Frigørelse af den offentlige sektor kan skabe vækst i den private sektor

Lige siden corona-krisen ramte Danmark primo 2020, har antallet af offentligt ansatte været stødt stigende. Til trods for, at de corona-relaterede jobs gradvist er blevet udfaset, er beskæftigelsen i den offentlige sektor fortsat med at stige.

De sidste fire år er beskæftigelsen i den offentlige sektor steget med godt 40.000 personer. Den store stigning i antallet af offentligt ansatte kan ikke forklares ud fra ændringer i demografien.

Hvis udviklingen i de offentligt ansatte i perioden 2019-2023 i stedet udviklede sig i takt med den demografiske udvikling (det demografiske træk), burde antallet af offentligt ansatte have været svagt faldende ved en uændret varekøbskvote.

Omkring 30 pct. af stigningen i den offentlige beskæftigelse de seneste fire år kan henføres til en stigende administration. Fra januar 2019 til september 2022 er antallet af offentlige ansatte inden for administration steget med ca. 12.700 personer, og samlet set var der knap 97.000 personer ansat inden for administration i september 2022. 

Det er i høj grad i staten, at antallet af administrative medarbejdere er steget markant. På under fire år er antallet steget med knap 9.000 personer, og dermed udførte cirka 20 pct. af alle ansatte i staten administrative opgaver.

Danske virksomheder er verdensførende inden for de grønne løsninger, der bidrager til at løse den globale klimakrise, de producerer læge- og hjælpemidler, som forlænger og gør vores liv bedre, og de føde- og drikkevarer, vi lever af. Men det kunne de ikke være uden deres medarbejdere. Siden årtusindskiftet er der hvert år kommet 16.000 flere mennesker på det danske arbejdsmarked¹. Nu begynder 17 år, hvor det tal er mindre end 3.000 personer om året. Det vil sætte udviklingen af nye produkter og services i stå og sætte udviklingen af samfundet og den grønne omstilling på pause.

Hvis Danmark ikke træffer nye modige, reformerende beslutninger, bliver fremtidens politikere tvunget til at vælge mellem udvikling af den offentlige eller den private sektor. Begge dele kan kun lade sig gøre, hvis arbejdsfællesskabet bliver større.

Derfor er der også behov for, at man ser på om en frigørelse af den offentlige sektor med langt mindre bureaukrati og administration til følge kan frigøre hænder, der kunne anvendes i den private sektor.

Hvis målsætningen er at bringe antallet af offentligt ansatte tilbage på 2019-niveau, ville man kunne frigøre 37.000 personer frem mod 2030, hvilket svarer til lidt mere end regeringens udestående reformmanko på ca. 32.000 personer².

Såfremt den offentlige forbrugsvækst i perioden 2023-2030 følger det demografiske træk, vil der kunne frigøres 11.000 personer til den private sektor.

I regeringens Konvergensprogram fra maj 2023 fremskrives udviklingen i den offentlige beskæftigelse frem til 2030. I denne fremskrivning forudsættes det, at hele råderummet på 64 mia. kr. anvendes på at øge det offentlige forbrug. Det vil medføre, at antallet offentlige ansatte stiger med ca. 29.000 personer frem mod 2030 og vil udgøre knap 900.000 personer. Det præcise tal for regeringens forventninger til den offentlige beskæftigelse i 2030 vil først blive kendt, når regeringen offentliggør deres 2030-plan.

Fodnoter

1. Ifølge Danmarks Konvergensprogram for 2023 er den strukturelle beskæftigelse steget med ca. 366.000 personer i perioden 2000-2023. Det svarer til ca. 16.000 personer om året. I perioden 2023-2040 forventes den strukturelle beskæftigelse at stige med yderligere 58.000 personer eller cirka 3.000 personer om året.
2. SVM-regeringen har i regeringsgrundlaget angivet en ambition om, at de vil øge arbejdsudbuddet med 45.000 personer i 2030. Med afskaffelsen af store bededag forventes arbejdsudbuddet at blive hævet med ca. 8.500 personer i 2030, mens Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark forventes at øge arbejdsudbuddet med ca. 4.600 personer i 2030. Dermed er regeringens reformmanko på knap 32.000 personer.