Allerede i sit første elevår havde Mette Clemann Vinter gennemgået langt størstedelen af de læringsmål, som var opsat for hende. DI ønsker stort tillykke og takker for indsatsen.

22.05.19 DIB Nyheder

Lærlingepris til ung kvinde med stort potentiale

Mette Clemann Vinter har udvist et potentiale, som ikke tidligere er set hos indkøbselever i Energinet i Fredericia. Derfor får hun DI Trekantområdets Lærlingepris 2019.

Mette Clemann Vinter er vinder af årets lærlingepris i DI Trekantområdet. Begrundelsen er blandt andet, at hun meget tidligt i sin elevtid udviste et potentiale, som ikke tidligere er set hos indkøbselever i Energinet.

- Hun er utrolig hurtig til at lære og har en stor nysgerrighed til at udfordre måden at gøre tingene på, og alle omkring hende har set, hvordan hun løbende har udviklet sig – og vokset med de opgaver, der er blevet præsenteret for hende, siger afdelingsleder Michael Henningsen, Energinet – Forretningsservice Indkøbssupport

Mette bor selv i Gelsted i Middelfart Kommune, har haft sit skoleophold på IBC i Kolding og har stået i lære som indkøbselev hos Energinet-forretningsservice i Fredericia. Så det er en ung kvinde med stærke rødder i Trekantområdet, som får tildelt året lærlingepris i DI Trekantområdet.

- Mette tog meget hurtigt ansvar for egne opgaver, hvilket betød, at hun fik flere og tungere opgaver hurtigere – uden på noget tidspunkt at falde igennem. Det betød, at Mette allerede i sit første elevår havde gennemgået langt størstedelen af de læringsmål, som var opsat for hende, siger Michael Henningsen

Allerede inden Mette var færdiguddannet, var andre afdelinger i virksomheden interesseret i at få hende tilknyttet som medarbejder, og Mette er i dag indkøbskoordinator i Anlægsindkøb, der varetager indkøb til de store projekter og anlæg, der drives fra Energinet.

Det er derfor med stor glæde, at DI Trekantområdet har uddelt prisen til Mette. Med lærlingeprisen følger et diplom og et ur.

Prisen blev overrakt onsdag den 22. maj kl. i forbindelse med DI Trekantområdets årlige erhvervstræf, som fandt sted på virksomheden Interacoustics A/S.

Læs også: Prisvinder startede ud som "stille og forsagt"

Johan H. Pedersen

Johan H. Pedersen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3781
  • Mobil +45 4084 3207
  • E-mail jhp@di.dk

Relateret indhold