Direktør for Meyers Køkken & Venues, Digital og Marketing, Jesper Wacherhausen, i selskab med de nye elbiler.

PR
09.09.21 DI Service Nyheder

I Aarhus leverer Meyers nu firmafrokosten i elbiler

Mange virksomheder oplever, at deres kunder stiller krav til bæredygtighed. Det har sat gang i strategiarbejdet hos mange servicevirksomheder. Et eksempel er Meyers, der har kickstartet deres nye klimastrategi med at levere firmafrokoster og festmad i elbiler.

Tidligere i år fremlagde Meyers deres nye klimastrategi, som skal halvere virksomhedens udledning af drivhusgasser frem mod 2030. Første spadestik mod en grønnere fremtid er taget, og i Aarhus leveres firmafrokosten nu i elbiler. Det skriver Ritzau.

”I Meyers stammer op mod 95% af vores klimapåvirkning fra de råvarer, vi vælger at komme i gryderne og på tallerkenerne, mens kun 5% kan henføres til vores daglige drift,” fortæller direktør for Meyers Køkken, Jesper Wacherhausen, og uddyber:

”Men lidt har også ret, og vi ved, at fysiske symboler og visuelle tiltag tæller meget i måden, hvorpå den grønne omstilling kommunikeres og konkretiseres."

De første elbiler knyttet til vores produktion af firmafrokoster og festmad i Tranbjerg syd for Aarhus er måske en mindre brik i en større strategi omkring CO2-neutral drift, men viser vores fulde commitment til at gøre en forskel. siger Direktør for Meyers Køkken, Jesper Wacherhausen til Ritzau.

Meyers offentliggjorde ultimo marts 2021 beregninger af sit klimaaftryk, og satte samtidig ambitiøse mål for at reducere virksomhedens udledning af drivhusgasser. Virksomheden vil bl.a. mindske CO2-aftrykket fra deres råvareforbrug med 30% pr. kg. mad allerede i 2025, og med 50% pr. kg. mad inden 2030.

Meyers har kickstartet deres rejse mod at blive CO2-neutrale med at skifte 40% af den kørende flåde af varevogne hos Meyers Køkken i Tranbjerg syd for Aarhus ud med elbiler. På sigt er det Meyers mål at hele flåden skal køre på el, og at al den strøm, som virksomheden bruger, allerede fra 2021 skal komme fra vedvarende kilder.

 

Kvalitets-sikring af den danske madkultur

I mere end 25 år har Meyers arbejdet for at højne kvaliteten af den danske madkultur. Virksomhedens primære aktiviteter ligger inden for restaurations- og kantinedrift, catering, frugtavl, forædlingsvirksomhed, handel, teambuilding, forskning, formidling, uddannelse og rådgivning.

Direktør for Meyers Køkken & Venues, Digital og Marketing, Jesper Wacherhausen, i selskab med de nye elbiler.

Foto: PR

Relateret indhold