Foto: Colourbox
29.11.17 DI Business Nyheder

Længe ventet: Sprogstrategi og 100 mio. kr. lander på tørt sted

Regeringen lancerer onsdag ”Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet” inklusiv 100 mio.kr. Det er rigtig glædeligt for dansk erhvervsliv, siger underdirektør Charlotte Rønhof, DI.

Det er ikke nok, at ingeniøren kan beregne, og økonomen kan regne.

Dansk erhvervsliv har brug for de såkaldte dobbeltkompetencer, så ingeniøren også kan tysk, og økonomen også kan fransk. Dansk Industri (DI) har derfor gennem længere tid efterlyst en national sprogstrategi.

I dag kom den så fra regeringen i form af ”Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet” og inklusiv 100 mio.kr.

Og det er rigtig glædeligt, siger underdirektør i DI, Charlotte Rønhof. Hun peger på, at fremmedsprog er vigtige for en handelsnation som Danmark.

- Danske virksomheder er dybt afhængige af, at deres medarbejdere kan kommunikere og agere med folk fra andre kulturer. Derfor er vi i DI glade for, at der nu politisk tages ansvar for sprogområdets fremtid, siger hun.

Bedre sammenhæng mellem gymnasie og universitet Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind peger da også på, at regeringen har lyttet til erhvervslivets behov for mere fokus på sprog.

- Regeringen vil løfte sprogområdet, så virksomhederne kan få den nødvendige arbejdskraft, og vi også i fremtiden kan deltage i samarbejder med andre lande. Vi lever i en global tidsalder, hvor de store europæiske sprog er vigtige for vores handel og vores kultur. Derfor skal vi tage det alvorligt, når virksomheder skriger efter medarbejdere, der kan flere sprog, og vi mangler sproglærere til at undervise vores børn. Sprogstrategien er første skridt, siger Søren Pind i en pressemeddelelse.

Det kunne være endnu bedre. Charlotte Rønhof, Underdirektør

Bedre sammenhæng mellem gymnasie og universitet

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind peger da også på, at regeringen har lyttet til erhvervslivets behov for mere fokus på sprog.

- Regeringen vil løfte sprogområdet, så virksomhederne kan få den nødvendige arbejdskraft, og vi også i fremtiden kan deltage i samarbejder med andre lande. Vi lever i en global tidsalder, hvor de store europæiske sprog er vigtige for vores handel og vores kultur. Derfor skal vi tage det alvorligt, når virksomheder skriger efter medarbejdere, der kan flere sprog, og vi mangler sproglærere til at undervise vores børn. Sprogstrategien er første skridt, siger Søren Pind i en pressemeddelelse

Gerne flere penge pr. studerende Med regeringens sprogstrategi følger 100 mio. kr., hvoraf hovedparten af pengene går til et nationalt center for fremmedsprog.

Pengene lander ifølge Charlotte Rønhof på et tørt sted. Men.

- Det kunne være endnu bedre. Sproguddannelserne har gennem mange år været - og er stadig - underfinansieret. DI havde derfor gerne set, at sproguddannelserne også var blevet styrket med højere taxameterbetaling pr. studerende, siger hun

De 10 mest talte sprog i verden

1. Mandarin
Som modersmål: 848 mio.
Taler sproget: 1026 mio.
Tales primært i: Kina, Singapore, Taiwan

2. Spansk
Som modersmål: 406 mio.
Taler sproget: 466 mio.
Tales primært i: Spanien, Mexico, Mellem- og Sydamerika

3. Engelsk
Som modersmål: 335 mio.
Taler sproget: Mindst 765 mio.
Tales primært i: USA, Canada, Australien, Storbritannien, men udbredt overalt

4. Hindi
Som modersmål: 260 mio.
Taler sproget: 380 mio.
Tales primært i: Indien

5. Arabisk
Som modersmål: 206 mio.
Taler sproget: 452 mio.
Tales primært i: Mellemøsten

6. Portugisisk
Som modersmål: 202 mio.
Taler sproget: 217 mio.
Tales primært i: Brasilien, Portugal

7. Bengali
Som modersmål: 193 mio.
Taler sproget: 250 mio.
Tales primært i: Bangladesh, Indien

8. Russisk
Som modersmål: 162 mio.
Taler sproget: 272 mio.
Tales primært i: Rusland, Ukraine, Vest- og Centralasien

9. Japansk
Som modersmål: 122 mio.
Taler sproget: 123 mio.
Tales primært i: Japan

10. Tysk
Som modersmål: 84 mio.
Taler sproget: 111 mio.
Tales primært i: Tyskland, Østrig, Schweiz

Listen er lavet på baggrund af Ethnologues undersøgelser og bragt på Sproget.dk

Relateret