Der var på forhånd meget lave forventninger til, hvad verdenshandelsorganisationen WTO’s 164 medlemslande kunne blive enige om, da organisationen i sidste uge afholdte sin 12. ministerkonference i Geneve.

DI – i form af undertegnede – var til stede i Geneve for at følge forhandlingerne, og de første par dage var pessimismen til at tage at føle på.

Indien stod stejlt på sine ønsker, og USA virkede uengageret i forhandlingerne. Ikke nogen opskrift på succes. Lidt optimisme var der dog at spore onsdag, hvor ministerkonferencen efter planen skulle have været færdig, men hvor man besluttede at forlænge den. Noget var der altså at forhandle om.

Fredag morgen kunne WTOs generaldirektør dr. Ngozi Okonjo-Iweala bekendtgøre, at medlemmerne var blevet enige om en række aftaler.

Indrømmet: Det er nok ikke aftaler, der får danske erhvervsledere til at bryde ud i jubelsang. Men trods alt aftaler, som viser, at WTO fortsat kan levere globale handelslettelser. Var det ikke lykkedes, ville tilliden til WTO som ramme for klare og ensartede globale handelsregler være stærkt svækket.

Læs også: IMF med opråb til danske virksomheder: Spred jeres forsyningskæder ud

Aftaler om overfiskeri og mad til verdens fattigste

Den største aftale handler om global begrænsning af illegal, udokumenteret og ureguleret fiskeri – såkaldt IUU-fiskeri. Det har man gennem 20 års forhandlinger forsøgt at få begrænset gennem en udfasning af de 54 mia. dollar, der årligt gives til fortrinsvist større fiskefartøjer. Subsidierne er med til at fremme overfiskeri.

Indien stod til det sidste stejlt på sine krav om, at udviklingslandene – herunder Indien og Kina – skulle gives 25 år til at udfase subsidierne og at støtte til kystnært fiskeri indenfor 200 sømil skulle være undtaget fra aftalen. Reelt ville dette have ført til en indholdsløs aftale, og det må derfor siges at være lidt af et kunststykke, at Indien endte med at acceptere, at udviklingslandene ”kun” får to år til at udfase de skadelige subsidier til fiskeri indenfor 200 sømilsgrænsen.

Aftalen om fiskerisubsidier gav også mulighed for enighed om en række andre aftaler. På landbrugsområdet blev man enige om, at de eksportforbud som mange lande har indført på landbrugsvarer i lyset af Ruslands invasion af Ukraine, ikke gælder FN’s fødevareprogram.

Dermed får FN bedre mulighed for at sikre fødevarer til verdens allerfattigste befolkningsgrupper.

Læs også: Nye forretningsvilkår kloden rundt - rundtur med DI kontorer

Vacciner uden patent i udviklingslande

For dansk erhvervsliv var to aftaler af særlig interesse.

Den første handler om den såkaldte vaccine waiver, som skulle give udviklingslande mulighed for at bryde patenter på vacciner, medicin og udstyr til bekæmpelse af pandemier.

EU – og DI – var modstandere af forslaget. Dels fordi det vil underminere virksomhedernes intellektuelle ejendomsrettigheder. Men i endnu højere grad fordi det ikke ville løse problemet med at få de nødvendige vacciner og udstyr ud til alle afkroge af verdenen. Tværtimod risikerer man at øge den globale vaccineskepsis, hvis der kommer vacciner i omløb, som er produceret på fabrikker, der godt nok har ingredienslisten, men ikke har den nødvendige tekniske ekspertise til at kunne producere disse avancerede vacciner.

På ministerkonferencen endte man med en aftale, som set med erhvervslivets briller er tålelig, da den er afgrænset til vaccineproduktion i udviklingslandene, og ikke dækker andre pandemi-relaterede varer. Aftalen løser imidlertid ikke den egentlig udfordring, som udviklingslandene står med, nemlig at få deres borgere til at tage vaccinerne.

Læs også: Vi har brug for WTO til at sikre fair og bæredygtig handel

Ingen told på elektroniske overførsler

Den anden aftale af særlig interesse for erhvervslivet handler om det såkaldte e-moratorium, som betyder, at der ikke pålægges told på elektroniske overførsler på tværs af landegrænserne.

Aftalen om et e-moratorium har skullet forlænges på hver eneste af WTOs ministerkonferencer, siden det blev vedtaget i 1998. I de senere år har det kun lige med nød og næppe kunnet lade sig gøre. Det så indledningsvist også svært ud denne gang, da Indien meddelte, at man ikke er interesseret i at forlænge aftalen. En indstilling, der kan være svært at forstå, da studier klart viser, at lande som Indien, Sydafrika og Kina ville tabe langt mere på at ophæve moratoriet, end de vil kunne indkræve i told.

Indien ville eksempelvis tabe 49 gange mere, end de ville hente i told, fordi det ville blive dyrere for indiske virksomheder og forbrugere at købe ny software. Desuden ville Indiens stærke tech-industri få ekstra omkostninger, hvis der på globalt plan indføres told på elektroniske overførsler.

Det lykkedes imidlertid til sidst at få forlænget e-moratoriet, men med en aftale om, at WTOs sekretariat skal igangsætte undersøgelser af, hvad konsekvenserne af moratoriet er for udviklingslandene.

Læs også: OECD skruer gevaldigt ned for væksten i verdensøkonomien

WTO skal reformeres

Sidst men ikke mindst blev man også enige blev man også enige om at igangsætte et arbejde med at reformere WTO.

Det er tiltrængt, for organisationen lider på en række fronter. Især i forhold til at få genetableret WTO’s domstol til afgørelse af handelstvister mellem medlemslandene. Domstolen er garant for, at store som små lande får en fair og lige behandling i det internationale handelssystem, men den har reelt været lammet siden december 2019 på grund af amerikansk blokade.

Den aktuelle amerikanske passivitet i forhold til WTO giver desværre næppe den store udsigt til, at det lykkes at få genetableret domstolen eller at blive enige om konkrete reformer af organisationen.

Meget kan ske på denne front frem mod WTOs næste ministerkonference, som ventes afviklet inden udgangen af 2023 og DI vil sammen med vores kollegaer fra europæiske og internationale erhvervsorganisationer blive ved med at presse på for at få WTO tilbage i fuldt vigør.

WTO får måske ikke så megen opmærksomhed i virksomhedernes dagligdag, men vi kan takke organisationen for at have skabt de globale handelsregler, som er så afgørende for en lille åben økonomi som den danske. 29 procent af vores eksport – eksempelvis den der går til USA, Kina og Indien – sker indenfor rammerne af WTOs regelsæt.

Derfor er WTO så afgørende for en effektiv bekæmpelse af den snigende protektionisme, som vil være så skadelig for ikke mindst danske virksomheder.

Læs analyse: GATT, WTO og den 12. ministerkonference