Billede: Stine Louise Eising von Christierson, adm. direktør Forende Care og formand for Dansk Sundhed og Velfærd

15.05.20 DI Service Nyheder

Beretning fra generalforsamlingen i Dansk Sundhed og Velfærd 2020

Fredag d. 15 maj afholdte Dansk Sundhed og Velfærd ordinær generalforsamling. Formand og adm. direktør i Forenede Care A/S Stine Louise Eising von Christierson aflagde beretning. Beretningen kan læses her.

Kære kollegaer

I år foregår generalforsamlingen digitalt. Coronavirussen sætter begrænsninger, og vi må finde nye løsninger. Mange af os har nok allerede vænnet os til at arbejde på nye måder.

Mange almindelige rutiner og arbejdsgange er ændret. Et gammelt ordsprog som ”når forandringens vinde blæser, er der nogle der kryber i skjul, mens andre bygger vindmøller” er aktuel som aldrig før. Ligeså med spørgsmålet, hvor står sundheds- og velfærdsbranchen lige nu og i fremtiden?

Aktuelt har en stor del af branchen rygende travlt med at tilpasse den daglige drift til sundhedsmyndighedernes retningslinjer, at skabe trygge rammer for de borgere, som benytter vores tilbud og tryghed for vores medarbejdere, som står i forreste linje. Det er vores første prioritet, og tryghed er grundlæggende det vi lever af.

Der er dele af branchen, som har oplevet fald i omsætningen – sundhedsfaglig rådgivning i kommunerne eller fertilitetsbehandling af udenlandske borgere er bare nogle af de eksempler, hvor branchen har været ramt.

Alle steder har det krævet hurtig tilpasning til den nye virkelighed. Det har været imponerede at se, hvordan virksomhederne i vores branche har formået at tage bestik af udfordringerne, nye krav og muligheder. Godt gået, og det gør mig fortrøstningsfuld for fremtiden på branchens vegne.  

”Det er svært at spå især om fremtiden”, sagde Storm P. Men, at noget er svært, skal jo ikke afholde en fra at prøve alligevel. Min spådom er, at den private sundheds- og velfærdsbranche samlet set vil opleve en positiv udvikling i årene fremover.

Opbakningen til velfærdssamfundet er afhængig af, at velfærden lever op til danskernes forventninger. Der er generelt bred opbakning til det danske skattefinansierede velfærdssystem, men der ses også en klar tendens til, at de offentlige tilbud i stigende grad er utilstrækkelige for borgerne. Her kan de private tilbud være lynafledere og tilbyde et alternativ.

Borgerne er ikke alle ens. Borgerne har ikke alle de samme ønsker, behov eller forudsætninger. Derfor skal velfærdssamfundet kunne tilbyde individuelt tilpassede velfærdsydelser for fortsat at have opbakning i befolkningen. Frit valg medvirker til, at den enkelte borger kommer i centrum, og at der netop er fokus på den enkeltes ønsker og behov for fleksibilitet og kvalitet. Uden de private tilbud, vil der ikke være et frit valg af de skattefinansierede ydelser. I så fald vil det frie valg kun være for dem, som har råd til at betale selv. Det tror jeg ikke på, at et flertal af befolkningen ønsker. 

Eftervirkningerne af COVID-19, nye og bedre muligheder for sundhedsbehandling samt at vi i de kommende år bliver flere børn og flere ældre, vil i sig selv medføre et øget udgiftspres på de store velfærdsområder. Der er behov for at udvide den eksisterende sundheds- og velfærdskapacitet, hvor der skal etableres nye velfærdstilbud til borgere. Og naturligvis bør de private inviteres til at bidrage.

De opgaver, som ligger i at fremtidssikre vores velfærdssamfund, vil efter min klare opfattelse ikke være mulig uden at inddrage den innovation, fleksibilitet, mangfoldighed og det entreprenørskab, som er til rådighed i den private sundheds- og velfærdsbranche.

Det betyder ikke, at vi undgår bump på vejen, og at der aktuelt foregår en forskelsbehandling af private og offentlige leverandører. En unuanceret og ideologisk drevet profitdiskussion, puljemidler som alene tilgodeser kommunale leverandører og uigennemsigtighed i omkostninger og kvalitet i den leverede service er bare nogle af de udfordringer, som vi skal have tacklet. Dybt bekymrende og understreger blot behovet for en fokuseret fælles indsats. Men det ændrer ikke på, at jeg tror og håber på, at de presserende behov vil sikre pragmatisme og fornuftige løsninger.

Igennem de seneste år, har vi gennem indsatsen i Dansk Sundhed og Velfærd været med til at sikre en række resultater. Men vi er langt fra i mål, og vores tre pejlemærker i strategien blinker klart.

For det første skal vi have et velfungerende marked for sundheds- og velfærdsydelser. Det forudsætter, at borgeren er i centrum med et udvidet frit valg og et grundlag for at træffe et oplyst valg. Det betyder også, at offentlige, selvejende og private virksomheder behandles ens, hvilket fortsat er en udfordring.

For det andet skal vi kunne rekruttere og udvikle dygtige medarbejdere. Vi vil i de kommende år opleve stigende rekrutteringsudfordringer, hvorfor branchen vil igangsætte konkrete initiativer for at tiltrække og uddanne arbejdskraft. Derfor tager vi ansvar for at uddanne, og vi søger et godt og tæt samarbejde med de faglige organisationer med henblik på dialog om rekruttering, uddannelse og delegering.

For det tredje skal vi hele tiden være en fremsynet branche med et højt kompetenceniveau. Efterspørgslen på sundheds- og velfærdsydelser vil være støt stigende, ligesom den teknologiske og faglige udvikling vil sætte nye krav og give nye muligheder for at udvikle ydelserne og optimere driften. Dette skal vi i Dansk Sundhed og Velfærd hjælpe vores medlemmer til at løfte, og vi skal understøtte den sparringen på tværs af virksomheder og branchesegmenter.

OK2020

Så kommer vi til det, som flere af os har været optaget i dette forår, nemlig overenskomsterne gældende frem til 2023. Resultatet er på plads.

De indgåede overenskomstfornyelser lægger sig inden for de økonomiske rammer af forliget på Fællesoverenskomsten, som er gennembrudsforliget på hele DA-området. Både DSR, FOA og BUPL kom med en lang række af krav, og vi gjorde det samme. Vi brugte lang tid på at forhandle og endte med et forlig, der omkostningsmæssigt flugter det øvrige arbejdsmarked. Der er således ikke givet mere til medarbejderne end på normallønsforliget, og arbejdsgiverne har heller ikke fået mere end på normallønsforliget.

Resultatet skal desuden ses i lyset af en 6 år lang højkonjunktur med høj beskæftigelse og overskud på statens finanser. Derfor var der i forberedelserne et fundamentalt andet forventningspres end de foregående kriseforhandlinger i 2010, 2012, 2014.

Jeg ved, at nogle medlemmer har været direkte involveret i forhandlingerne, mens andre har været i dialog med DI’s forhandlingssekretariat før, under og efter. Ikke alle har været tilfredse med udfaldet, og jeg må på det kraftigste opfordre til, at medlemmerne deltager ved de direkte forhandlinger. Det er nemmere at få indflydelse her, end efterfølgende.

Aktiviteter og strategi 

Igen i år har vi gennem sekretariatet været repræsenteret med en stand ved Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg, på årskonferencen i foreningen for offentlige indkøbere – IKA og på KL’s Ældrekonference. Vi har været repræsenteret i række offentlige fora og arbejdsgrupper, og senest er vi også repræsenteret ved regeringens sektorpartnerskab for plejesektoren vedrørende håndtering af den nuværende corona-pandemi.

Vi er i dialog med en lang række kommuner og regioner i hele landet, og vi er løbende dialog med relevante politiske ordførere på Christiansborg.

Vi har bidraget med input til lovforslag, og vi har været i dialog med ordregivere om konkrete samarbejder.

Vi er repræsenteret i pressen og på de sociale medier -  både som brancheorganisation og som virksomheder, og dermed fået kommunikeret vores budskaber om potentialerne ved inddragelse af private aktører på sundheds- og velfærdsområdet.

Vi sikrer en løbende information om vores aktiviteter ude i medlemsvirksomhederne. Vi skal hele tiden sørge for at være synlige og relevante i forhold til de udfordringer og opgaver, som bliver stillet. Tak til alle medlemmer, som har bidraget med gode eksempler fra jeres virksomheder.

Jeg ved også, at mange medlemmer er i løbende kontakt med sekretariatet med en lang række forskellige forhold. Ikke mindst i den igangværende coronakrise har der været tryk på kedlerne. Bliv endelig ved med at bruge os og hold kontakten. Det er igennem udveksling af viden og sparring, vi styrker os selv og branchen.

Og endelig kan vi, i samarbejde med DI, præsentere en velfærdslederuddannelse med opstart i september, som jeg håber, at branchen vil benytte sig af.

En opfodring skal være at tage fat i sekretariatet eller i mig, hvis I har input til indsatsen.

Dansk Sundhed og Velfærd

Dansk Sundhed og Velfærd er en organisation, der samler de private leverandører inden for sundheds- og velfærdsområderne og varetager de fælles branchemæssige interesser.

Der er så meget, som binder os sammen, og som vi bedst løfter i fællesskab. Forhold - som eksempelvis frit valg, offentlig-privat samarbejde, samarbejdsrelationen til kommuner og regioner, håndtering af persondata, arbejdsmarkedsforhold og rekruttering, uddannelse, velfærdsteknologi, markedsføring, vagtplanlægning samt overenskomstforhold - vil i større eller mindre omfang indeholde ensartede udfordringer og muligheder.

Der er forhold, som er særligt fagspecifikke og kræver en mere målrettet indsats eller sparring. Afhængig af behovet vil det blive understøttet af fagspecifikke netværk, som drives på initiativ af medlemsvirksomhederne.

Afslutning

Jeg vil gerne her afslutningsvis takke mine bestyrelseskollegaer samt sekretariatet for et godt og frugtbart samarbejde i årets løb.

Nogle af de nuværende bestyrelsesmedlemmer er på genvalg, og jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde. Desuden har Kathrine Birch Petersen fra Stork Klinik stillet sig til rådighed for bestyrelsesarbejdet, og jeg ser frem til hendes deltagelse i det videre arbejde.

Med disse ord vil jeg gerne afslutte min beretning. Tak for ordet her lidt på virtuel afstand i en corona-tid.

Stine Louise Eising von Christierson, Adm. Direktør i Forenede Care A/S og formand for Dansk Sundhed og Velfærd.