27.08.20 DI Service Nyheder

ISS høster frugterne af en målrettet og engageret lærlingeindsats

ISS’ topledelse har erfaret, at der leveres en markant højere produktivitet og kvalitet, når en ufaglært medarbejder kommer tilbage som faglært. Derfor har man valgt at styrke lærlingeindsatsen. En indsats som er til gavn for virksomheden såvel som for samfundet.

Motivationen for arbejdet med lærlinge og elever

Lotte Hjortlund Andersen, direktør for People & Culture ISS, fortæller om to motivationsfaktorer bag ISS’ styrkede og engagerede arbejde med lærlinge og elever. Først og fremmest er arbejdet med til at løfte et stort samfundsansvar. Dernæst kan indsatsen løse en fremtidig udfordring med mangel af medarbejdere og kompetencer:

”Det handler både om, at vi som stor virksomhed selvfølgelig være en del af at løfte et samfundsansvar, men den anden del handler også om, at vi konkret som virksomhed kan se, at vi simpelthen kommer til at mangle de kompetencer. Så det er sådan set en win-win hele vejen rundt," siger Lotte Hjortlund Andersen, Direktør People & Culture ISS.

Faglært arbejdskraft er vejen til øget kvalitet og øget service

Arbejdet med elever og lærlinge sikrer, at der kan leveres en høj kvalitet og service til virksomhedens kunder.

Lotte Hjortlund Andersen pointerer, hvordan man også styrker muligheden for at fastholde dygtige medarbejdere. Der er således et stort professionelt potentiale i indsatsen samtidig med, at man rent menneskeligt kan gøre en forskel. En forskel, som ISS’ ledelse betragter med stolthed og en god fornemmelse.

”For lederne handler det også om fornemmelsen af at løfte et andet menneske og se en person udvikle sig og være på en rejse. Det giver som leder en kæmpe stolthed og en god fornemmelse."

Skrevet af:

Anna Kjær Beyer