På EU-topmødet den 23. april godkendte EU’s ledere en hjælpepakke på 540 mia. EUR. Der var også enighed om at etablere en fond til genopretning af økonomien efter coronakrisen. EU-landene har dermed vist sammenhold i en tid, hvor virksomheder i hele Europa har sukket efter fælles løsninger på fælles udfordringer. Nu handler det om at få hjælpepakken ud at virke, for EU’s økonomi står i brand. Samtlige EU-lande står til et større fald i bruttonationalproduktet (BNP) i 2020.

Hjælpepakken er blevet til efter flere tovtrækkerier, der især har handlet om finansieringen. Kompromisset er blevet, at medlemslandene hver især stiller med en garanti for lån, som EU dermed kan optage på fordelagtige vilkår på kapitalmarkederne. Det er en fornuftig tilgang, som indebærer en begrænset risiko for danske skatteydere.

Selvom hjælpepakken overvejende er rettet mod de hårdest ramte EU-lande, kommer den også danske virksomheder til gode. Hjælpepakken forhindrer – forhåbentlig - et økonomisk kollpas i EU, som ville gå hårdt ud over dansk eksport.

Læs også: Kronik: Fem veje ud af coronakrisen – her skal EU på banen

Danske virksomheder kan også søge om lån i EU’s hjælpepakke

EU’s hjælpepakke består af følgende tre dele, der skal holde hånden under stater, virksomheder og lønmodtagere. For alle tre dele er der tale om billige lån, der efter planen vil blive stillet til rådighed for en midlertidig periode pr. 1. juni.

• Den Europæiske Stabilitets Mekanisme (ESM): En fond, som kun eurolandene stiller garanti for og kan gøre brug af. Bidrager med 240 mia. EUR.
• Den Europæiske Investeringsbank (EIB): Opretter en særlig garantifond, som skal forhindre en bølge af konkurser. Her kan virksomheder – også danske - søge lån, hvis de som følge af coronakrisen har fået likviditetsmæssige udfordringer. Bidrager med 200 mia. EUR.
• Support to Mitigate Unemployment Risks in an Emergency (SURE): Ordning, som understøtter lønkompensation i medlemslandene. Er ikke relevant for Danmark, hvor der i forvejen er en veludbygget ordning for lønkompensation. Bidrager med 100 mia. EUR.

DI opfordrer til, at man som danske virksomhed, der har problemer med likviditeten, søger om lån i Den Europæiske Investeringsbank. Så snart der kommer flere detaljer om garantifonden, står DI klar til at hjælpe medlemmer med ansøgningsprocessen.

Læs også: Har Europa en digital fremtid?

Grøn genopretningsplan er afgørende for dansk erhvervsliv

Brandslukningen kan ikke stå alene. Coronakrisen har skabt så store økonomiske problemer, at der er brug for at kickstarte væksten, når EU-landene genåbner. EU-Kommissionen har ligefrem understreget, at en europæisk ”Marshall-plan” er nødvendig for at bringe økonomien tilbage på et mere normalt niveau. På den baggrund er EU’s ledere blevet enige om, at der skal oprettes en genopretningsfond, som skal understøtte massive offentlige og privat investeringer.

EU’s ledere har endnu ikke taget stilling til størrelsen på fonden, finansiering af den, og hvilke projekter midlerne skal investeres i. Forud venter der derfor hårde forhandlingerne om, hvordan fonden skal sammensættes. Forhandlingerne vil tage udgangspunkt i forslag til genopretningsfonden, som Kommissionen forventes at fremlægge i starten af maj.

For DI er sagen klar. Fonden bør i betydeligt omfang bruges på investeringer i grøn omstilling, digitalisering og andre fremtidsrettede formål. Det er sådan, vi skaber vækst og konkurrencekraft for virksomhederne.

Læs også: DI: Sådan genopretter vi dansk økonomi og skaber 30.000 arbejdspladser