Brugerbetaling på sprogundervisning gør det sværere at holde på udenlandske medarbejdere
Fremover skal det koste 12.000 kroner at gå til dansk, hvis det står til regeringen og DF. Udenlandske medarbejdere risikerer at føle sig mindre knyttet til Danmark – og rejse igen. Og det er skidt for virksomhederne, mener DI. Lovforslaget førstebehandles i dag.
Hvad skal der til, for at dygtige udenlandske medarbejdere bliver boende i Danmark?
- Sprog. Blandt andet, siger chef for Global Talent Linda Duncan Wendelboe, Dansk Industri (DI).
Hun forklarer, at sproget er en af de afgørende faktorer for, at udenlandske medarbejdere slår sig mere permanent ned i Danmark – til glæde for de danske virksomheder.
- Hvis man ikke kan dansk, kan det svært at følge med og føle sig som en del af fællesskabet på en arbejdsplads, siger hun.
Chefen for DI Global Talent er bekymret for, at et nyt lovforslag om brugerbetaling på danskundervisning vil få udenlandske medarbejdere, som Danmark har så hårdt brug for, til at rejse igen.
- Med en pris på 12.000 kroner for at lære dansk kan jeg frygte, at udenlandske medarbejdere vil afstå fra at lære sproget. Og gør de ikke det, risikerer vi, at de forlader Danmark hurtigere, end de tidligere har gjort, siger hun.
Læs også: Manglende venner koster attraktiv udenlandsk arbejdskraft
Dyrt når medarbejdere rejser hurtigt
Forslaget om egenbetaling på danskundervisning gælder for såkaldt selvforsørgende udlændinge og er blevet til som del af en skatteaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti (DF).
Det førstebehandles tirsdag d. 8. maj og har umiddelbart flertal.
Udlændinge har flere arbejdsulykker end de øvrige, og jeg er sikker på, at manglende danskkundskaber er en af grundene. Forbundssekretær Søren Heisel, 3F
Chefen for DI Global Talent peger på, at den kommende brugerbetaling også vil ramme de højtuddannede udlændinges ægtefæller – og dermed i sidste ende hele den udenlandske families lyst til at blive i Danmark.
- Vi kan frygte, at ægtefæller, der skal betale 12.000 kroner for at lære dansk, ikke tager sproguddannelsen og dermed ikke falder til her. Og vi ved, at deres stemme vejer tungt, når familien skal beslutte, om de skal blive eller rejse videre, siger Linda Duncan Wendelboe.
Det samme gælder for udenlandske studerende, der læser i Danmark.
- Det er en stor fordel for Danmark, at de udenlandske studerende bliver her og arbejder, når de er færdige med at læse. Og her spiller sproget en stor rolle, siger hun.
Læs også: Udenlandske forretningsrejsende skæpper godt i kassen
Dårligere arbejdsmiljø og sikkerhed
Danskundervisning har tidligere været gratis for alle udlændinge.
Hos fagforeningen 3F går bekymringen på, at den kommende brugerbetaling risikerer at afholde medarbejdere fra at få de nødvendige danskkundskaber. Og at det kan gå ud over arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladserne.
- Udlændinge har flere arbejdsulykker end de øvrige, og jeg er sikker på, at manglende danskkundskaber er en af grundene. Også derfor skal kurserne være tilgængelige for alle, har forbundssekretær Søren Heisel tidligere sagt i et interview med Fagbladet 3F.
Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil brugerbetalingen på danskundervisning gælde for udenlandske arbejdstagere, EU-borgere, studerende og andre, der har ret til undervisning.
Fakta
Brugerbetalt undervisning i dansk
Finansieringen af Regerings skatteaftale med Dansk Folkeparti (DF) bygger bl.a. på, at selvforsørgende udlændinge fremover skal betale 2.000 kr. pr undervisningsmodul + 1.250 kr. i depositum på hvert modul.
I alt 12.000 kr. for de seks moduler, der udgør en danskuddannelse.
