Frygten for gigantiske bøder har sat godt gang i efterspørgslen på alt, hvad der kan hjælpe virksomhederne med at leve op til kravene i EU’s persondataforordning, der træder i kraft 25. maj.

På nettet sælges alt fra makulatorer til kurser og konsulentbistand til virksomheder, der føler, at de ikke selv har den viden eller de redskaber, der er nødvendige for at leve op til de nye krav om, hvordan persondata skal behandles.

Og i advokatselskabet Plesner har de rygende travlt, fortæller partner Michael Hopp.

– Vi er overraskede over, hvor sent folk er ude. Det er alle aspekter af de nye krav, der spørges ind til, siger Michael Hopp, der er ekspert i persondataret, og tilføjer:

– Nogle vil have, at vi gør alt arbejdet for dem. Nogle vil bare have second opinions. Men det begynder altså at stramme lidt til. Du kan ikke ordne det hele på tre dage.

Læs også: Datatilsyn: Bødetrussel skal virke afskrækkende

Konsulenter er billigst

En rundspørge gennemført til DI’s medlemsvirksomheder viser også, at rigtig mange virksomheder har måtte kigge udenfor virksomhedens mure for at få styr på kravene i den nye persondataforordning.

I alt svarer 30 procent af virksomhederne, at de enten har hentet konsulentbistand og/eller ansat medarbejdere til at sikre, at de lever op til persondataforordningen.

En af de virksomheder, der har valgt at gøre brug af eksterne konsulenter, er Palsgaard Spær, der er Danmarks største og ældste spærfabrik.

– Grundlæggende handler det jo om, at vi ikke selv har de kompetencer, der skal bruges for at sikre, at vi lever op til persondataforordningen. Og når vi ikke har kompetencerne ”in-house” må vi hente dem udefra, siger direktør Holger C. Hansen og tilføjer:

– Vores kalkule er, at det er billigere at hyre hjælp udefra end selv at ansætte folk til at tage sig af området.

Læs også: Persondata: 5 trin gør din virksomhed klar

Mangler fuldt overblik over nye regler

Hos Palsgaard Spær er den eksterne ekspertise hentet hos et lokalt advokatfirma, som udarbejder et review af hele virksomheden og kigger på, hvor behandlingen af persondata måtte halte – og i den forbindelse også, hvad Palsgaard Spær selv kan klare eller må hente hjælp til.

– Der har været meget hype om persondataforordningen. Og det er noget, som vi har brugt en del krudt på. Lige pt. har vi ikke det fulde overblik over, hvad det betyder, men det får vi, siger Holger C. Hansen.

Også den midtjyske virksomhed Danlaser, der forarbejder og leverer metalløsninger til industrien, har haft stort fokus på, hvordan virksomheden skal leve op til reglerne i persondataforordningen. Ledelsen har sat sig ind i emnet og udarbejdet en politik, som de efterfølgende har vendt med deres advisory board, som er et supplement til bestyrelsen.

– Nu har vi fået en klar politik for, hvordan vi håndterer persondata, og vi har fået vores ansattes underskrift på, at de er indforståede med, at vi har de nødvendige oplysninger om dem, siger Pia Grandelag.

Læs også: Bilsælger: Nye data-regler er en sund øvelse

Kast ikke formuer efter persondata

Ifølge chefkonsulent i DI, Morten Rosted Vang, er det afgørende, at virksomhederne nøje overvejer, hvad deres behov for ekstern bistand er.

– Det er langt fra alle virksomheder, der har behov for konsulenter eller advokat til at blive klar til, at persondataforordningen træder i kraft. Der er naturligvis forskel på en stor virksomhed med flere tusinde ansatte, forretningsforbindelser og salg i både ind- og udland – og så en mindre og lokalcentreret maskin­fabrik, siger han og tilføjer:

– Det er dog vigtigt at understrege, at ingen kan sige sig fri for at beskæftige sig med persondata. Helt grundlæggende handler det om, at vi skal have en bedre datadisciplin.

Læs også: Næsten ingen virksomhed er 100 procent i mål

Massiv hjælp til virksomheder

Med det for øje har DI igangsat en omfattende indsats for at hjælpe medlemsvirksomhederne med at blive klar. Blandt andet er der afholdt en lang række arrangementer, hvor over 2.000 virksomheder har været med. Og der er oprettet en særlig persondata-hjemmeside med vejledninger og formularer, og DI’s jurister yder juridisk rådgivning og bistår med generel vejledning om persondatareglerne.

– Målet er, at vi skal nå ud til 5.000 virksomhederne inden 25. maj, siger Morten Rosted Vang.

Han oplever også, at virksomhederne har fået en langt større opmærksomhed på, hvordan de skal håndtere persondata, end de havde for bare et par måneder siden.

– Tidligere troede mange virksomheder, at de slet ikke var omfattet af reglerne. Sådan er det ikke længere. Det er både nogle meget konkrete og oplyste spørgsmål, som vi får fra medlemsvirksomhederne, siger han.

Læs også: 

Ryd op i data

En ting er dog at vide, hvad persondataforordningen har af implikationer. Noget andet er rent faktisk at leve op til alle kravene. Og der er faktum nok, at det ikke er alle virksomheder, der bliver klar til 25. maj, mener Morten Rosted Vang.

– Udfordringen er især at få ryddet op i data og slettet det, som der ikke er grund til at opbevare, siger han.

Vurderingen deles af partner Michael Hopp fra advokatselskabet Plesner.

– Der er helt klart nogle, der ikke når i mål. Så må man fokusere på det vigtigste. Og det er at kunne fremvise en retvisende privatlivspolitik. Du skal kunne fortælle medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, hvad du gør med deres data, siger han.