De cirkulære forretningsmodeller trives i den private sektor. Blandt andet i automatiseringsvirksomheden BILA, der udlejer robotter til private kunder, som søger at effektivisere deres produktion.

Foto: Privat
DI Business Nyheder

Cirkulær iværksætter: Kommunerne er ikke klar

GH Form forsøger fortsat at knække koden til, hvordan man sælger cirkulære løsninger til kommunerne. Ejeren efterlyser, at de offentlige indkøbere bliver klædt bedre på til nye forretningsmodeller.

Kommunerne ikke vant til at leje produkter. Har de pengene, vil de købe nu - også selvom det ikke nødvendigvis er den bedste og billigste løsning.

Det er i hvert fald Christian Wolff-Petersens erfaring. Han er ejer af GH Form, der sælger bænke, lamper, skraldespande og andet gadeinventar til kommuner i hele landet. 

I de senere år er hans virksomhed begyndt at udbyde en cirkulær model, som ejeren mener har ”kæmpe potentiale”: Kunden kan leje et produkt og sende det tilbage til GH Form, når de er færdige med det. Og fordi GH Form ved, at de på et tidspunkt skal genanvende produktet, bygger de det af særligt høj kvalitet og vedligeholder det gennem hele forløbet. Prisen kan de af samme grund holde nede.

Men indtil videre har GH Form ikke haft held med at sælge idéen til kommunerne.

Det skyldes ifølge ejeren, at de offentlige indkøbere ikke er indstillet på at gøre tingene anderledes, end de plejer.

- Det er svært at overbevise kunder om, at de skal indgå en 16-årig aftale, når de skal bruge en ny parkbænk, siger Christian Wolff-Petersen.

Han efterlyser, at kommunerne bliver klædt bedre på til at efterspørge og forstå potentialet i nye forretningsmodeller som de cirkulære.

 - Lige nu går al min tid med at forklare kommunerne, hvad cirkulær økonomi går ud på. Det bør ikke være min opgave – min opgave er at sælge mine produkter.

Læs også: Cirkulært lysfirma i millionvækst: Det er kun starten på eventyret 

I stedet for at købe en robot til en halv million, kan kunderne leje den af os for en 50’er i timen Direktør Jan Bisgaard, BILA

Genbrug åbner nye muligheder

De cirkulære forretningsmodeller trives i den private sektor.

Flere virksomheder har genereret overskud ved at følge samme strategi som GH Form, nemlig at udleje produkter og genanvende dem senere. En af dem er automatiseringsvirksomheden BILA, der udlejer robotter til private kunder, som søger at effektivisere deres produktion.

Cirkulær økonomi har for BILA udviklet sig til ”en fornuftig forretning”, som direktør Jan Bisgaard udtrykker det. Han ønsker ikke at sætte tal på, men han forventer, at området bliver markant større i de kommende to-tre år.

Direktøren påpeger, at BILA med den cirkulære model har gjort det billigere for virksomheder at bruge robotter, og dermed reduceret barrieren for at komme i gang med automatisering.

- I stedet for at købe en robot til en halv million, kan kunderne leje den af os for en 50’er i timen, siger direktøren. 

Læs også: Syddanmark som digitalt kraftcenter

Vi er spydspids

Christian Wolff-Petersen fra GH Form understreger, at det ikke skal ses som en kritik, når han italesætter kommunernes manglende viden på området.

- Jeg ved jo godt, det er et nyt koncept – og vi er en af de første virksomheder på området – vi er spydspidsvirksomhed. Så det er klart, at ikke alle kender til det endnu.

KL ønsker ikke at kommentere på ejerens udtalelser men henviser i stedet til, at nogle kommuner trods alt er begyndt at inkorporere cirkulære forretningsmodeller i deres foretagender. Hos Dansk Industri (DI) har man dog forståelse for Christian Wolff-Petersens frustrationer, og mener at kommunerne grundlæggende skal være bedre til at skrue udbud sammen på en ny måde.

- Det er nødvendigt at åbne op for innovation og give mulighed for virksomheder med nye grønne forretningsmodeller at byde ind, siger Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i DI.

Hun fortæller samtidig, at der er mange eksempler som GH Form, hvor det økonomisk set ”ville give rigtig god mening at se på den totale omkostning fremfor kun indkøbsprisen her og nu”. Men da mange kommunale budgetter er etårige, mener hun, det kan være svært at få øje på de langsigtede fordele.

Skrevet af:
Oliver Fruergaard

Karin Klitgaard

Miljøpolitisk chef

Relateret