04.08.21 DIB Blog

Mælkekartoner hører ikke hjemme på forbrændingen

Det er yderst skuffende, at 70 procent af danske kommuner stadig sender mælkekartoner til forbrænding i stedet for til genanvendelse. Det er ingen katastrofe at køre kartonerne til Sverige eller Tyskland, indtil danske genanvendelsesanlæg er på plads, blogger underdirektør Karin Klitgaard, DI.

I 2020 besluttede Folketinget, at danske kommuner skal sortere husholdningsaffald i ti fraktioner. Men en aktindsigt, som DR har fået, viser desværre alt for tydeligt, at kommunerne ikke er kommet i gang med at sortere-

Særligt sorteringen af drikke- og fødevarekartoner halter. Her er det ifølge DR 72 af landets 98 kommuner, der har søgt – og fået - dispensation fra de nye sorteringskrav.

Kommunerne bruger blandt andet  manglende sorteringsanlæg i Danmark som undskyldning for, at de ikke er kommet i gang.

Men for det første er det klart, at virksomheder ikke investerer millioner i at etablere nye anlæg, hvis de ikke kan være sikre på, at de får råvarerne – f.eks. mælkekartonerne – fra den kommunale affaldsindsamling.

For det andet har industrien hørt budskaberne fra Christiansborg, og derfor er der nye anlæg på vej. Indtil de er på plads er det ikke en katastrofe at køre kartonerne til Sverige og Tyskland. Det vigtige er, at vi kommer i gang med en bedre udnyttelse af ressourcerne og ikke brænder det hele af.

Læs også: Mængden af affald skal ned mener DI og DN

Kom i gang hurtigst muligt

Det værste ved kommunernes langsommelighed er nemlig, at det fører til udskydelse af de nødvendige investeringer i anlæg til sortering og genanvendelse. Dermed går vi glip af nye grønne arbejdspladser, som virksomheder i affaldssektoren er klar til at levere på.

Vi anerkender fuldt ud, at den grønne omstilling er udfordrende for både det offentlige og private virksomheder. Men kommunerne har altså haft god tid, og derfor kan vi kun opfordre kommunerne til at gå i dialog med de private leverandører, så vi kommer i gang så hurtigt som muligt og ikke står i samme situation, når kommunernes dispensationer udløber om halvandet år.

Læs også: Bliv klar til kommende lovkrav – gode råd til din affaldssortering

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Karin Klitgaard

Karin Klitgaard

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3695
  • Mobil +45 2565 0241
  • E-mail kakl@di.dk

Relateret indhold