundborg, der har den laveste andel af elever med højest trivsel.
Det er særligt kommuner i Vestjylland og Nordsjælland, som har de største andele af elever med højest trivsel for skoleåret 2021/2022. Omvendt er det i høj grad vestsjællandske kommuner, som har de laveste andele af elever med højest trivsel. Se tallene bag figuren i bilag.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus
I skoleåret 2021/2022 havde 94,2 pct. af 4.-9. klasseeleverne i Lemvig Kommune en højest trivsel. Det er den største andel på tværs af alle kommuner. Lyngby-Taarbæk Kommune havde den næststørste andel af elever med højest trivsel i skoleåret 2021/2022.
Anm.: Andelene er afrundet til én decimal. Der er ingen identiske tal.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus
I Kalundborg Kommune var andelen af elever med højest trivsel 84,1 pct. i skoleåret 2021/2022, hvilket er den laveste andel på tværs af alle kommuner. Den næstlaveste andel af elever med højest trivsel findes i Faxe Kommune.
Anm.: Andelene er afrundet til én decimal. Der er ingen identiske tal.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus
Gode skoleerfaringer har betydning for fremtidig uddannelse og beskæftigelse
Flere undersøgelser viser, at trivsel og gode skoleerfaringer i folkeskolen har betydning for elevernes videre vej gennem uddannelsessystemet og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Elevernes trivsel i folkeskolen hænger sammen med deres faglige udbytte.3 Der er en signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat i de nationale test og elevernes oplevede trivsel i skolen. Den positive sammenhæng fastholdes, selv når der kontrolleres for elevernes køn, herkomst og forældres uddannelsesniveau.
Sammenhængen mellem elevers trivsel og faglige udbytte kan gå begge veje. Det kan være svært for elever at rykke sig fagligt, hvis de ikke trives. Omvendt kan det gå ud over elevernes trivsel, hvis deres faglige erfaringer med grundskolen er præget af nederlag og oplevelser af f.eks. faglig utilstrækkelighed.
Også senere i livet har skoleerfaringer en betydning for den enkeltes vej gennem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedstilknytning.4 Har elever dårlige skoleoplevelser, er der større risiko for, at de senere tilhører gruppen af unge, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse. Modsat sænker gode skoleoplevelser denne risiko.
En høj trivsel i folkeskolen er derved med til at sikre de bedste forudsætninger for elevernes fremtidige uddannelse og beskæftigelse.
Sådan gjorde vi
Analysen er baseret på data på kommuneniveau tilgængelig gennem Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.
Børne- og Undervisningsministeriets trivselsmåling
Hvert år undersøger Børne- og Undervisningsministeriet den generelle elevtrivsel via en spørgeskemaundersøgelse hos eleverne i kommunens folkeskoler og specialskoler. Data indsamles én gang om året i foråret via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskoler og specialskoler. Trivselsmålingen for elever i 4.-9. klasse består af 40 spørgsmål.
For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Andelen af elever med højest trivsel viser elever, der har et gennemsnit på over 3.
Kommunetal er baseret på de folkeskoler og specialskoler, hvor trivselsundersøgelsen er foretaget. I opgørelsen indgår 97 ud af 98 kommuner, da der ikke er tilgængelig data for Læsø Kommune. Opgørelsen anvendt i denne analyse dækker elever i 4.-9. klasse.
Siden skoleåret 2018/2019 har det været obligatorisk for folkeskolerne at anvende Børne- og Undervisningsministeriets Trivselsværktøj til gennemførelse af den nationale trivselsmåling. Der er tilgængelig trivselsdata på kommuneniveau fra skoleåret 2014/2015 og frem, men for at undgå selvselektion i hvilke folkeskoler, der tidligere har gennemført trivselsmålingen, anvendes skoleåret 2018/2019 som det tidligste skoleår i denne analyse.
Fodnoter
- Opgørelsen dækker 97 kommuner, da der er ikke tilgængelig data for Læsø Kommune.
- For hver elev beregnes en ’trivselsscore’ fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Andelen af elever med højest trivsel viser elever, der har en score på over 3.
- Børne- og Undervisningsministeriet (2016): Gode faglige resultater i skolen hænger sammen med god trivsel.
- VIVE (2019): Unge uden job og uddannelse – hvor mange, hvorfra, hvorhen og hvorfor?
