05.05.20 Regionalforeninger Nyheder

DI med opfordring til kommunerne: Brug flere penge

Coronakrisen har ramt Danmark og dansk erhvervsliv hårdt. Landets kommuner spiller en stor og vigtig rolle i at holde dampen oppe i Danmark. I det sydjyske er der iværksat en række initiativer, som hjælper virksomhederne og holder hånden under lokale arbejdspladser. Men der er brug for, at kommunerne samarbejder endnu mere med lokale virksomheder. Derfor lancerer DI 45 konkrete anbefalinger til kommunerne, så vi kan hjælpe hinanden med at komme godt ud af krisen.

Coronakrisen har ramt Danmark og dansk erhvervsliv hårdt. Landets kommuner spiller en stor og vigtig rolle i at holde dampen oppe i Danmark. I det sydjyske er der iværksat en række initiativer, som hjælper virksomhederne og holder hånden under lokale arbejdspladser. Men der er brug for, at kommunerne samarbejder endnu mere med lokale virksomheder. Derfor lancerer DI 45 konkrete anbefalinger til kommunerne, så vi kan hjælpe hinanden med at komme godt ud af krisen.

- Vi er yderst taknemmelige over den indsats, der allerede er sket fra de sønderjyske kommuner, siden Coronakrisen begyndte. Det er en indsats, der har været med til at holde gang i produktionen for rigtig mange virksomheder. Men krisen kommer til at kradse yderligere, da vi ser en fremtid, hvor vi kan være på vej mod den værste økonomiske krise, nogen af os kan huske. Derfor håber vi på fortsat og yderligere samarbejde mellem kommunerne og erhvervslivet her i Sønderjylland, siger Hans Olling, direktør for Dansk Sintermetal A/S og formand for DI Sønderjylland. 

DI anbefaler blandt andet, at man styrker samarbejdet med jobcentre og erhvervskontorer. Derudover er der behov for at sætte fokus på den kommunale sagsbehandling og tilpasse pasnings- og undervisnings ordninger for familier, der lægger hus til både hjemmeskoling og hjemmearbejdsplads. I et langsigtet perspektiv foreslår DI også, at de sydjyske kommuner øger investeringer i digitalisering og miljø- og klimaforbedringer, så vi undgår at styre ind i en klimakrise efter coronakrisen.  

- Vi ved om nogle her i det sønderjyske, hvordan hele verdenen hænger sammen, da vi jo udgør porten til markederne syd for grænsen. Og vi kan se, at hele det globale marked er hårdt ramt på grund af kampen mod Corona-smitten. Så det bliver især produktions- og eksportvirksomhederne, der får det hårdt her i den kommende tid. Derfor håber jeg, at de anbefalinger, vi kommer med i dag, bliver taget positivt imod. Og jeg håber, at de kan være til inspiration for alle de kommuner, som er klar til at give den en ekstra skalle, siger Hans Olling. 

- Ingenting er dog så skidt, at det ikke er godt for noget. Vi har en unik situation, hvor kommunerne kan være med til at hjælpe Danmark igennem krisen – samtidig med, at de laver nogle gode og grønne investeringer, som ruster os til fremtiden, siger Hans Olling.   

I de sønderjyske kommuner er der allerede lavet gode initiativer til at hjælpe mange virksomheder. Eksempelvis har kommunerne fremrykket byggerier og anlægsarbejder og lavet ekstra investering i energisparende tiltag.

Se de 45 anbefalinger her:

https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2020/5/di-opfordrer-kommuner-til-at-bruge-flere-penge/

Relateret