Få tilskud til at blive mere digital
I dag åbner tilskudspuljen til e-handel og digitalisering under SMV:Digital. Her kan SMV’er søge om vouchers på 100.000 kr.
Tilskudspuljen under SMV:Digital til e-handel og digital omstilling for små- og mellemstore virksomheder er netop åbnet. Formålet med SMV:Digital er at hjælpe danske virksomheder med at digitalisere forretningen. Puljen er på 25 mio. kr. og er åben frem til den 10. juni. Puljemidlerne udmøntes efter først-til-mølle-princippet.
SMV’er kan ansøge til konkrete projekter om potentialeafklaring eller implementering, og kan med en voucher i hånden købe rådgivning hos de private rådgivere, der er en del af programmet. Hvis du er rådgiver og gerne vil på rådgiverlisten, så læs mere her: Vejledning til rådgivere
Virksomheder, der får en voucher, skal selv medfinansiere med 50 pct. Medfinansieringen kan være enten i kroner eller i timer.
- Vil du søge om hjælp til e-handel, så læs mere her: Tilskud til privat rådgivning i e-handel
- Vil du søge om hjælp til digital omstilling, så læs mere her: Tilskud til privat rådgivning i digitalisering
Hvem kan søge?
Små- og mellemstore virksomheder med mindst fem fuldtidsansatte kan søge puljen.
Læs mere om kriterierne her: Hvem kan søge
Kontakt os gerne med ris og ros til ordningen, så vi sikrer, at den skaber mest mulig værdi for virksomhederne.