Onsdag den 8. januar går det løs, når Dansk Industris to chefforhandlere, adm. direktør Lars Sandahl Sørensen og viceadm. direktør Kim Graugaard, i Industriens Hus sætter sig ved forhandlingsbordet over for CO-industris formand Claus Jensen og næstformand Mads Andersen for at forhandle de næste års grundvilkår for medarbejdere på danske industrivirksomheder. 

Forhandlingerne bliver afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne i en fremtid, der – trods en fortsat optimisme – er kendetegnet af usikkerhed på nogle af de vigtigste eksportmarkeder: Tyskland og Storbritannien.  

De to DI-forhandlere kommer med friske input fra en lang række medlemsvirksomheder. Ved ni informationsmøder rundt i landet i november og december med over 900 fremmødte, har virksomhederne haft mulighed for at fortælle, hvad der vil være mest afgørende at tage fat på.

Læs også: OK2020 trin for trin

Rundturen blev afsluttet 2. december i Odense og Herning, hvor Kim Graugaard orienterede om forventninger til og afsæt for OK2020. Og medlemsvirksomhederne kom med opfordringer til temaer, der har betydning for dem.

Ved mødet i Odense skortede det ikke på ideer fra de 83 deltagere i orienteringsmødet i det nye Odeon Kvarter i Odense. Hænderne røg hurtigt i vejret med forslag, når Kim Graugaard opfordrede virksomhedslederne til at komme på banen. Og da DI Business efterfølgende spurgte flere virksomheder, gik lønudviklingen igen som et tema.

Læs tema om OK2020 i DI Business magasin

Artikel fortsætter under foto

Hård konkurrence og robotter

– Vi er i en hård konkurrencesituation inden for autobranchen, og vi kan tydeligt mærke den generelle nedgang i Europa. Derfor er det vigtigste for os, at vi kun får nogle moderate lønstigninger, forklarede fabriksdirektør Jens Lund fra Budweg Caliper A/S.

Virksomheden renoverer og sælger reservedele til bilbranchen, og markedet er blandt andet stadig præget af den såkaldte Dieselgate, hvor VW snød med data for deres dieselbiler.

Hos Juliana Drivhuse A/S, der udvider produktionen af drivhuse i aluminium i Odense på bekostning af produktion i det brexit-ramte Storbritannien, er lønudviklingen afgørende for at sikre konkurrenceevnen.

Virksomheden er blevet mere produktiv, takket være automatisering – men det kræver investeringer.

– Hele gevinsten ved at øge produktiviteten må ikke gå til lønforhøjelser. Der skal også være råd til robotter og automatisering, som sikrer danske job, siger logistikdirektør Jens-Ole Rosenlund og tilføjer:

– Stigningerne skal være beherskede, så vi kan fortsætte vores proces med at udvikle virksomheden og bevare danske arbejdspladser, hvilket også ligger os på sinde.

Læs også: 120 år med overenskomster

Fleksibilitet og enkelhed

Forhandlingerne sker på et bagtæppe af fremgang og travlhed i flere brancher. Men det kræver muligheder for at justere arbejdstider ind i forhold til de løbende ordrer. Og selve overenskomsten skal være så enkel som muligt. 

– Overenskomsten skal helst være lettere at administrere, og vi skal bevare høj fleksibilitet. Ændringer er dyrt i administration og implementering, fordi it- og lønsystemer skal kodes om. Det skaber mere bøvl, end det skaber værdi – også for medarbejderne, siger adm. direktør Ole Arenfeldt Jensen, Fiberline Composites A/S.

Virksomheden er underleverandør til en konkurrencepræget vindindustri, hvor især kinesiske fabrikker står på spring. Lønstigninger skal derfor holdes i ro, og Fiberline Composites kører i treholdskift på hverdage og to hold i weekenden for at følge med. Fleksibel planlægning af arbejdstid har derfor stor betydning.

Fritvalgskonto i skudlinjen

Fritvalgs Lønkontoen er ofte blevet diskuteret ved DI’s overenskomstmøder. Kontoen er en del af overenskomsten, hvor den ansatte kan vælge om pengene bruges på fridage eller eksempelvis ind på en pensionsopsparing. Men Fritvalgs Lønkontoen bliver ikke anerkendt nok.

– Kontoen har indtil videre været udfordret  af, at kommunikationen om kontoen ikke har været tilstrækkelig. Fritvalgs Lønkontoen bliver ikke regnet som en del af løn og ansættelsesvilkår hos medarbejderne, hvilket er en udfordring for os arbejdsgivere, siger adm. direktør Poul

Strandmark, fra Bluepack A/S, der fremstiller forskellige former for plastiksække.

Artikel fortsætter under foto

Højkonjunktur klinger af

Ifølge Kim Graugaard er det endnu for tidligt at sige, hvilke temaer der ender på forhandlingsbordet i januar. Men stemningen blandt mange virksomheder er i dag præget af større usikkerhed omkring forventningerne til fremtiden end før. 

– I dag er situationen anderledes. Vi hører fra flere af vores medlemmer, at væksten bremser op. Der er mindre optimisme, fordi markedsudviklingen er i en ny fase, hvor væksten i beskæftigelsen er stagneret, og vi ser en opbremsning på vigtige eksportmarkeder, siger han.

DI’s egen rundspørge blandt medlemmerne i Virksomhedspanelet viser en afmatning med lavere forventninger til beskæftigelse, indtjening og omsætning i fjerde kvartal 2019 i forhold til tredje kvartal.

Dertil er erhvervstilliden blandt landets virksomheder mere negativ, hvilket underbygger billedet af, at højkonjunkturen klinger af.

– Vores medlemmer ser hellere fremad end bagud, hvilket vi også mærker ved vores arrangementer i disse uger. Og ser vi fremad, er markedsudsigterne mere usikre, end de har været siden 2013, hvor opsvinget efter finanskrisen bed sig fast, siger Kim Graugaard.

Artikel fortsætter under foto

Usikre eksportmarkeder

Danmarks største eksportmarked, Tyskland, har siden midten af 2018 været ramt af faldende industriproduktion – blandt andet påvirket af handelskrigen mellem USA og Kina. Læg dertil uklarhed om brexit og risiko for øget protektionisme på visse eksportmarkeder.

– De faktorer får afsmittende effekt på danske virksomheder, selv om den danske industriproduktion stadig stiger, siger Kim Graugaard.

– Samtidig har vi været i gennem en årrække, hvor der har været store forskelle i danske lønninger. Da stigningstakten var lavest i kriseårene steg den cirka 11/4 procent. Nu stiger den cirka 23/4 procent, forklarer DI-direktøren.

Samlet har det givet en reallønsvækst på 6,5 procent siden 2015 for danske medarbejdere mod en vækst på godt 4 procent i udlandet.

Social dumping 

Det er syvende gang, at Kim Graugaard forhandler overenskomst for DI’s virksomheder, og når han ser tilbage, har social dumping på transportområdet ofte været et tema.

Efter den såkaldte Kurt Beier-sag i 2018, hvor en vognmand ansatte udenlandske chauffører under kummerlige vilkår, er der dog forventning om, at dette tema ikke bliver en del af de næste overenskomstforhandlinger. Sagen fra Sønderjylland fik nemlig i april 2019 Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) til at indgå en aftale, der snart ventes ophøjet til lov. Aftalen sikrer, at udenlandske chauffører kører i Danmark under danske vilkår.

Artikel fortsætter under foto

Intensivt forhandlingsforløb forude

Et succesrigt forhandlingsforløb afhænger først og fremmest af, at det lykkes for DI og CO-­industri at blive enige om en ny overenskomst på mindstelønsområdet. Aftalen er retningsgivende for 260.000 medarbejdere på DI’s medlemsvirksomheder. Derfor er Industriens Overenskomst en af to såkaldte gennembrudsoverenskomster. Denne overenskomst følges op af lokale forhandlinger på de enkelte arbejdspladser, der for langt hovedparten ender i højere lønninger end selve mindstelønnen.

Den anden gennembrudsoverenskomst forhandler DI med 3F Transport om vilkår for 105.000 medarbejdere på DI virksomheder for normallønsområdet. Samlet vil de to gennembrudsoverenskomster udstikke rammen for cirka 800 overenskomster i DA-regi.

Den nuværende overenskomst udløber 1. marts 2020, men forligsmanden har mulighed for at udskyde en storkonflikt med to gange 14 dage, hvis parterne endnu ikke er i mål med aftalerne til denne dato.

I 2017 fremsatte forligsmanden sit samlede mæglingsforslag for alle overenskomsterne 24. marts, og det positive afstemningsresultat blandt lønmodtagerne blev offentliggjort 20. april.
Så der er udsigt til et intensivt forhandlingsforløb i foråret, før en aftale kan være på plads, og Danmark forhåbentligt undgår en storkonflikt.