EU øremærker ekstra milliarder til dansk forskning og innovation
Det er noget af det klogeste man kan bruge EU’s penge på, lyder det fra DI’s forskningspolitiske chef, Mette Fjord Sørensen til planer om bruge ekstra 46 pct. på forskning og innovation.
EU tager kampen op med USA og Kina ved at målrette ekstra investeringer på forskning og innovation. I perioden 2021 til 2027 skal der i rammeprogrammet Horizon Europe således bruges 97,6 mia. euro, svarende til 100 mia. kr. årligt, hvoraf danske forskere tildeles cirka 2,5 procent.
Udspillet er fremlagt torsdag, og det hilses velkommen af DI’s forskningspolitiske chef Mette Fjord Sørensen. Det flugter med danske virksomheders interesser.
- Vi har længe ment, at EU skal bruge en større del af pengene på budgettet til investeringer i fremtiden. På den måde kan vi udvikle nye innovative løsninger, som dels hjælper med globale udfordringer, dels sikrer mere konkurrencedygtige virksomheder i EU, siger hun.
Samlet er der tale om en forøgelse af dette budget med 46 pct., når der ses bort fra Storbritanniens andel.
En forudsætning for et konkurrencedygtigt erhvervsliv er viden og gode ideer. Det ved man i USA og det har Kina for længst indset. Mette Fjord Sørensen, Underdirektør
Sundhed, fødevarer og digitalisering
EU-Kommissionen foreslår, at Horizon Europe skal fokuserer på globale udfordringer inden for sundhed, fødevarer, digitalisering, industriel konkurrenceevne samt klima og energi og åben innovation med støtte til innovative økosystemer.
- Det er noget af det klogeste man kan bruge EU’s penge på. En forudsætning for et konkurrencedygtigt erhvervsliv er viden og gode ideer. Det ved man i USA og det har Kina for længst indset. Hvis vi fortsat skal skabe job og velstand i EU, er det den rigtige vej at gå, siger Mette Fjord Sørensen.
Den globale konkurrence er mere intens for virksomhederne end før, og derfor er der brug for investeringer i udvikling af nye konkurrencedygtige løsninger.
- Vi håber især på, at forhandlingerne om det nye rammeprogram ender sådan, at udvikling af nye, industrielle teknologier får en fremtrædende plads i rammeprogrammet, siger Mette Fjord Sørensen.
Med 2,5 pct. til danske deltagere får vi en relativt stor andel af budgettet, men det er en udfordring at kun knapt en tredjedel af tildelingen går til danske virksomheder, der ellers løfter totredjedele af landets samlede investeringer i forskning og innovation.
DI og Mette Fjord Sørensen arbejder derfor for, at rammeprogrammet bliver endnu mere relevant for virksomhederne. Det skal blandt andet ske via fokus på udvikling af industrielle teknologier.
Læs også: EU's budget-udspil er positivt for erhvervslivet
Del af EU's samlede budgetplaner
EU Kommissionens udspil inden for forskning er en del af de samlede budgetforhandlinger for EU, der blev skudt i gang i maj. DI ser mange positive takter i de overordnede planer, ikke mindst fordi Kommissionen vil bruge 60 procent mere digitalisering og infrastruktur, svarende til knap 50 mia. euro i løbet af syv år.
Dertil vil EU fremme mulighederne for at tiltrække privat kapital gennem den såkaldte InvestEU-fond. En garantipulje fra EU på 15,2 mia. euro skal gøde jorden for samlede investeringer på 650 mia. euro.
De øgede investeringer står dog stadig i skyggen af støtte til regioner og landbrug, som står for henholdsvis 21,4 pct. og 29,1 pct. Til sammenligning bruges der 3,9 pct. på infrastruktur.
