Det ryddede forsiderne i de danske medier, da skatteminister Morten Bødskov (S) i går kunne fortælle, at der kommer til at gå yderligere tre år før den længe ventede boligskattereform træder i kraft.

Der har imidlertid ikke været meget opmærksomhed på, at udskydelsen af boligskattereformen også medfører betydelig usikkerhed for tusindvis af virksomheders fremtidige økonomi.

Det er en følge af, at virksomhedernes betaling af dækningsafgift også er knyttet op på de nye vurderinger af ejendomme og grunde, som nu er udskudt yderligere.  

- Erhvervsejendommene bliver først vurderet, når alle private boligejere har fået deres ejendomme og grunde vurderet. Det betyder, at virksomhederne sandsynligvis først kommer til at kende deres vurderinger og dermed deres fremtidige skat meget tæt på, at boligskattereformen træder i kraft i 2024, siger Dansk Industris skattepolitisk chef Jacob Bræstrup og tilføjer:

- Det betyder i praksis, at mens private boligejere får to år til at tilpasse sig de nye skatter, så får virksomhederne i nogle tilfælde mindre end et år. Det er en enorm stor risiko for virksomhederne, især i kommuner med dækningsafgift.

Læs også: Udskudte vurderinger rammer også virksomheder

Dækningsafgift kan stige voldsomt

Udskydelsen af boligskattereformen er ifølge Skatteministeriet nødvendig, fordi tidsplanen for implementering af de nye boligskatteregler har vist sig at være urealistisk.

I de 38 kommuner, som opkræver dækningsafgift, kommer udskydelsen imidlertid til at betyde et endnu større hop i dækningsafgiften, når boligskattereformen træder i kraft i 2024, end der allerede var lagt op til.

Det skyldes, at den indgåede politiske aftale ikke indeholder nogen overgangsordning for dækningsafgiften eller begrænsning på, hvor meget den enkelte virksomhed kan stige i dækningsafgift, når reformen træder i kraft. 

- Tværtimod er den politiske aftale skruet sådan sammen, at det samlede beløb, kommunerne må opkræve i dækningsafgift under det nye system, vokser hvert eneste år systemet bliver udsat, siger Jacob Bræstrup.

Glemt i aftalen om boligskatter

I Dansk Industri har man fra starten advaret mod konsekvenserne for virksomheder, der betaler dækningsafgift, og som man mener, er blevet glemt i aftalen om de fremtidige boligskatter.

- En løsning kan være, at flere af de kommuner, der opkræver dækningsafgift, af egen drift vælger at sænke eller afskaffe afgiften frem mod 2024. Alternativt kan Folketinget vælge helt at fratage kommunerne muligheden for at opkræve dækningsafgift som led i en reform af kommunernes finansiering, siger Jacob Bræstrup, og tilføjer:

- Dækningsafgiften er i stigende grad gået hen og blevet en art storbyskat, som kun opkræves af kommuner i og omkring universitetsbyerne og langs de statslige motorveje – altså dér, hvor virksomhederne lægger sig - ikke på grund af kommunale initiativer, men takket være store statslige investeringer.