21.10.20 Regionalforeninger Nyheder

DI Østjylland roser Aarhus Kommunes klimastrateg

En ambitiøs og omfattende klimastrategi for Aarhus Kommune får rosende ord med på vejen af erhvervslivet i Østjylland. Klimastrategien blev præsenteret på et borgermøde i dag.

- Det er rigtig godt, at Aarhus’ politikere har store ambitioner på klimaets vegne. Det er vi helt enige i, og jeg hæfter mig ved, at kommunen også vil fremme den lokale erhvervsudvikling med den grønne omstilling, siger Anders Strange, formand for DI Østjylland.

DI-formanden fremhæver bl.a. Aarhus Kommunes ambitioner om, at blive  førende test- og demonstrationsby for klimarigtigt byggeri og for vandteknologi, hvor Østjylland har store ekspertiser.

- Jeg ser frem til dialogen med Aarhus Kommune omat sikre de bedste rammebetingelser for den grønne vækst og omstilling. Vi bidrager også meget gerne i arbejdet med at lave demonstrationsprojekter for de grønne løsninger i samarbejde med kommunen, siger Anders Strange.

Aarhus har med klimastrategien sat højere ambitioner end regeringens nationale mål om CO2 reduktion på 70 % i 2030.

- Selvfølgelig skal vi have høje ambitioner om at løse klimaudfordringen. Det er vi helt enige i i erhvervslivet, og her synes vi, at det er helt centralt, at kampen for et bedre klima går hånd i hånd med bestræbelserne på at skabe vækst og arbejdspladser.

- Erhvervslivet spiller en vigtig rolle med at fremstille og udvikle nødvendige løsninger til et bedre klima, og derfor er det er vigtigt, at rammebetingelserne for at drive virksomhed fortsat er gode. Her må Aarhus også meget gerne være i førertrøjen, siger Anders Strange.

Yderligere oplysninger fås hos chefkonsulent for DI Østjylland Michael Jul-Nørup Pedersen, tlf. 2924 7009, e-mail mjnp@di.dk, eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Michael Jul-Nørup Pedersen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4588
  • Mobil +45 2924 7009
  • E-mail mjnp@di.dk

Relateret