DI Service Nyheder

Vi tager en snak med kommunen

DI Service har stor fokus på at skabe en direkte dialog med offentlige ordregivere om potentialerne for at forbedre og udvide samarbejdet med de private servicevirksomheder.

Det private erhvervsliv kan tilbyde en lang række innovative, effektive og kvalitative løsninger, som kan være med til at forbedre den offentlige velfærd. Det tager vi en snak med kommunerne om.

Vi har på det seneste været på besøg i Frederiksberg, Allerød, Køge, Furesø, Greve, Faaborg-Midtfyn og Ballerup Kommune, hvor vi taler med borgmestre og direktører om mulighederne for at inddrage det private erhvervsliv i at løfte de fælles opgaver.

Vi fortsætter besøgsrækken og har indtil videre yderligere 11 kommunebesøg i kalenderen.

Du er meget velkommen til at kontakte sekretariatet, hvis du har input til de kommende kommunebesøg her.

Se også danmarkskortet, hvor du finder de enkelte kommuners potentialer for offentlig-privat samarbejde her.

Skrevet af:

Felix Dalker