DI: Folkeskoler skal være springbræt til lærlingesucces
Alliancer mellem kommuner og virksomheder og stærkere fokus på folkeskolens udskoling kan bane vej for flere lærepladser.
Kommuner, folkeskoler og virksomheder bør styrke den fælles indsats for at øge de unges interesse i erhvervsuddannelserne. Inspiration kan findes mange steder i landet.
Et eksempel til efterfølgelse er Aalborg Kommune, lyder anbefalingen fra chefkonsulent Rasmus Dahl i Dansk Industri:
– Kommunen har ansat en ”erhvervsplaymaker”, der sørger for at finde virksomheder, der vil have besøg og omdanne virksomhedens hverdag til undervisning, som lærerne kan arbejde med. Det har været med til at få flere unge i kommunen til at søge erhvervsuddannelserne, siger Rasmus Dahl.
Erhvervsplaymakeren i Aalborg oplever til gengæld også en vis nølen fra virksomhedernes side, der ofte skal overbevises om, hvorfor de skal bruge tid på det.
Undervisning falder ikke virksomhederne naturligt. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne klart får beskrevet, hvilke forventninger der er til deres deltagelse i undervisningsaktiviteter.
– Rigtig mange virksomheder vil gerne samarbejde, men hvis der er usikkerhed om omfang eller forventninger, kan virksomhederne sagtens fremstå skeptiske. Fra DI opfordrer vi virksomhederne til at åbne dørene, siger Rasmus Dahl.
Læs også: Elevformand til virksomheder: Luk dørene op for os
Styrk udskolingen
Han påpeger, at udskolingen af elever fra grundskolen bør fokusere på fire ting: Udskolingslinjer, den praktiske undervisning, elevernes møde med virkeligheden uden for klasselokalet og krav til valgfag.
– Anbefalingerne bygger på det, vi kan se, virker ude i verden. I lande som Schweiz, Østrig og Holland er der meget større søgning til erhvervsskolerne, end der er her i Danmark. Fællestrækket for disse lande er udskolingslinjer i grundskolen, hvor eleverne vælger linje efter deres evner og interesser, og det kan vi lære meget af i Danmark, siger Rasmus Dahl.
I lande som Schweiz, Østrig og Holland er der meget større søgning til erhvervsskolerne, end der er her i Danmark. Rasmus Dahl, Chefkonsulent
Han mener desuden, at eleverne skal have bedre mulighed for at aflive eventuelle myter om, at produktion i dag foregår i røg, støj og møg.
– Derfor skal erhvervspraktikken have en renæssance, og undervisningen i klasselokalet skal give mulighed for at invitere gæster fra erhvervslivet, der kan fortælle, hvordan de bruger deres viden i hverdagen, siger Rasmus Dahl.
Lærerne i folkeskolen skal vide mere præcist, hvordan grundskolens enkelte fag bruges på erhvervsuddannelser og i virksomheder.
– Og så kræver det, at der sættes ressourcer af til samarbejdet mellem erhvervsskoler og folkeskoler, slutter Rasmus Dahl.
Læs også: Firmaer skal ud og fange de unge
Forslag fra Dansk Industri:
Forslag 1: Faget håndværk og design på 4. til 7. klassetrin skal ændres til at fokusere på håndværk og mindre på design. Faget skal opdateres til moderne produktionsmetoder.
Forslag 2: Det skal være obligatorisk at vælge mindst et valgfag, som er praksisrettet i 7. til 9. klasse.
Forslag 3: Åben skole, erhvervspraktik og inddragelse af lærer, der har baggrund på erhvervsskolerne eller virksomhederne, skal prioriteres.
Forslag 4: Der skal oprettes praksislinjer på udskolingen, der fokuserer på faglige områder som teknologi, sundhed o.lign.
Se også forslag fra Danske Skoleelever i artiklen Elevformand til virksomheder: Luk dørene op for os
