01.07.20 DIB Blog

Seks måneder til brexit – Her er, hvad du skal forberede dig på

Danske virksomheder skal desværre forberede sig på nye og besværlige procedurer i samhandlen med Storbritannien, blogger DI’s europapolitiske chef, Anders Ladefoged. Han har samlet gode råd og vejledning til både no deal og en minimalistisk aftale.

Nu skulle det være sikkert. Storbritannien forlader EU’s indre marked pr. 1. januar 2021. Den 30. juni var der deadline for, at Storbritannien kunne anmode om en forlængelse af overgangsperioden. Ganske som forventet benyttede sig den britiske regering sig ikke af den mulighed. Det på trods af, at coronakrisen har forsinket forhandlingerne om det fremtidige handelsforhold, og at både EU og det europæiske erhvervsliv har presset på for at forlænge overgangsperioden.

I praksis efterlader det fire måneder til at forhandle en handelsaftale. Aftalen skal nemlig være klar i slutningen af oktober, hvis den skal nå at blive godkendt i Europa-Parlamentet og det britiske parlament. Det siger sig selv, at EU og Storbritannien ikke kan nå at forhandle en ambitiøs og dækkende handelsaftale på så kort tid. Normalt tager det flere år at forhandle en handelsaftale. Desuden er forhandlingerne indtil videre gået ualmindeligt trægt.

Det haster med at nå en aftale

EU og Storbritannien er langt fra hinanden, når det kommer til fiskeri og level playing field – altså beskyttelse mod konkurrenceforvridning på grund af forskellige regler for statsstøtte, miljøforhold, arbejdsmiljø, forbrugerbeskyttelse mv. Mens EU holder fast på ensartede regler for at garantere lige konkurrencevilkår, insisterer Storbritannien på at fastlægge sit eget regelsæt.

Én ting er EU og Storbritannien enige om. Det haster med at nå en aftale. Derfor er der aftalt et intenst forhandlingsforløb henover sommeren. I slutningen af august skulle det stå klart, om der er sket et gennembrud i forhandlingerne. Og om der er udsigt til en aftale på alle de områder, der har betydning for samhandlen – told, produktkrav, data, handel med tjenesteydelser mv.

Trods de mange usikkerheder kan to scenarier siges at være de mest sandsynlige – no deal eller en minimalistisk aftale. Fælles for dem er flere handelsbarrierer, som vil opstå i kraft af Storbritanniens beslutning om at forlade EU’s indre marked og toldunion. Danske virksomheder bør derfor allerede nu forberede sig på mange forskellige barrierer i samhandlen i Storbritannien.

Her er en række eksempler på, hvilke barrierer danske virksomheder kan blive mødt med.

Scenarie 1: No deal

Lykkes det ikke at indgå en aftale inden deadline, vil samhandlen mellem EU og Storbritannien foregå på grundlag af de minimumsbetingelser, der er aftalt i verdenshandelsorganisationen WTO. Det betyder følgende:

Told: Der vil komme høje toldsatser på en stor del af importen fra og eksporten til Storbritannien. EU vil gøre sine toldsatser over for tredjelande gældende. Storbritannien vil på mange områder have mere eller mindre de samme toldsatser som EU. Men landet har valgt at gøre 60 pct. af importen toldfri for at undgå prisstigninger. Det gælder ikke biler og de fleste fødevarer, hvor Storbritannien har strategiske interesser.

Handel med tjenesteydelser: Vil foregå på grundlag af henholdsvis EU og Storbritanniens forpligtelser i WTO’s General Agreement on Trade in Services (GATS). Forpligtelserne indebærer minimumsbetingelser i forhold til markedsadgang, udstationering af medarbejdere, etablering af selskaber mv. Adgangen til at handle med tjenesteydelser vil imidlertid være langt fra vilkårene i EU’s indre marked.

Nødregler: Tjenesteydelser er også en forudsætning for, at varehandlen kan fungere. Det gælder eksempelvis transport, logistik og pengeoverførsler. I tilfælde af no-deal er der derfor forventning om tidsbegrænsede nødregler, som kan opretholde den mest essentielle del af samhandlen mellem EU og Storbritannien.

Scenarie 2: Minimalistisk aftale

En minimalistisk aftale vil ligeledes indebære samhandel på WTO-betingelser, men give fordelagtige vilkår på en række områder. Det vil sandsynligvis gælde følgende:

Level playing field: EU indgår ikke en handelsaftale uden fælles regler for statsstøtte, miljøforhold, arbejdsmiljø, forbrugerbeskyttelse mv. eller muligheder for sanktioner, hvis Storbritannien sænker standarderne på disse områder.

Told: EU og Storbritannien har en klar interesse i at undgå toldmure. En aftale vil derfor sandsynligvis indebære lav told. Hvorvidt der gives toldfrihed, afhænger af hvor mange indrømmelser, der gives på begge sider af forhandlingsbordet.

Tjenesteydelser: EU og Storbritannien er højtudviklede serviceøkonomier med offensive interesser i forhold til handel med tjenesteydelser. Der er derfor god sandsynlighed for, at en aftale vil give en vis markedsadgang på serviceområdet, men vilkårene vil stadig være langt fra mulighederne i EU’s indre marked.

Barrierer uafhængigt af handelsaftalen

Når Storbritannien forlader det indre marked og toldunion, vil virksomhederne blive mødt med en række nye krav. Det gælder følgende:

Toldprocedurer: Storbritannien bliver et tredjeland. Derfor skal virksomhederne gennem mange af de samme og administrativt tunge toldprocedurer som ved handel med lande uden for EU’s toldunion. Det gælder blandt andet dokumentation for varens oprindelse.

Offentlige udbud: Som medlem af EU har Storbritannien været en del af et fælles offentligt udbudsmarked. Det ændrer sig sandsynligvis, da den britiske regering fra start har meldt ud, at Storbritannien ikke vil forhandle om adgang til offentlige udbud. Fremover vil det formentlig udelukkende være WTO’s Government Procurement Agreement (GPA), som vil være gældende. GPA giver kun adgang til udbud over en høj tærskelværdi.

Særskilte britiske mærkningskrav: Storbritannien vil vedtage egne produktkrav og vil derfor indføre et nyt UK-mærke, som skal træde i stedet for CE-mærket. Det er endnu usikkert, hvilke krav Storbritannien vil stille, men der er indikationer på, at danske virksomheders fremover skal teste deres produkter op mod UK-mærket. Det vil ikke være gældende, hvis EU og Storbritannien vedtager overensstemmelsesvurderinger, men i så fald skal UK-mærket sandsynligvis påsættes produktet sammen med CE-mærket.

Find de informationer du har brug for

DI’s Brexit Toolkit

Toldstyrelsens oversigt over toldprocedurer i samhandlen med Storbritannien pr. 1. januar 2021 

Britiske myndigheders vejledningsside om nye regler og vilkår pr. 1. januar 2021

Toldsatser ved im- og eksport til Storbritannien pr. 1. januar 2021 i fravær af en handelsaftale. ”Common External Tariff” vil være EU’s toldsatser ved import fra Storbritannien, mens ”UK Global Tariff” vil være Storbritanniens toldsatser ved import fra EU.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Anders Ladefoged

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3609
  • Mobil +32 491 569 209
  • E-mail al@di.dk

Relateret