Større transparens mellem børsnoterede selskaber og investorer
Nyt lovforslag skal øge gennemsigtigheden for børsnoterede selskaber og institutionelle investorer, og tilskynde et mere langsigtet, aktivt ejerskab fra investorerne.
Regeringen har med lovforslaget L157 banet vejen for et styrket samarbejde og dialog mellem investorer og børsnoterede selskaber, hvor målet er at øge investorernes villighed til langsigtet, aktivt ejerskab.
Forslaget implementerer EU’s ændrede aktionærrettighedsdirektiv, som er en sag DI har fulgt meget tæt, allerede før direktivforslaget blev fremsat i 2014.
Direktør i Dansk Industri, Tine Roed, roser lovforslaget.
- Der er blevet lyttet til stort set alle DI’s bemærkninger. Det er vigtigt, at selskabsledelse foregår på en hensigtsmæssig og ansvarlig måde, hvor der er den nødvendige interne fleksibilitet og kontrol, samt eksterne transparens, i en passende balance. Aktionærerne skal kunne udøve deres rettigheder effektivt, uden at generalforsamlingen pålægges ansvaret for selskabets daglige ledelse, og uden at selskabet skal offentliggøre forretningsfølsomme oplysninger. Det er sund fornuft til gavn for selskaberne, investorerne og Danmark, siger hun.
Det er sund fornuft til gavn for selskaberne, investorerne og Danmark. Tine Roed, Direktør
Overimplementering på ét punkt
Af lovforslaget fremgår blandt andet, at børsnoterede selskaber skal udarbejde en vederlagspolitik, som fastsætter rammerne for aflønningen af ledelsen. Endvidere skal selskaberne offentliggøre en detaljeret rapport om aflønningen det seneste regnskabsår.
Seniorchefkonsulent Lars Frolov-Hammer, DI, ser det som positivt, at der er lagt op til en minimumsimplementering, så danske selskaber ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence.
- EU-direktivet indfører allerede en række stramninger, som tager højde for den helt berettigede øgede fokus, der har været på ledelsesaflønning i de senere år, siger han og tilføjer:
- Men på ét punkt lægges der op til en implementering, som pålægger danske børsnoterede virksomheder en højere detaljeringsgrad i vederlagsrapporten, end hvad der er tiltænkt i direktivet, og som strider imod direktivets beskyttelse mod offentliggørelse af forretningsfølsomme oplysninger. DI arbejder for, at denne formentlig utilsigtede fejlimplementering bliver rettet under Folketingets behandling.
Loven ventes at træde i kraft den 10. juni 2019. Dog vil reglerne om vederlagspolitikken først få virkning for det enkelte selskab fra 2020, mens reglerne om vederlagsrapporten først vil gælde fra 2021. Reglerne om facilitering af aktionærrettigheder træder først i kraft den 3. september 2020.
Lovforslag 157
Fem hovedpunkter i L157:
· Bedre facilitering af aktionærrettigheder: Børsnoterede selskaber får ret til at identificere sine aktionærer. Derudover indføres krav om effektiv formidling af nødvendige oplysninger mellem selskab og aktionær, f.eks. om afholdelse af generalforsamling og afstemninger herpå, såfremt selskabet ikke kommunikerer direkte med sine aktionærer.
· Ledelsesaflønning: Børsnoterede selskaber skal udarbejde og offentliggøre en politik for aflønning af bestyrelses- og direktionsmedlemmer, som fastsætter rammen for fast og variabel aflønning. Generalforsamlingen skal godkende politikken. Endvidere skal selskabet offentliggøre en vederlagsrapport om den faktiske aflønning for hvert enkelt medlem af direktion og bestyrelse i det seneste regnskabsår.
· Transaktioner med nærtstående parter: Væsentlige transaktioner mellem det børsnoterede selskab og dets nærtstående parter skal godkendes af selskabets bestyrelse, inden transaktionerne gennemføres. Oplysninger om visse væsentlige transaktionerne skal offentliggøres på selskabets hjemmeside.
· Institutionelle investorer og kapitalforvaltere: De skal offentliggøre en politik for aktivt ejerskab eller forklare, hvorfor de ikke vil offentliggøre en sådan.
· Rådgivende stedfortrædere (proxy advisors): De underlægges gennemsigtighedskrav, bl.a. om deres undersøgelser, rådgivning og anbefalinger om stemmeafgivelse i børsnoterede selskaber.
