Dansk Industri har netop udviklet en uddannelse for ejerledere, der sætter fokus på ledelse og udvikling af virksomheden.

27.05.20 DI Handel Nyheder

Ejerleder, er din virksomhed rustet til den nye fremtid?

DI har udviklet et udviklingsforløb for ejerledere, der via uddannelse og netværk sætter fokus på ledelse og udvikling af virksomheden. Læs mere om forløbet, og hvordan du kan blive en del af det her.

Coronakrisen har betydet, at mange danske virksomheder er blevet tvunget til udvikle og gentænke virksomheden, så den fortsat genererer indkomst samt skaber og bevarer arbejdspladser.

Ny uddannelse for ejerledere

Dansk Industri har netop udviklet en uddannelse for ejerledere, der sætter fokus på ledelse og udvikling af virksomheden. Vi har kaldt forløbet for Virksomhedsledelse for Ejerledere, netop for at understrege, at vi arbejder både i det forretningsmæssige og det ledelsesmæssige spor.

Uddannelsen henvender sig til ejerledere i danske virksomheder, samt næste generation i virksomheden, der står overfor eller er i gang med at overtage virksomheden i et generationsskifte.

Hvorfor lige nu?

”At uddannelsen præsenteres i denne svære tid er lidt af et tilfælde, men coronakrisen har kun gjort uddannelsen mere aktuel. Mange ejerledere har mødt ledelsesudfordringer, der er anderledes end dem, de normalt håndterer, og nogen har måttet sande, at deres forretningsgrundlag er ændret radikalt, så valget står mellem at afvikle virksomheden eller udvikle et nyt forretningsgrundlag”, siger Chefkonsulent i DI Per Geisler Hansen, der er ansvarlig for ejerlederuddannelsen.

I uddannelsens forretningsmæssige spor arbejdes der med at udvikle forretningsgrundlaget på baggrund af brancheanalyser og markedsanalyser, således at udviklingen sker på et faktuelt grundlag. Deltagerne i uddannelsen er alle ejerledere eller næste generation, hvilket sikrer samme fokus og sammenlignelige udfordringer som ejer og leder. Erfarne ejerledere lærer sammen at tage deres virksomhed til det næste niveau.

Mange ejerledere oplever at være alene, både om de svære beslutninger og om de gode ideer. Ved deltagelse i uddannelsen, vil der være mange kompetente sparringspartnere med hvem, man kan vende stort og småt, også det man ikke kan sige højt i egen virksomhed.

Læs også: GenstartNU: Gratis rådgivning til forretningsudvikling i lyset af corona

Hvad kræver det at deltage?

Deltagelse i forløbet stiller ikke særlige krav til uddannelse. Selvom vi er ambitiøse med denne uddannelse og det faglige indhold er på et højt niveau, foregår undervisningen i øjenhøjde med et klart praktisk fokus.

”En del af det arbejde, deltagerne skal lægge i forløbet, er noget, de alligevel skulle bruge tid på. Dette gælder udarbejdelsen af virksomhedens strategi samt forud for dette tilvejebringelse at de nødvendige informationer til at kunne træffe de rigtige beslutning, fx informationer om fx kunder og marked”, siger Per Geisler Hansen.

Har jeg tid til at deltage – har jeg tid til at lade være?

Hele forløbet strækker sig over 10 måneder med i alt 13 dage fordelt på 5 moduler. Vi har tilstræbt et koncentreret forløb, der på en gang tilgodeser den travle ejerleders behov for at være tæt på sin virksomhed OG tilfører ejerlederne netop det, de har mest brug for, for at kunne drive og udvikle deres virksomhed. Hvor tit får man sådan en mulighed for at koncentrere sig 100% om sin virksomhed i selskab med andre dygtige ejerledere og konsulenter?

Har du det netværk, du har brug for?

Når man ejer og driver sin egen virksomhed, har man engang imellem brug for at kunne vende en ide med nogen, man har tillid til – nogen uden for virksomheden. Som deltager i Virksomhedsledelse for Ejerledere får deltagerne et rigtig godt netværk af kompetente virksomhedsejere, som på tværs af brancher deler en masse problemstillinger og udfordringer.

Deltagelse i uddannelsen er altså én vej til et netværk. En anden er at deltage i et af de Netværk for Ejerledere, som DI tilbyder. Vi har netop etableret det tredje netværk for ejerledere i DI, så vi nu er landsdækkende. Vi følger løbende interessen, og der etableres nye netværk efter behov. Det er således nemt at finde et netværk, ligesom deltagelse i ejerlederuddannelsen fører til et netværk, som DI også vil facilitere.

Mere information

Lyder ovenstående interessant og kunne du godt tænke dig at vide mere om Virksomhedsledelse for Ejerledere, kan du læse mere her.

Du er også meget velkommen til at kontakte Chefkonsulent Per Geisler Hansen i DI for en uforpligtende snak om uddannelsen eller om DI’s ejerledernetværk på telefon 3377 4877 eller e-mail pegh@di.dk

Hold dig opdateret

Modtag DI Handels nyhedsbrev og få relevante nyheder, analyser og events inden for salg, marketing, kundeservice og e-handel direkte i din mailboks hver uge.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Relateret